Kultur ’ Zir­kus Ne­mo er h

BT - - NYHEDER -

IN­TER­VIEW mi­man­den Fro­do, der er med i år, skul­le egent­lig ha­ve over­ta­get en del af mit, men det er al­li­ge­vel endt med, at jeg er med i hvert an­det num­mer, « si­ger Øster­gaard med et grin.

» Jeg har da nog­le folk i tan­ker­ne, men jeg har ik­ke fun­det hen­de el­ler ham end­nu. Zir­kus Ne­mo er en form, jeg har op­fun­det, det er me­get bun­det op på mig. Nog­le af mi­ne fi - gu­rer er ble­vet lidt af et fol­ke­e­je – det er sgu svært. «

I år er Smadre­man­den, Kim Thim og Ma­ri­an­ne med. Der er nye, f. eks. Bag­læns­man­den med det ’ unik­ke’ ta­lent, at han kan gå bag­læns.

» Pu­bli­kum har en for­vent­ning bå­de om at se de kend­te fi gu­rer – og mø­de no­get nyt. Hel­dig­vis for det sid­ste. Der skal væ­re en ud­vik­ling. Vo­res show for­an­drer sig lidt hver aft en. Det er li­ge så me­get for vo­res egen skyld. Der skal væ­re en glæ­de for os, der læg­ger så me­get af vo­res tid i det. Glæ­den lig­ger i, at vi kan im­pro­vi­se­re os frem. Kvalt i kær­lig­hed Sam­ti­dig har Øster­gaard for længst er­kendt, at et sy­ret per­son­gal­le­ri bå­de spre­der glæ­de og det mod­sat­te. Det kan ik­ke væ­re an­der­le­des, når man ik­ke le­fl er for mid­ter­ra­bat­ten. Zir­kus Ne­mo har si­ne

» Jeg kan ik­ke rig­tig fi nde ud af det med folk, der ha­der én. Jeg ble­vet me­get stødt sid­ste år, hvor én skrev på et si­te, at folk var gå­et i pau­sen. Jeg har jo in­gen mu­lig­hed for at sva­re igen som, at ’ ja, der var vist et par, der gik’. Det er en umu­lig dis­kus­sion. Sam­ti­dig er det en driv­kraft , at jeg ved, at der er folk, der ha­der mig. Så har jeg fat i et el­ler an­det. Jeg bli­ver be­kræft et i, at der trods alt sta­dig er en kant i det, jeg la­ver. Det er ik­ke ble­vet ren gen­ta­gel­se. Et el­ler an­det sted er det fan­ta­stisk, at man kan la­ve den slags pjat og få folk op at kø­re, « si­ger Sø­ren Øster­gaard og be­gyn­der at gri­ne. Han for­tæl­ler en anek­do­te fra sid­ste sæ­son om man­den, der ty­de­lig­vis var ble­vet slæbt med i cir­kus. Han sad og gryn­te­de surt he­le aft enen, ind­til Smadre­man­den kom på sce­nen. Men i ste­det for at gå til an­greb sag­de Smadre­man­den ba­re ’ far’ og gav man­den et stort kram.

» Jeg dræb­te ham med kær­lig­hed, « si­ger Øster­gaard gri­nen­de. I be­gyn­del­sen le­ge­de jeg, at jeg var di­rek­tør for sjov. I dag er jeg di­rek­tør for al­vor

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.