D

BT - - WEEKEND -

e bonede bra­ed­der er skrå i det gam­le hus i Bred­ga­de 33, hvor fa­mi­li­en Bruun Ras­mus­sen har af­holdt auk­tio­ner si­den 1948. Bog­sta­ve­ligt talt. Ale­xa Bruun Ras­mus­sen, tred­je ge­ne­ra­tion i det tra­di­tions­bund­ne auk­tions­hus, har al­tid drømt om at stå på de skrå bra­ed­der.

Som ung tro­e­de hun, det var dem i te­a­tret, hun skul­le op­tra­e­de på. Men i dag er sku­e­spil­let skif­tet ud med en pas­sion for ba­rok sølv og en stil­ling i fa­mi­lie­fir­ma­et. Ale­xa Bruun Ras­mus­sens fora­el­dre Bir­t­he Bruun Ras­mus­sen og Jes­per Bruun Ras­mus­sen har spil­let en vig­tig rol­le i den be­slut­ning. De har al­tid ledt dat­te­rens tan­ker til­ba­ge til Bred­ga­de, hvis de be­gynd­te at van­dre for langt va­ek.

»Mi­ne fora­el­dre har al­tid haft et håb – el­ler en lum­sk plan – om, at jeg og min bror skul­le ind i fir­ma­et. Vi jo­ker med, at det var fri­vil­lig tvang. Men man har al­tid et valg og jeg kun­ne ha­ve gjort no­get an­det. Men jeg el­sker at va­e­re her. Der er et ude­fi­ner­bart bånd mel­lem os i fa­mi­li­en og auk­tions­hu­set.«

Hun er di­rek­tør for bran­ding, men man tra­e­der ik­ke ba­re så­dan li­ge ind i fa­mi­lie­for­ret­nin­gen. For hvor­dan sa­et­ter man sit eget pra­eg på et fir­ma, der har ek­si­ste­ret i 68 år? Ef­ter et par om­ve­je er Ale­xa Bruun Ras­mus­sen ved at fin­de sin vej.

Nye far­ver

Hun er bar­ne­barn af Ar­ne Bruun Ras­mus­sen, der etab­le­re­de fir­ma­et. I do­ku­men­tar­se­ri­en ‘Auk­tions­hu­set’, som DR1 send­te fi­re sa­e­so­ner af i 2013 og 2014, la­er­te dan­sker­ne hen­de at ken­de. Se­ri­en fulg­te hver­da­gen i virk­som­he­den og blev op­ta­get om­trent på det tids­punkt, da Ale­xa Bruun Ras­mus­sen blev me­re syn­lig i fa­mi­lie­virk­som­he­den.

Auk­tions­hu­set skal mo­der­ni­se­res, og det er Ale­xa Bruun Ras­mus­sens op­ga­ve at pu­ste stø­vet af ar­ve­søl­vet og vi­se det tra­di­tions­bund­ne hus frem for nye kun­der. Men der skal tra­e­des var­somt, for bå­de de tro­fa­ste kun­der og hen­des far – Jes­per Bruun Ras­mus­sen – skal vaen­ne sig til de nye vin­de.

»Jeg har få­et ma­let va­eg­ge­ne i nye far­ver,« si­ger hun og pe­ger på en tur­kis stol­pe. Hun smi­ler, og blik­ket sig­na­le­rer, at hun har gjort no­get vo­vet.

I et fir­ma, hvor man helst gør, som man ple­jer, er det ba­ne­bry­den­de blot at aen­dre på va­eg­far­ven.

»Jeg sag­de i sjov til de an­dre: ’I må hel­le­re ta­ge hjer­testar­te­ren med, når min far skal se de nye far­ver’,« si­ger hun og til­fø­jer, at hen­des far har va­e­ret ’me­get skep­tisk’.

»Jeg vil­le og­så ger­ne ha­ve ma­let det­te rum pe­trole­ums-grønt, men der sag­de han nej. Der er nog­le kam­pe, man ik­ke kan vin­de,« si­ger Ale­xa Bruun Ras­mus­sen, da vi står på tred­je sal i det 2.500 kva­drat­me­ter sto­re hus fra 1794.

Sto­le, cha­tol­ler, bor­de og ma­le­ri­er ven­ter rundt om­kring på at bli­ve op­stil­let i hi­sto­ri­ske tab­leau­er til ef­ter­sy­net, som fin­der sted fra den 25. til 30. maj. Der kan nys­ger­ri­ge kø­be­re kan se tin­ge­ne an, in­den auk­tio­ner­ne hol­des fra den 31. maj til 9. ju­ni.

Ved vin­du­et ud til Bred­ga­de fin­der vi to an­tik­ke sto­le med sart, småblom­stret be­tra­ek fra 1770’er­ne – el­ler ’Lou­is XVI ti­den’. ’De blå ma­end’, som man kal­der de an­sat­te i Bruun Ras­mus­sen, der flyt­ter på møb­ler­ne, går og fløjter i stu­er­ne. Vi er et stenkast fra Det Kon­ge­li­ge Te­a­ter, hvis ga­e­ster ud­gør sam­me kun­de­grund­lag som auk­tions­hu­sets.

Selv­om auk­tions­hu­set frem­står med en ker­ne af kon­ser­va­tis­me og tø­ver med ha­sti­ge for­an­drin­ger, sa­el­ger de og­så nye kunst­ne­re f.eks. ga­de­kunst­ne­ren ‘HuskMitNavn’. Og Ale­xa Bruun Ras­mus­sen er me­get langt fra ind­be­gre­bet af kon­ser­va­tis­me.

Hun be­skri­ver sig selv om en ’spir­re­vip med højt hår, der ik­ke kan sid­de stil­le’.

»Jeg kan godt li­de, når der sker no­get uven­tet. Uven­tet er et af mi­ne ynd­lings­ord.«

Der­for er de bed­ste da­ge på ar­bej­de dem, hvor der sker no­get an­det. Når Ale­xa Bruun Ras­mus­sen står på po­di­et som auk­tio­na­ri­us, og der er bud­krig om en gen­stand, der skul­le ha­ve ko­stet 40.000, men plud­se­lig ko­ster 75.000. El­ler når der er bob­ler i glas­se­ne og blom­ster i va­ser­ne, og der er få mi­nut­ter til, at ef­ter­sy­net be­gyn­der og folk myl­drer ind. Så op­le­ver hun en spa­en­ding, så hun er li­ge ved at spra­en­ges.

Na­e­ste ge­ne­ra­tion

Pri­vat er hun gift med den ame­ri­kan­ske ar­ki­tekt Les­lie Lo­r­i­mer – sam­men har de dat­te­ren Maxi­ma på na­e­sten tre år.

End­nu ved hen­des mor ik­ke, om Maxi­ma skal ind i fir­ma­et.

»Jeg vil ger­ne ha­ve, hun bli­ver eks­po­ne­ret for ver­den. Selv­føl­ge­lig er det skønt, hvis hun eg­ner sig og har lyst til at gå ind i virk­som­he­den. Hun skal ken­de til den­ne ver­den, og bli­ver sla­ebt rundt på mu­se­er, som jeg gjor­de, da jeg var lil­le. Men man kan må­ske gø­re det på en an­den må­de, det be­stra­e­ber vi os på.«

Når hun i dag ta­ger Maxi­ma med på mu­se­um, er det for dat­te­rens skyld. For­di der er en ud­stil­ling, der er sjov for børn, som hun kan drø­ne rundt i og få en spa­en­den­de op­le­vel­se ud af. Da Ale­xa Bruun Ras­mus­sen var lil­le, føl­te hun sig sla­ebt hen til mu­se­er­ne. Hun ke­de­de sig helt enormt og sat­te sig for det me­ste på gul­vet og teg­ne­de, ind­til fa­de­ren var fa­er­dig. Hun be­brej­der ik­ke si­ne fora­el­dre, for ti­den var en an­den.

»Jeg kom­mer al­drig til at stil­le krav. Jeg vil ger­ne mo­ti­ve­re, men det skal ik­ke ta­ges for­kert. Man har jo al­tid idéer på si­ne børns veg­ne, men bli­ver

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.