’ ’

BT - - DEBAT -

Det er ik­ke en fri­hed at age­re in­den­for de to ram­mer, vi al­le sam­men

tva­er­ti­mod er det har no­get, vi ta­ger af­sa­et fra, når vi bli­ver voks­ne og be­gyn­der at dan­ne en spa­en­de­trø­je vo­res egne hold­nin­ger. For ek­sem­pel når det dre­jer sig om køn og an­dre nor­mer. Men at la­de bør­ne­ne va­e­re for­u­den det fun­da­ment ef­ter­la­der dem rod­lø­se. Så kan de ik­ke en­gang gø­re op­rør mod no­get, for­di de ik­ke har no­get hol­de­punkt at sa­et­te af fra.

SAND­HE­DEN ER, AT

fler­tal­let, og i sid­ste in­stans vil det hja­el­pe det me­get lil­le min­dre­tal, der ik­ke fø­ler sig hjem­me i sit eget køn. Men vi skal ik­ke for­krøb­le fler­tal­let på grund af min­dre­tal­let. Der fin­des men­ne­sker, der sid­der i kø­re­stol, men det får os ik­ke al­le sam­men til at ren­de rundt med kryk­ker i en mis­for­stå­et so­li­da­ri­tet. Så vil­le vi al­le en­de som for­krøb­le­de.

VI LOV­GI­VER FOR

lyk­ke­li­ge­re men­ne­sker af, at man som barn får at vi­de, at der kun er to po­si­tio­ner, man kan le­ve i. El­ler hvis man som ung ik­ke må ro­de rundt med spørgs­må­let om sit køn. Man får i va­er­ste fald nog­le ret fru­stre­re­de men­ne­sker. Vi skal gi­ve plads i sam­fun­det, og vi får he­le ti­den en stør­re for­stå­el­se af køn­si­den­ti­tet. Det be­gyn­der at bli­ve me­re syn­ligt, og folk re­flek­te­rer over det. Den­ne be­va­e­gel­se skal vi selv­føl­ge­lig og­så pa­e­da­go­gisk bi­dra­ge til. De børn, der vok­ser op nu, kom­mer til at le­ve i en ver­den, hvor vi har et helt an­det ac­cep­te­ren­de syn på køn, end vi hav­de den­gang, hvor jeg var barn. Der er klart en pa­e­da­go­gisk op­ga­ve i at hja­el­pe dem til det.

MAN FÅR IK­KE

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.