Kultur As­ta og af­grun

Ny bog på vej om stum­fil­mens ukro­ne­de dron­ning, den stør­ste stjer­ne Dan­mark no­gen­sin­de har haft, som dø­de en­som og glemt

BT - - DEBAT -

STJER­NER Jeg er of­fent­ligt eje. Jeg til­hø­rer ik­ke la­en­ge­re mig selv. De ord kun­ne va­e­re sagt af Mads Mik­kel­sen, af Ni­ko­laj Co­ster-Wal­dau, af en af de man­ge dan­ske stjer­ner, hvis be­røm­mel­se er gi­gan­tisk, og hvis enor­me in­ter­na­tio­na­le suc­ces vi ja­evn­ligt fal­der helt i svi­me over. Men er­ken­del­sen er me­re end 100 år gam­mel og blev gjort af den dan­ske stjer­ne, der får al­le an­dre til at bleg­ne: Af stum­fil­mens ukro­ne­de dron­ning As­ta Ni­el­sen. Die As­ta, som hun blev kaldt. Når po­rtra­et­bo­gen ’Ast­as skyg­ge’ om kort tid lan­der i bu­tik­ker­ne, ram­mer spot­ly­set hen­de igen, og ka­ster der­med lys på ik­ke ale­ne en helt us­a­ed­van­lig hi­sto­rie om en lil­le, fat­tig pi­ge, der blev be­rømt og el­sket i he­le ver­den, men og­så hi­sto­ri­en om en kvin­de, hvis be­røm­mel­se ik­ke kun­ne ska­er­me hen­de fra smer­ten over, at hen­des ene­ste dat­ter be­gik selv­mord, og fra sor­gen over, at dan­sker­ne glem­te hen­de. Og hav­de hun kun­net va­e­ret til ste­de ved sin egen bisa­et­tel­se i 1972, var smer­ten na­ep­pe ble­vet min­dre. Til ste­de var nem­lig ud­over pra­e­sten kun ét ene­ste men­ne­ske, hen­des mand.

As­ta Sop­hie Ama­lie Ni­el­sen var det ful­de navn på den lil­le pi­ge, der kom til ver­den 11. sep­tem­ber 1881 i en kold bag­gårds­lej­lig­hed på Vester­bro. En tryg og ka­er­lig op­va­ekst kan man ik­ke si­ge, at hun fik. Fak­tisk måt­te den lil­le fa­mi­lie na­er­mest pend­le mel­lem Kø­ben­havn og Mal­mø for at skaf­fe fø­de på bor­det. Og hav­de det ik­ke va­e­ret for en om­sorgs­fuld sto­re­sø­ster, hav­de As­ta Ni­el­sen na­ep­pe sat de spor i film­hi­sto­ri­en, som hun har.

Trods en op­va­ekst i den ab­so­lut­te ar­bej­der­klas­se, el­ler må­ske net­op der­for, drøm­te hun al­le­re­de som helt ung om en an­den og me­re even­tyr­lig ver­den og øn­ske­de bra­en­den­de at kom­me på Det Kon­ge­li­ge Te­a­ters elevsko­le, en drøm hen­des mor for­søg­te at knu­se. Men tak­ket va­e­re søste­ren lyk­ke­des det.

Men gla­e­den over i en al­der af 19 år at va­e­re ble­vet op­ta­get på te­a­ter­sko­len, var ik­ke den ene­ste skel­sa­et­ten­de be­gi­ven­hed det år. As­ta Ni­el­sen var gravid. Vold­som fød­sel »Føds­len er vold­som, smertefuld, jeg brø­ler ind i et sort hul, ind­til jeg mi­ster min stem­me. Det er en pi­ge, si­ger de. Jeg får ik­ke lov til at se hen­de, når jeg ik­ke vil be­hol­de hen­de, min dat­ter, Jes­ta,« som hun skrev i selv­bi­o­gra­fi­en ’Den tien­de mu­se’.

Den­ne gang var det mo­de­ren, der red­de­de hen­de. Ka­em­pe­de for, at As­ta Ni­el­sen - trods va­na­e­ren - skul­le be­hol­de og op­fo­stre sit barn. Hvem fa­de­ren var, kom al­drig frem.

Selv­om dat­te­rens ind­t­og i den un­ge As­ta Ni­el­sens liv var en kilde til stor gla­e­de, var det dog hen­des en­tré i fil­mens ver­den, der skab­te den stør­ste gla­e­de. Og det var fil­men ’Af­grun­den’ fra 1910, der send­te hen­de til him­mels.

Fil­men var et vove­styk­ke, et ero­tisk ka­er­lig­heds­dra­ma, i hvil­ket As­ta Ni­el­sen ik­ke ale­ne var mor­der­ske, men og­så vi­ste uhørt me­get bar hud for den tid, li­ge­som hun ud­før­te en ae­g­gen­de dan­ses­ce­ne, der for­ar­ge­de

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.