Kvin­der tra­ef­fer an­dre valg end ma­end

BT - - DEBAT -

KOMMENTAR

Er kvin­der gen­nem­snit­ligt la­ve­re end ma­end? Ja. Må du ger­ne si­ge det højt? Ja. Er der ik­ke no­gen, der bli­ver for­na­er­me­de og i en hyste­risk to­ne hen­vi­ser til de­res hø­je ve­nin­der, som i hvert fald ik­ke pas­ser på dén be­skri­vel­se? Nej. VAELGER KVIN­DER GEN­NEM­SNIT­LIGT at ar­bej­de min­dre end ma­end? Ja. Må du ger­ne si­ge det højt? Ja, til nød – men kun hvis du i sam­me ån­de­d­rag skyn­der dig at un­der­stre­ge, at det jo kun er et gen­nem­snit, at der er mas­ser af dyg­ti­ge kar­ri­e­re­kvin­der, og at virk­som­he­der med kvin­der i le­del­sen alt­så tje­ner man­ge fle­re pen­ge end virk­som­he­der uden kvin­der i le­del­sen. DEN FORRIGE RE­GE­RING, le­det af Hel­le Thor­ning-Sch­midt, valg­te i sid­ste øje­blik at sty­re uden om de kvin­de­kvo­ter, man el­lers hav­de lo­vet at ind­fø­re. Må­ske skra­em­te er­fa­rin­ger­ne fra Nor­ge? Må­ske skra­em­te den la­ve op­bak­ning til for­sla­get i me­nings­må­lin­ger­ne? Må­ske syn­tes Thor­ning selv, at det egent­lig var me­get rart at vi­de, at hun var ble­vet lan­dets før­ste kvin­de­li­ge stats­mi­ni­ster af egen drift, og ik­ke for­di hun var ble­vet ud­valgt til at op­fyl­de en kvo­te. I HVERT FALD fik vi in­gen kvo­ter. I ste­det fik de sto­re virk­som­he­der en lov, som på­lag­de dem at op­stil­le mål for, hvor­dan de vil sik­re fle­re kvin­der i de­res le­del­ser. Og når nu det er en lov, så føl­ger der na­tur­lig­vis en mas­se ob­liga­to­risk pa­pir­ar­bej­de med. DET KOSTER TID og pen­ge. Der­for fo­re­slog Li­be­ral Al­li­an­ce i den­ne uge at af­skaf­fe må­l­tal­le­ne og la­de virk­som­he­der­ne selv sty­re, hvem de an­sa­et­ter uden sta­tens ind­blan­ding. Da par­tiets li­ge­stil­lings­ord­fø­rer Lau­ra Lin­da­hl lan­ce­re­de for­sla­get, kom hun sam­ti­dig til at si­ge, at når kvin­der i hø­je­re grad end ma­end – alt­så gen­nem­snit­ligt - fra­va­el­ger at sø­ge le­der­stil­lin­ger, fra­va­el­ger bran­cher med høj løn og fra­va­el­ger at ar­bej­de me­get og sam­ti­dig til­va­el­ger bar­sel, del­tid og job i det of­fent­li­ge, så har det må­ske no­get at gø­re med bi­o­lo­gi. AT TA­LE OM bi­o­lo­gi­ske for­skel­le mel­lem ma­end og kvin­der er som be­kendt en sikker pro­vo­ka­tion af en­hver fe­mi­nist, en­hver ven­stre­o­ri­en­te­ret og en­hver Po­li­ti­ken­la­e­ser. Den slags si­ger man ik­ke ustraf­fet. NU ER DER ba­re det ved det, at der jo så­dan set er bi­o­lo­gi­ske

Ama­lie Lyh­ne, for­skel­le mel­lem ma­end og kvin­der – uan­set hvor me­get man even­tu­elt måt­te øn­ske, at der ik­ke var det. Hvor­når bi­o­lo­gi­en slut­ter, og kul­tu­ren ta­ger over, når det ga­el­der vo­res valg og hand­lin­ger, er selv for­sker­ne ue­ni­ge om.

At ta­le om bi­o­lo­gi­ske for­skel­le mel­lem ma­end og kvin­der er som be­kendt en sikker pro­vo­ka­tion af en­hver fe­mi­nist, en­hver ven­stre­o­ri­en­te­ret og en­hver Po­li­ti­ken-la­e­ser

MEN DET BETYDER hel­ler ik­ke så me­get. Ho­vedsa­gen er, at der vit­ter­ligt er en gen­nem­snit­lig for­skel, og det bør man hver­ken for­tie el­ler be­gra­e­de. Ta­bu­er kom­mer der nem­lig sja­el­dent no­get godt ud af. OG HVORFOR ER det egent­lig og­så så for­fa­er­de­ligt, at der er dis­se gen­nem­snit­li­ge for­skel­le? Så la­en­ge ma­end og kvin­der har de sam­me mu­lig­he­der i li­vet, og så la­en­ge in­gen er be­gra­en­se­de af det, de har mel­lem be­ne­ne, så er der jo fak­tisk ik­ke no­get pro­blem. LAD OS KVIN­DER gø­re, hvad vi har lyst til. Lad virk­som­he­der­ne gø­re, hvad de har lyst til. Og lad os ta­le åbent om det. KVO­TER OG MÅLTAL er red­ska­ber i den so­ci­a­le in­ge­ni­ørs va­er­k­tøjskas­se, og de hø­rer in­gen ste­der hjem­me i et frit og mo­der­ne sam­fund.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.