D

BT - - WEEKEND -

e var pio­ne­rer in­den­for det felt. De ler, da de ta­en­ker til­ba­ge på den­gang – la­en­ge før Fa­ce­book og Tin­der – hvor de via dat­ing.dk mød­te hin­an­den for før­ste gang og ’ba­re faldt i hak’. Der var ik­ke ’no­get bull-shit’. De kun­ne med det sam­me gri­ne af de sam­me ting.

Sko­lela­e­re­ren og re­k­la­me­man­den op­le­ve­de dét, de fle­ste af os drøm­mer om. At mø­de ka­er­lig­hed. At mø­de et men­ne­ske, som man kan byg­ge en frem­tid med. Det er 12 år si­den.

»Jeg har ledt ef­ter ham la­en­ge, men kan ik­ke la­en­ge­re ma­er­ke ham. Der er en an­den ka­er­lig­hed i dag,« si­ger Met­te Li­ne Bo­serup.

Vi sid­der i so­fa­en i hen­des nye bo­lig. Hvor hun har lig­get vå­gen om nat­ten. Gra­edt. Haft lan­ge snak­ke med kol­le­ga­er og fa­mi­lie. Og ta­enkt de sam­me tan­ker – igen og igen.

For kan man til­la­de sig at for­la­de den, man en­gang el­ske­de på grund af no­get, han ik­ke selv kan gø­re for? Hvad vil an­dre ik­ke ta­en­ke? Og hvor­dan skal man no­gen­sin­de selv kom­me vi­de­re?

En ny dokumentar-film, der den 20. april får pre­mi­e­re i al­le lan­dets bi­o­gra­fer, føl­ger den i dag 43-åri­ge Met­te Li­ne Bo­serup og hen­des 41-åri­ge mand Kri­sti­an Bo­serup, si­den han i fe­bru­ar 2014 blev ramt af en blod­prop.

In­struk­tø­ren Si­ne Skibsholt skil­drer, hvor sva­ert det kan va­e­re at hol­de fast i den ka­er­lig­hed, man tro­e­de skul­le va­re ved, når ens part­ner plud­se­lig bli­ver ramt af al­vor­lig og kro­nisk syg­dom. Når fun­da­men­tet for det, som man sam­men byg­ge­de op, pul­ve­ri­se­res på ét se­kund.

Nyt hus

Hu­set er ved at bli­ve renove­ret. Det er blot ot­te må­ne­der si­den, at Met­te Li­ne Bo­serup flyt­te­de ind med de to fa­el­les børn på 11 og seks år. I stu­en midt i renove­rings­ar­bej­det for­kla­rer hun, hvor­dan par­for­hol­det lang­somt har aen­dret ka­rak­ter:

»Jeg blev hans be­skyt­ter. Jeg skul­le he­le ti­den sør­ge for, at an­dre be­hand­le­de ham or­dent­ligt. Jeg var selv ban­ge for at kna­ek­ke. For hvis jeg gjor­de det, hvem skul­le så va­e­re der for bør­ne­ne? Jeg blev nødt til at sor­te­re Kri­sti­an fra, det har va­e­ret et stort di­lem­ma, og er det sta­dig. Men for­skel­len er, at jeg nu har få­et et over­skud til at hja­el­pe dig, som jeg ik­ke hav­de før,« si­ger hun og kig­ger di­rek­te på sin nu tid­li­ge­re mand, der sid­der ved si­den af.

Hår­de ord

Kri­sti­an Bo­serup er lam­met i ven­stre si­de af krop­pen. Han har sva­ert ved at hu­ske, plan­la­eg­ge og be­va­re over­blik­ket. Han har det ik­ke godt med sin ko­nes be­slut­ning om at for­la­de ham, og i do­ku­men­tar­fil­men ser man, ham kal­de sin hu­stru for bå­de ’ud­spe­ku­le­ret’ og ’fej’, da hun forta­el­ler, at hun vil skil­les. I dag fal­der or­de­ne ik­ke så hårdt. »Men fø­lel­sen af at va­e­re ble­vet ført bag ly­set, vil al­tid va­e­re der. Til den dag de ham­rer det sid­ste søm i min ki­ste. Dét, at man lover hin­an­den tro­skab, at man vil gø­re alt for hin­an­den, tro­e­de jeg, vi vil­le hol­de. Der­for har det va­e­ret sva­ert for mig at slu­ge, at Met­te Li­ne har for­ladt mig. Jeg er kom­met ri­me­lig overens med det, men jeg tror al­tid, fø­lel­sen vil va­e­re der et el­ler an­det sted. Men jeg for­står godt, hvor­for Met­te Li­ne traf det valg, hun gjor­de,« si­ger han.

De ta­ler sam­men dag­ligt i te­le­fo­nen og bor blot 800 me­ter fra hin­an­den, så bør­ne­ne kan se beg­ge fora­el­dre så me­get som mu­ligt. Men de er ble­vet ven­ner i ste­det for ae­g­te­fa­el­ler.

Sov ik­ke en uge

Met­te Li­ne Bo­serup har haft man­ge søvn­lø­se na­et­ter, før de kom her­til. Hun hu­sker isa­er ti­den li­ge ef­ter blod­prop­pen:

»Jeg sov stort set ik­ke i en uge. Jeg la­e­ste og la­e­ste for at få styr på, hvad det vil si­ge at få en hjer­neska­de i høj­re si­de af ho­ve­d­et. Der stod alt mu­ligt om, at han kun­ne bli­ve en grønt­sag uden em­pa­ti for an­dre men­ne­sker. Al­le­re­de dér nå­e­de jeg at ta­en­ke, at jeg ik­ke kun­ne ha­ve en mand, der kra­e­ve­de så me­get ple­je, som var ’mit barn’. Mit liv vil­le gå i styk­ker. Jeg var me­get ban­ge,« si­ger Met­te Li­ne Bo­serup.

I 10 da­ge lå Kri­sti­an Bo­serup i ko­ma. Blod­prop­pen i hal­sen luk­ke­de for il­ten til hjer­nen, og en tred­je­del af hans hjer­ne­cel­ler dø­de.

Der­med blev han del af en ke­de­lig sta­ti­stik. For 120.000 an­dre dan­ske­re le­ver med hjer­neska­der som føl­ge af en blod­prop el­ler en ulyk­ke.

»Der gik må­ne­der, før Kri­sti­an kom til be­vidst­hed. Det var en sinds­sygt lang pro­ces. Jeg gra­ed vildt me­get. I lang

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.