På stof­fer

BT - - DEBAT -

Han hør­te før­ste gang The Rol­ling Sto­nes til et sko­le­bal. »De var ly­den af no­get nyt, af en­tertain­ment. Det var Sa­tis­fa­ction, de spil­le­de, og den sat­te sig fast i min hjer­ne. Ly­den var umu­lig at få ud. Og den er ble­vet der.« Tom­my Hil­l­fi­ger, de­sig­ne­ren i fir­ma­et, der ba­e­rer hans navn, vok­se­de op i et hjem uden mu­sik. Der var ot­te sø­sken­de, og de la­ve­de støj nok, så hans fora­el­dre be­hø­ve­de ik­ke at til­fø­je ek­stra. Men han el­ske­de den selv. Han op­søg­te mu­sik­ken, køb­te pla­der, la­e­ste ma­ga­si­ner og drøm­te selv om at bli­ve mu­si­ker. »Men jeg hav­de ik­ke ta­len­tet, og så be­slut­te­de jeg mig for, at jeg vil­le se ud som en ro­ck­mu­si­ker, jeg vil­le dyr­ke tø­jet i ste­det,« forta­el­ler han. Tom­my Hil­l­fi­ger har i for­bin­del­se med ud­stil­li­gen Exhi­bi­tio­nism la­vet en kol­lek­tion af T-shir­ts, der kan kø­bes i Hil­l­fi­gers bu­tik­ker. ling Sto­nes, forta­el­ler ud­stil­lin­gen »Exhi­bi­sio­nism«, der kan ses på Saat­chi Gal­le­ry i Lon­don, før den ta­ger på fi­re års tur­né. Na­e­ste stop er New York, der­ef­ter er pla­ner­ne ik­ke helt fast­lagt, men ud­stil­lin­gen skal vi­ses i mindst 12 lan­de, og et stort af­snit er vi­et til ban­dets tøj­ma­es­si­ge ud­vik­ling over de me­re end 50 år, de har spil­let sam­men. De før­ste bil­le­der vi­ser un­ge dren­ge i ens tøj, i pa­e­ne jak­ker i ha­nefjedstern, sy­et hos go­de bri­ti­ske skra­ed­dere, lidt for ny­de­ligt, na­e­sten som et band på et kryd­stogtskib. El­ler som The Be­at­les i de før­ste år. Men det look hol­der kort. Ban­det ri­der på en op­bruds­bøl­ge i sam­fun­det. Det bri­ti­ske klas­se­sam­fund vak­ler ef­ter kri­gen, in­gen­ting er, som det var, og Rol­ling Sto­nes vir­ke­lig­gør den mod­stand mod au­to­ri­te­ter­ne, som de­res fan el­sker hos dem. De vil ik­ke va­e­re sø­de, de vil ik­ke va­e­re ar­ti­ge, or­dent­li­ge, pa­e­ne dren­ge. De vil ik­ke va­e­re Be­at­les, så bar Be­at­les hvi­de hat­te, vil­le Sto­nes ha­ve sor­te hat­te på. I dag ly­der det så uskyl­digt, men det var re­belsk ud over al­le gra­en­ser, når Mi­ck Jag­ger stil­le­de op i et ame­ri­kansk tal­ks­how i en ul­den swe­a­ter, der na­er­mest lig­ne­de en swe­ats­hirt, og med langt hår. For vi ta­ler om en tid, hvor ma­end gik med slips, og hvor band duk­ke­de op i ens ny­ren­se­de jak­ker og med ny­redt hår. Her var en flok dren­ge, der ba­re kom i de­res eget tøj. Og som ik­ke nød­ven­dig­vis gad ta­ge slips på. Som pis­se­de på mu­ren, da en tank­pas­ser for­bød dem at lå­ne toilet­tet, for­di han syn­tes, de så tå­be­li­ge ud. Vi pis­ser, hvor det pas­ser os, var bud­ska­bet. Det var sta­er­ke sa­ger i 1963.

»Vil­le De øn­ske Dem, at De­res dat­ter gif­te­de sig med et med­lem af Rol­ling Sto­nes,« spurg­te en bri­tisk jour­na­list iføl­ge ud­stil­lin­gens ka­ta­log re­to­risk si­ne la­e­se­re. De ryste­de for­ment­lig på ho­ve­d­et, men pi­ger­ne sva­re­de selv. De skreg så me­get, at in­gen kun­ne hø­re kon­cer­ter­ne. De kun­ne kun se band­med­lem­mer­ne. Knald på far­ver­ne I takt med suc­ce­sen vok­se­de sce­ner­ne, og tø­jet gik fra klas­sisk mod til glam, hvor den sim­pelt­hen ik­ke kun­ne få for me­get. Når Rol­ling Sto­nes op­t­rå­d­te, røg fjern­syn ud ad vin­du­et på ho­telva­e­rel­ser­ne, damerne røg ind og ud af sen­ge­ne – og var med i pri­vat­fly­e­ne, hvor de gik nøg­ne rundt, vi­ser en na­e­sten nut­tet film på ud­stil­lin­gen – og på sce­nen stod den på ve­lour, fløjl og far­ver. Her var ta­et­sid­den­de tøj, der sva­e­ve­de mel­lem her­re- og da­me­tøj, som hav­de et strejf af cir­kus­ar­tist over sig, og som ma­end, der var min­dre se­xe­de end den un­ge Jag­ger, na­ep­pe kun­ne ha­ve bå­ret uden at lig­ne en klovn. Os­sie Clark la­ve­de en ra­ek­ke sa­et til Mi­ck Jag­ger i fløjl, jumpsu­its, ud­rin­get langt ned over nav­len og med ud­ska­e­rin­ger. Selv på­fug­le vil­le bli­ve fa­sci­ne­ret af, hvor me­get knald der var på far­ver­ne. End­nu et skift Se­ne­re kom en pe­ri­o­de, hvor Mi­ck Jag­ger var ufat­te­lig glad for sport­sin­spi­re­ret tøj med stram­me leg­gings og lø­se­re top­pe (evt. top­pet med en pa­ra­sol, år­ti­er før det blev smart at ko­ket­te­re med, at man kun­ne va­e­re me­re end ét køn). Og selv på gi­ner­ne er det sva­ert ik­ke at bli­ve fa­sci­ne­ret af, smal­le hof­ter Mi­ck Jag­ger hav­de. Og me­get plads der er i tø­jet om­kring hans un­der­liv. Han har ik­ke haft no­get at skju­le, og han har i den grad ik­ke gjort no­get for at skju­le det. Rol­ling Sto­nes var i den grad bå­de sex, drugs and ro­ck’n’roll.

I lø­bet af 1980er­ne skif­ter sce­ne­tø­jet ka­rak­ter og går fra at va­e­re out­re­re­de ud­ga­ver af hver­dag­støj til at va­e­re ... ja, kostu­mer. Ta­enk L’Wre­en Scott, der ud­over at va­e­re en af Mi­ck Jag­gers utal­li­ge ka­e­re­ster, og­så var de­sig­ner, som la­ver en kå­be i sort­far­ve­de str­ud­sefjer, en Pra­da-frak­ke i rø­de fjer (hvor de­ka­dent kan det egent­lig bli­ve? Rol­ling Sto­nes er må­ske ufri­vil­ligt ble­vet en del af den over­klas­se, de gjor­de op­rør mod) el­ler Ale­xan­der McQu­e­en der la­ve­de jak­kesa­et, og He­di Sli­ma­ne, der i sin tid i Di­or la­ve­de tøj som en mo­tor­cy­kel­frak­ke i sølv­pail­let­ter, der er så me­get »Mi­ck Jag­ger«-sti­len, at det na­e­sten er ko­misk og så nemt at be­skri­ve, at man kan kla­e­de sig ud som ham til fa­stelavn, hvis ba­re man har en lang frak­ke i en skarp kulør, stram­me buk­ser og mørk­far­vet, lidt langt hår. På sam­me må­de får de an­dre band­med­lem­mer et sig­na­tur­look, Keith Ri­chards med pan­debånd og dy­re­print, Char­lie Watts i ny­de­li­ge jak­kesa­et uden for sce­nen og je­ans og T-shirt.

Man ved pra­e­cis, hvad man får, når man ser på ban­det, og i den af­slut­ten­de 3D-film, som vi­ser ban­det syn­ge ’Sa­tis­fa­ction’ til kon­cert, står de der og lig­ner ... ja, ik­ke ba­re Rol­ling Sto­nes, men vo­res idé om Rol­ling Sto­nes. Den uni­form, som ban­det vil­le ud af, end­te de med selv at ska­be. Nu kan an­dre gø­re op­rør mod dem.

Der er fa­er­re­st be­sø­gen­de først på da­gen. Med en sa­er­lig VIP-bil­let til 60 pund kan man sprin­ge kø­en over og se ud­stil­lin­gen to gan­ge, dog ik­ke på sam­me dag. saat­chi­gal­le­ry.com

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.