Ir­ri­te­ren­de op­ma­er­k­som­hed

BT - - SPORTEN -

BT I BEL­GI­EN Ot­te skrig­gu­le Tin­koff-drag­ter ly­ser den i for­vej­en sol­be­skin­ne­de Ave­nue Léopold II op. Om­rå­det ved den bel­gi­ske by Spa ri­mer på ro­ligt, og da Ro­man Kreuzi­ger, Mi­cha­el Val­gren og re­sten af hol­det svin­ger ind på par­ke­rings­plad­sen til det luk­suri­ø­se Ra­dis­son Blu Bal­moral Ho­tel, hø­res kun ly­den af en­kel­te gearskift. Resti­tu­tions­tu­ren ef­ter onsdagens se­mi­k­las­si­ker Flè­che Wal­lon­ne ser ud til at va­e­re af­vik­let fre­de­li­ge­re end et ban­ko­spil på ple­je­hjem­met.

Fre­de­ligt er det ik­ke nød­ven­dig­vis al­tid for Mi­cha­el Val­gren. Det ro­li­ge ge­myt fra Thy kø­rer sin tred­je Wor­ld Tour-sa­e­son på Tin­koff, men op­ma­er­k­som­he­den, der føl­ger med så­dan en kar­ri­e­re, er no­get, man skal vaen­ne sig til – og det kan dan­ske­ren godt til ti­der ha­ve det sva­ert med, uan­set om det er jour­na­li­ster el­ler kri­ti­ke­re på det so­ci­a­le me­die Twit­ter, som stik­ker ste­ge­g­af­len i ham.

»Tit fø­ler jeg, at jour­na­li­ster sa­et­ter for­vent­nin­ger op til ryt­ter­ne, uden de egent­lig selv går og for­ven­ter det. Vi ryt­te­re la­e­ser og­så hi­sto­ri­er­ne. Hvis jeg ser en el­ler an­den ’so­fakom­men­tar’ og ik­ke le­ver op til for­vent­nin­ger­ne ef­ter­føl­gen­de, har jeg må­ske al­le Dan­marks cy­kel­fans på nak­ken ef­ter­føl­gen­de,« si­ger Mi­cha­el Val­gren. Flot­te pra­e­sta­tio­ner BT mø­der Mi­cha­el Val­gren un­der de bel­gi­ske sol­strå­ler for at få et ind­blik i hans tan­ker om an­det end go­de ben og tak­ti­ske dis­po­si­tio­ner. Som han sid­der der med sin grøn­ne Ba­di­ot-vand­fla­ske fly­der or­de­ne ro­ligt, men dog be­stemt. Det kra­e­ver ik­ke en phd-af­hand­ling i kvan­te­me­ka­nik at reg­ne ud, at han me­ner hvert ene­ste ord.

Mi­cha­el Val­gren er ak­tu­el, da han dy­ster med i de vel­kend­te Ar­den­ner-klas­si­ke­re. Søn­dag im­po­ne­re­de han ved at bli­ve num­mer to i Am­stel Gold Ra­ce, han le­ve­re­de en god­kendt pra­e­sta­tion i Flè­che Wal­lon­ne, og søn­dag hå­ber han igen at va­e­re med i fi­na­len i Liè­ge-Ba­stog­ne-Liè­ge.

Den hvi­de iPho­ne 6 på det sor­te tra­e­bord gi­ver lyd fra sig. Mod­sat resti­tu­tions­tu­ren lar­mer til­va­e­rel­sen no­get me­re, når om­ver­de­nen ik­ke er luk­ket ude som på cy­ke­len. Op­ma­er­k­som­he­den – må­ske isa­er den ne­ga­ti­ve – kan godt va­e­re ir­ri­te­ren­de, er­ken­der Val­gren. »Ja, det kan det godt.« Tin­koff-ryt­te­ren ser kort ned på te­le­fo­nen, men fort­sa­et­ter sit svar hur­tigt der­ef­ter.

»Det bur­de det må­ske ik­ke, men det gør det no­gen gan­ge. Søn­dag var no­gen for ek­sem­pel ude at si­ge, det var en fejl, at jeg kør­te på Cau­berg (stig­ning i Am­stel Gold Ra­ce, red.). Hav­de jeg ik­ke gjort det, var vi for­ment­lig ble­vet hen­tet bag­fra, og så hav­de det og­så va­e­ret en fejl. Der er al­tid no­gen, der skal va­e­re på nak­ken af én,« si­ger Mi­cha­el Val­gren. En del af spil­let

»Det er jeg må­ske ik­ke så god til. Må­ske er det for­di, at jeg godt kan li­de, når jeg bli­ver rost. Det er lidt det su­re med det sø­de,« si­ger Mi­cha­el Val­gren.

Mi­cha­el Val­gren tu­der ik­ke. Han ved godt, det er en del af spil­let, og han kal­der op­ma­er­k­som­he­den ’fin nok’. Han vil ger­ne gi­ve et ind­blik i, hvad han går og la­ver, ik­ke mindst for­di han på den må­de må­ske kan hja­el­pe nog­le ta­len­ter, som står i den si­tu­a­tion, som han selv har va­e­ret i. Det er og­så der­for, han har skre­vet en bog (Mi­cha­el Val­gren – En sa­e­son i cy­kel­spor­tens ab­so­lut­te ver­den­stop, red.), si­ger han.

Bjarne Riis hen­te­de Mi­cha­el Val­gren til det da­va­e­ren­de Tin­koff-Saxo-hold til be­gyn­del­sen af 2014-sa­e­so­nen. Trods den sto­re op­ma­er­k­som­hed er han på tred­je sa­e­son ved at ha­ve fun­det sig til ret­te på Wor­ldTour-hyl­den, og det er der isa­er en god for­kla­ring på.

»Jeg har la­det mi­ne ben ta­le. Jeg gjor­de det godt som første­års­ryt­ter, dér lag­de folk ma­er­ke til mi­ne re­sul­ta­ter. Jeg har og­så få­et ros i de sto­re cy­kel­løb af kon­kur­ren­ter. Det er ik­ke kom­met, for­di jeg har råbt op og skre­get om mig selv,« si­ger han. Uvur­der­li­ge støt­ter Det med ik­ke at bla­e­se sig selv op til en hel mas­se stam­mer fra fa­mi­li­en, som Mi­cha­el Val­gren er vok­set op sam­men med i tryg­ge om­gi­vel­ser i Øste­rild i Thy. Fa­de­ren hø­rer til i ka­te­go­ri­en over de man­ge men­ne­sker, som har haft stor be­tyd­ning for en af Al­ber­to Con­ta­dors frem­me­ste hja­el­pe­re.

»Han (Val­grens far, red.) går me­get ind for, at man ik­ke skal slå stør­re brød op, end man kan ba­ge. Jeg hol­der mig lidt me­re i bag­grun­den, men er sta­dig frem­tra­e­den­de, så jeg ik­ke bli­ver glemt,« si­ger han og na­ev­ner des­u­den ka­e­re­sten, den øv­ri­ge fa­mi­lie og de ta­et­te­ste ven­ner som uvur­der­li­ge støt­ter.

Te­le­fo­nen af­bry­der ham kort igen. Val­gren kig­ger kort på dis­play­et, men hans ud­tryk le­ve­rer ik­ke no­get svar, om det mon­stro er en ny kri­ti­ker. Må­ske er han al­li­ge­vel ik­ke så dår­lig til at luk­ke af for om­gi­vel­ser­ne.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.