Prin­ce kun­ne det he­le

BT - - NYHEDER -

TROLDMANDEN Da ro­ck­leg­en­den Eric Clap­ton i 2002 blev spurgt, hvor­dan det fø­les at væ­re ver­dens bed­ste gu­i­ta­rist, sva­re­de han tørt: ’ Det ved jeg ik­ke. Spørg Prin­ce’. Og selv­om sva­ret fra Clap­ton, der selv er ble­vet kaldt en ’ gu­i­t­ar­g­ud’, selv­føl­ge­lig er over­ra­sken­de, så er hans be­un­dring for Prin­ce langt­fra ual­min­de­lig.

Blandt kol­le­ga­er fra al­le mu­sik­gen­rer var Prin­ce nem­lig be­un­dret som få.

Og i et helt nyt in­ter­view si­ger Gram­my- vin­de­ren She­ryl Crow, der nå­e­de at ar­bej­de sam­men med bå­de Prin­ce og Mi­cha­el Ja­ck­son:

» Jeg så Prin­ce spil­le kla­ver som Chi­ck Corea og Her­bie Han­co­ck. Jeg så ham spil­le bas som Lar­ry Gra­ham og Stan­ley Clar­ke. Og vi så ham al­le spil­le gu­i­tar som bå­de Ji­mi Hen­drix og Bud­dy Guy. «

» Hans ta­lent var uden græn­ser, « si­ger Mi­ck Jag­ger i si­ne min­de­ord.

Og hvis man sta­dig skul­le væ­re i tvivl om Prin­ces nær­mest skræm­men­de mu­si­kal­ske ta­lent, så vil to film­klip væ­re nok til at overbevise selv den stør­ste ky­ni­ker. To­tal kon­trol Find først Prin­ces gu­i­tar­so­lo fra Ro­ck’n’roll Hall of Fa­me- fe­sten i 2004.

Her min­des den af­dø­de be­at­le Ge­or­ge Har­ri­son med san­gen ’ Whi­le My Gu­i­tar Gent­ly We­eps’. Og ula­ste­ligt klædt i blåt jak­ke­sæt spil­ler Prin­ce en so­lo så flot, me­lo­di­øst og ind­følt, at ba­ck­ing­ban­det, der be­står af stjer­ner som Jeff Lyn­ne, Ste­vie Winwood og Tom Pet­ty, nær­mest ta­ber un­der­kæ­ben.

Klip num­mer to stam­mer fra Su­per Bowl- showet i 2007.

Her udø­ver den 159 cen­ti­me­ter hø­je stjer­ne fra Min­ne­a­po­lis en uhørt og gen­nem­mu­si­kalsk kon­trol over sit gi­gant­pu­bli­kum. Han be­vi­ste på fem­ten mi­nut­ter, at mu­sik­ken sta­dig kan be­ty­de alt. Og da Prin­ce et mil­li­se­kund før so­lo­en i ’ Purp­le Rain’ stop­pe­de op og hvi­ske­de ’ Can I play this gu­i­tar’, var han for en kort be­mærk­ning ver­dens mæg­tig­ste mand. He­le ver­den kom » Jeg tror, he­le ver­den holdt vej­ret sam­men med Prin­ce. Og da han så slap sin vil­de ti­ger af en gu­i­tar løs, fik he­le ver­den or­gas­me. «

Så­dan hu­sker en an­den ’ elev’, ven og fan Len­ny Kravitz Su­per Bowl- kon­cer­ten i Mi­a­mi. Og sam­me Kravitz på­pe­ger og­så, at Prin­ces re­vo­lu­tion dre­je­de sig om så me­get me­re end ’ blot’ mu­sik.

Al­le­re­de på de­but- pla­den ’ For You’ fra 1978 le­ge­de Prin­ce så­le­des med køns­rol­ler­ne og in­tro­du­ce­re­de en helt ny form for ma­skulin seksu­a­li­tet. Især den sor­te show­biz i USA var mænd. Mænd med stort M. Og der­for blev man­ge for­vir­re­de, når spir­re­vip­pen Prin­ce brug­te det fe­mi­ni­ne ud­tryk i bå­de på­klæd­ning og op­før­sel og sam­ti­dig ned­lag­de de flot­te­ste kvin­de­li­ge su­per­model­ler.

» Han var så mo­dig. Han fik fat i no­get langt in­de i min sjæl. Han var mig, og jeg var ham. Og jeg ved, at jeg langt­fra er den ene­ste pi­ge, der fø­ler så­dan, « sag­de su­per­model­len Na­o­mi Camp­bell, da hun tors­dag græ­den­de min­de­des Prin­ce i et in­ter­view med tv- sta­tio­nen CNN. ’ Op­fandt’ mu­sik­vi­deo­en Sam­me sted un­der­stre­ge­de den le­gen­da­ri­ske MTV- vært Car­son Daily, hvor­dan det var Prin­ce, der i 80er­ne sam­men med Mi­cha­el Ja­ck­son nær­mest op­fandt den mo­der­ne mu­sik­vi­deo.

» Det var som at se og hø­re Ja­mes Brown, Ji­mi Hen­drix og frem­ti­dens stjer­ner på én gang. Og Prin­ce vid­ste præ­cis, hvor­dan han skul­le mar­keds­fø­re sig selv. Han var kvin­de, han var mand, han var hvid, han var sort. Han var som in­gen an­den, « si­ger Car­son Daily, der som man­ge an­dre især er vild med Prin­ces pro­duk­tion fra 1980er­ne.

Og 90er­ne var på man­ge må­der og­så en svær tid for Prin­ce, der snart skul­le bli­ve kendt som ’ The ar­tist for­mer­ly known as Prin­ce’.

I 1993 op­gav han sit navn ef­ter en co­py­right- kamp med pla­de­sel­ska­bet War­ner. Og i ste­det op­fandt ’ eks- Prin­ce’ et u- ud­ta­le­ligt sym­bol, der nu fun­ge­re­de som hans navn.

I 1996 kol­lap­se­de Prin­ces pri­va­te ver­den, da han og hans ko­ne Mayte mi­ste­de de­res ba­re en uge gam­le søn Boy Gre­gory. Og trods sin ny­vund­ne kre­a­ti­ve fri­hed – Prin­ce ud­send­te nu si­ne pla­der på sit eget pla­de­sel­skab – var pro­duk­tio­nen fra slut- 90er­ne og be­gyn­del­sen af det nye årtu­sind mil­dest talt ujævn. Mu­sik i døgn­drift Prin­ces ev­ner som pro­du­cer og mu­si­ker var kun ble­vet end­nu bed­re. Og i sit sto­re mu­sik­kom­pleks Pais­ley Park i hjem­sta­ten Min­neso­ta le­ve­de, ån­de­de og ind­spil­le­de Prin­ce nær­mest mu­sik i døgn­drift.

I et in­ter­view med CNNs Lar­ry King sag­de Prin­ce, at han skrev mindst en sang om da­gen. Og tak­ket væ­re de mu­si­ke­re og tek­ni­ke­re, der of­te bo­e­de i Pais­ley Park- stu­di­er­ne, blev de fle­ste san­ge og­så ind­spil­let. Og når de nye san­ge var klar, jam­me­de og im­pro­vi­se­re­de Prin­ce og hans band til langt ud på nat­ten.

I si­ne sid­ste to le­ve­år ind­spil­le­de og ud­send­te Prin­ce ik­ke fær­re end fi­re al­bum. Han nå­e­de at skri­ve 50 si­der af sin læn­ge ven­te­de selv­bi­o­gra­fi. Og da Prin­ce dø­de i tors­dags, var han i fuld gang med sin før­ste so­lo­tur­né ’ Pi­a­no and a Mi­crop­ho­ne’, der og­så skul­le brin­ge ham til Eu­ro­pa.

» Der må lig­ge tu­sind­vis af san­ge på la­ger. Så midt i sor­gen har vi no­get at glæ­de os til. «

Så­dan si­ger for­fat­te­ren Touré, der i 2013 ud­gav Prin­ce- bi­o­gra­fi­en ’ I Would Die 4 U’. Bil­ly Crystal, sku­e­spil­ler og ko­mi­ker

» Kan ik­ke for­stå, at Prin­ce er væk. Hvil­ket for­fær­de­ligt år. Så man­ge, så un­ge. «

» Tak for alt til » The purp­le Yo­da from Min­neso­ta. «

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.