Sol­da­ter på ga­den i freds­tid?

BT - - DEBAT -

Der er ste­der, hvor man ser sol­da­ter i by­bil­le­det i freds­tid - f.eks. Dublin og Jerus­a­lem

DANSK POLITIS RES­SOUR­CER stra­ek­ker ik­ke la­en­ge­re. Over­ar­bejds­puk­kel, ter­r­or­be­red­skab og gra­en­se­kon­trol er blot nog­le af ud­for­drin­ger­ne. Al­li­ge­vel vil in­gen po­li­ti­ke­re va­el­ge no­get fra - al­le vil va­el­ge no­get til. Men be­tjen­te ud­dan­ner man ik­ke på en for­la­en­get we­e­kend, så no­get el­ler no­gen må gi­ve sig. DFs for­slag er, at man sa­et­ter mi­li­ta­e­ret ind til at be­vog­te ter­r­or­mål. Det blev hur­tigt støt­tet af bå­de LA og S. BÅ­DE FOR FEM og ti år si­den kun­ne man ha­ve for­ud­set, at der vil­le kom­me til at mang­le be­tjen­te i dag, så det er ube­gri­be­ligt, at man ik­ke tid­li­ge­re har gjort me­re for at sik­re en lidt me­re lo­gisk op­ga­veg­lid­ning i po­li­ti­et. Hvor er po­li­tiets ud­ga­ve af sosu’er­ne? Da man op­fandt sosu’er­ne, var sy­geple­jer­sker­ne li­ge­så af­vi­sen­de, som po­li­ti­et er i dag, men sosu’er­ne har va­e­ret en ka­em­pe suc­ces og har sik­ret, at sy­geple­jer­sker­nes hø­je fag­lig­hed respek­te­res og ud­nyt­tes til ful­de. DER FIN­DES IN­GEN fag­grup­pe med en god fag­for­e­ning, der fri­vil­ligt vil la­de en an­den fag­grup­pe ae­de sig ind på sit om­rå­de, men nog­le gan­ge er det nød­ven­digt. Og det er po­li­ti­ker­nes an­svar at gen­ken­de de øje­blik­ke og re­a­ge­re på dem. Men vis­se po­li­ti­ke­re sy­nes me­re pa­ra­te til at po­ste­re mi­li­ta­e­ret i Kø­ben­havn end til at vi­se nød­ven­digt le­der­skab, som mid­ler­ti­digt gør det ma­eg­ti­ge po­li­ti­for­bund su­re. Su­re er bed­re end neds­lid­te! Men in­gen tør rig­tigt la­eg­ge sig ud med de uni­for­me­re­de hel­te - slet ik­ke i en ter­r­or­tid. FO­RE­LØ­BIG ER DE­BAT­TEN af­spo­ret af en ord­veks­ling mel­lem Ze­nia Stam­pe og Sø­ren Pa­pe Poul­sen. På Fa­ce­book kri­ti­se­rer Stam­pe DFs for­slag og spør­ger bl.a., om sol­da­ter er gea­ret til at fun­ge­re i det ci­vi­le sam­fund. Det fik K-for­man­den til at for­lan­ge en und­skyld­ning over for de dan­ske sol­da­ter, som han frem­ha­e­ver er tra­e­net til at pas­se på ci­vi­le. De har beg­ge ret. Sol­da­ter kan pas­se på ci­vi­le, men de er tra­e­net til at gø­re det i krigszo­ner. Men hvis dis­kus­sio­nen kan bru­ges til no­get, er det som il­lu­stra­tion af, at mi­li­ta­e­ret i ci­vil­sam­fun­det ik­ke bør va­e­re det før­ste, men det sid­ste red­skab, man over­ve­jer. DET ER JU­STITS­MI­NI­STER Pinds op­ga­ve at ret­te op på den man­gel på nød­ven­dig op­ga­veg­lid­ning i po­li­ti­et, som man har kun­ne se i 10 år. Hans helt sto­re ud­for­dring er, at der al­le­re­de er et fler­tal for at sa­et­te mi­li­ta­e­ret ind. Et fler­tal, der bl.a. be­står af DF og S, som al­drig går af vej­en for at for­lan­ge fle­re be­tjen­te på ga­den, men som og­så må på­ta­ge sig en del af ansva­ret for, at pro­ble­met ik­ke blev set og løst i ti­de. ER FRYG­TEN FOR Po­li­ti­for­bun­dets vre­de vir­ke­lig så stor, at man hel­le­re vil se dan­ske sol­da­ter på Nør­report end at få go­de folk med lidt kor­te­re ud­dan­nel­se til at stå for f.eks. fan­ge­trans­por­ter? Uan­set, hvor stor til­lid man har til dan­ske sol­da­ter, så skal man ik­ke øn­ske sig at se dem på ar­bej­de i hver­da­gens Kø­ben­havn. Ja, sol­da­ter kan ska­be fred og tryg­hed men det gør de, der hvor der var krig og ufred i for­vej­en. Der er ste­der, hvor man ser sol­da­ter i by­bil­le­det i freds­tid - f.eks. Dublin og Jerus­a­lem. Men der drøm­mer man ba­re om at kun­ne le­ve så fre­de­ligt og sik­kert som i Kø­ben­havn!

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.