Til­lyk­ke - men der er 10 UB

BT - - SPORTEN -

Nik­las Lan­din Han star­te­de skidt, men an­fø­re­ren løf­te­de sig og vi­ste klas­se i pe­ri­o­der. Red­de­de Dan­mark i an­den halv­leg. Mads Mensah Lar­sen Han le­ve­re­de dy­na­mik som spil­for­de­ler i kon­stel­la­tio­nen med Lau­ge på ven­stre ba­ck. Fin ener­gi og fin ind­sats.

HÅNDBOLDHERRERNE SIK­RE­DE SIG i af­tes ad­gang til OL i Rio til som­mer, og lands­hol­det er der­med kva­li­fi­ce­ret til De Olym­pi­ske Le­ge for tred­je gang i tra­ek. De hånd­bold­ma­es­si­ge opkom­lin­ge fra Ba­hrain kun­ne som for­ven­tet ik­ke ødelaegge fe­sten for Dan­mark, som ud­nyt­te­de den mat­ch­bold, hol­det hav­de til­spil­let sig med sej­ren over Kro­a­tien og det uaf­gjor­te re­sul­tat mod Nor­ge i de to før­ste kval­kam­pe.

Men kam­pen blev li­ge pra­e­cis så us­køn som fryg­tet, for­di dan­sker­nes hav­de sva­ert ved at hol­de kon­cen­tra­tio­nen mod den un­der­leg­ne mod­stan­der. Der­for er der ik­ke grund til at ha­ef­te sig al­ver­den ved det spil­le­ma­es­si­ge mod Ba­hrain, der ik­ke har kva­li­tet nok til at bli­ve brugt som må­le­stok i for­hold til den jagt på OL-me­dal­jer, som lands­hol­det nu ind­le­der.

For kra­vet i Rio er me­dal­jer. Det fastslog DHF-sport­s­chef Ul­rik Wil­bek al­le­re­de, før kva­li­fi­ka­tio­nen var i hus. Og det er en ri­me­lig målsa­et­ning, sy­nes jeg, når man kig­ger på det dan­ske spil­ler­ma­te­ri­a­le. Og­så selv­om de se­ne­ste to slut­run­der er endt med dansk exit før me­dal­je­kam­pe­ne. MEN HVOR LANGT er Dan­mark så egent­lig fra at kun­ne ind­fri den målsa­et­ning – hvis vi alt­så ta­ger ud­gangs­punkt i det ni­veau, hol­det har vist i den­ne we­e­kend i Boxen i Her­ning?

Helt kort kan det skit­se­res på den må­de, at der blev vist me­dal­je­va­er­digt spil i kam­pen mod Kro­a­tien, mens der mod Nor­ge blev fam­let me­re ef­ter top­ni­veau­et. Og det er me­get ram­men­de for en af lands­hol­dets stør­ste ud­for­drin­ger li­ge nu. Der er ik­ke den sta­bi­li­tet, man kan øn­ske sig. Vi så det og­så til EM, hvor stor­spil­let i den me­ri­te­ren­de sejr over Spa­ni­en gav løf­ter om no­get rig­tig stort – til gen­ga­eld ko­ste­de et par dum­me ud­fald mod Sve­ri­ge og Tys­kland i sid­ste en­de en plads i se­mi­fi­na­len.

Og der ek­si­ste­rer og­så fort­sat an­dre af de pro­ble­mer, som hol­det ka­em­pe­de med un­der EM. Kon­tr­a­spil­let har igen skuf­fet mig, pra­e­cis som det var til­fa­el­det i de sid­ste EM-kam­pe. Jeg sy­nes sta­dig ik­ke, an­tal­let af let­te mål i første­fa­sen er til­freds­stil­len­de, når man ta­en­ker på, hvor dyg­ti­ge og hur­ti­ge fløj­spil­le­re, Dan­mark har.

Men hel­ler ik­ke an­den­fa­sen har fun­ge­ret op­ti­malt. Hen­rik Møl­l­gaard har ik­ke va­e­ret kom­pro­mis­løs nok i den del af spil­let, og Mik­kel Han­sen har hel­ler ik­ke sat sit af­tryk så mar­kant, som man kun­ne øn­ske på det om­rå­de. DAN­MARK STÅR OG­SÅ sta­dig med en ud­for­dring i for­hold til play­ma­ker­po­sten i det etab­le­re­de an­grebs­spil. Gudmundur Gud­munds­son vil så ger­ne ha­ve Ras­mus Lau­ge til at fun­ge­re og tra­e­de i ka­rak­ter som første­valg, men Lau­ge le­ver ik­ke op til den til­lid. Han er i langt hø­je­re grad en ven­stre ba­ck-ty­pe, og det er og­så på den po­si­tion, han im­po­ne­rer i Flens­burg-Han­dewitt.

Mads Mensah Lar­sen er hel­ler ik­ke en na­tur­lig play­ma­ker­ty­pe, men han har al­li­ge­vel va­e­ret bed­re end Lau­ge, for­di han for­mår at sa­et­te tem­po i det dan­ske spil. Og jo hø­je­re tem­po, jo gla­de­re er Mik­kel Han­sen, som tri­ves bedst med et me­get hur­tigt spil. Og det vig­tig­ste for en play­ma­ker på det dan­ske lands­hold er nu en­gang at gø­re Mik­kel Han­sen god – og spil­le på den må­de, som be­ha­ger Han­sen bedst. For stjer­nen skal fun­ge­re, hvis Dan­mark skal vin­de me­dal­jer. Så sim­pelt er det.

Og det er ty­de­ligt at se på Han­sens kro­p­s­sprog, at han til ti­der bli­ver fru­stre­ret, når Lau­ge sty­rer spil­let – jeg kan ik­ke få øje på de sam­me fru­stra­tio­ner, når Mensah er bag rat­tet i det dan­ske an­greb. WE­E­KEN­DEN HAR OG­SÅ end­nu en gang åben­ba­ret, hvorfor det er så ek­stremt vig­tigt, at Kas­per Søn­der­gaard har tak­ket ja til igen at ifø­re sig den rød­hvi­de Pu­ma-trø­je. Han løf­ter an­grebs­spil­let med man­ge pro­cen­ter, når han får lov at fy­re den af i den halv­leg, hvor han spil­ler på den så­kald­te kor­te si­de. Han by­der ind med et ef­fek­tivt gen­nem­brud på yd­resi­den af ba­ck­en, et po­tent skud, over­blik, subli­me as­sist, et be­ga­vet sam­men­spil med Mik­kel Han­sen – og en helt an­der­le­des di­rek­te fa­con end den, som Mads Chri­sti­an­sen spil­ler med.

Ja, Chri­sti­an­sen spil­le­de en god VM­slut­run­de sid­ste år. Men si­den har det ik­ke va­e­ret im­po­ne­ren­de, og un­der EM var hans mang­len­de of­fen­si­ve pon­dus en va­e­sent­lig del af for­kla­rin­gen på den dan­ske fi­a­sko. Og i den­ne kva­li­fi­ka­tion har det igen va­e­ret alt for si­dela­ens og in­kon­se­kvent fra Mads Chri­sti­an­sens si­de. DER VIL SIK­KERT va­e­re dem, som me­ner, det er unød­ven­digt at ha­ef­te sig ved de ting, der ik­ke fun­ge­re­de, for OL-bil­let­ten kom i hus, og det var det vig­tig­ste for­mål med we­e­ken­den. Den sid­ste del er og­så kor­rekt, men som al­tid med det dan­ske her­re­lands­hold, sy­nes jeg, vi skal kun­ne stil­le hø­je krav og vur­de­re dem i for­hold til at va­e­re guld- el­ler i hvert fald me­dal­je­kan­di­dat ved slut­run­der­ne - an­der­le­des kan det ik­ke va­e­re, når ud­val­get af spil­le­re er så godt. Og det er i øv­rigt den sam­me kon­tekst, spil­ler­ne ser sig selv i.

Men der har da så ab­so­lut og­så va­e­ret dan­ske op­mun­trin­ger i lø­bet af de tre kam­pe. Her ta­en­ker jeg blandt an­det på Kas­per

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.