Vé den, der stik­ker til øko­hyste­ri­et

BT - - WEEKEND -

Jeg er om­gi­vet af men­ne­sker med et fav­nen­de syn på ver­den. Det vil si­ge, de har et nu­an­ce­ret syn på ter­r­o­ri­ster, re­li­gions­fri­hed og li­ge­stil­ling. Men når det dre­jer sig om øko­lo­gi, er der kun én sand­hed: ’Kon­ven­tio­nel­le land­ma­end er dja­ev­lens yn­gel, som for­gif­ter ver­den for us­sel mam­mon.’ Og vé den, der prø­ver at stik­ke til den kre­a­ti­ve klas­ses øko­hyste­ri. Men jeg er tra­et af at hø­re på for­døm­men­de non­sens – så nu gør jeg det al­li­ge­vel. He­re we go: ’Øko­lo­gi er ik­ke al­tid det bed­ste for mil­jø­et. Øko­lo­gi har in­tet med dy­re­vel­fa­erd at gø­re.’ Så er det sagt! ’Gød­ning forurener grund­van­det,’ sva­rer de igen. So what? Tror du ik­ke, øko­lo­gi­ske bøn­der gø­der? Tror du, at plan­ter kan le­ve af vand og sol ale­ne? Du er nødt til at til­fø­re jor­den na­e­ring for at få di­ne af­grø­der til at gro. Økobøn­der­ne bru­ger må­ske ik­ke kunst­gød­ning, men de bru­ger lort. For­de­len ved kunst­gød­ning er, at man nø­je kan ud­reg­ne, hvor me­get plan­ten skal op­ta­ge på be­stem­te tids­punk­ter og gø­de ef­ter det. Det er lidt sva­e­re­re med gyl­le. Øko­lo­gi­ske land­ma­end er of­te nødt til at gø­de, når gyl­le­be­hol­der­ne er ful­de. Hvil­ket er no­get slemt lort. For foru­re­nin­gen op­står, når gød­ning ud­va­skes til grund­van­det og er let­te­re at und­gå, når gød­nin­gen gi­ves på det ret­te tids­punkt. In­gen øn­sker at pø­se gød­ning i grund­van­det. Mindst af alt bøn­der­ne. Gød­ning ko­ster en for­mue. Som et kuriosum kan ind­sky­des, at gø­dsk­nings­reg­ler­ne i Dan­mark er så stram­me, at vo­res mel er alt for pro­te­in­fat­tigt, og pri­ma­ert bru­ges til dy­re­fo­der. Me­let i su­per­mar­ke­det er ik­ke fra Dan­mark, med­min­dre det ty­de­ligt frem­går. Prøv selv at kig­ge ef­ter, na­e­ste gang du hand­ler. Det er ik­ke sort og hvidt. Hel­ler ik­ke, når det hand­ler om øko­dy­re­ne. Det er mu­ligt, at du kun spi­ser øko­kød. Det er fint, hvis det er for­di, du ik­ke vil ha­ve re­ster af an­ti­bi­o­ti­ka i dit kød. Men lad va­e­re at tro, at du gør det for dy­re­nes skyld. 80er­nes trem­me­kal­ve ek­si­ste­rer ik­ke me­re, dit valg står ik­ke mel­lem en fastspa­endt ko og ty­ren Fer­di­nand, der snu­ser til blom­ster­ne på en­gen. Og glans­bil­le­det af det øko­lo­gi­ske svin har og­så en bag­si­de. I tra­di­tio­nel­le stal­de er der fo­kus på, at gri­se­ne ik­ke må kom­me til ska­de. Når en so fa­rer, er hun i et me­get lil­le af­luk­ke, så hun ik­ke kom­mer til at lig­ge små­gri­se­ne ihjel. Det gør man ik­ke med øko­lo­gi­ske svin. De har plads nok til at smi­de sig oveni af­kom­met, så de små bra­ek­ker ri­b­be­ne­ne og tar­me­ne splat­ter ud af rø­ven. I øv­rigt ud­le­der en øko­gris me­re kva­el­stof end en kon­ven­tio­nel, bl.a. for­di man ik­ke kan an­ven­de de sam­me am­mo­ni­a­kre­du­ce­ren­de tek­no­lo­gi­er. ’Du si­ger, der ik­ke fin­des trem­me­kal­ve. Men hvad med bur­høns?’, frem­tu­rer øko­el­sker­ne. Ja, dem kan jeg sgu hel­ler ik­ke for­stå, Hvis no­gen ha­ev­der, at der fin­des én sand må­de at le­ve på, bør man va­e­re skep­tisk. Uan­set om det hand­ler om land­brug, bør­ne­op­dra­gel­se el­ler stor­po­li­tik. Der er al­tid fle­re sand­he­der

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.