’ Jeg hav­de lyst til at gen­nemtæ­ske min dat­ters over­falds­mand’

BT - - NYHEDER -

så ik­ke lyk­ke­des. Men jeg kan ik­ke se, hvor­for no­gen me­ner, vi bør ta­ge imod de­res fl ygt­nin­ge, for­di vi har kæm­pet i de­res lan­de. Jeg har brug for pæ­da­go­gik i Fol­ke­tings­sa­len, når ... vi får de sam­me og de sam­me og de sam­me kom­men­ta­rer og spørgs­mål fra ven­stre­fl øj­en. I tirs­dags hav­de vi de­bat om, hvor­vidt vi skul­le sen­de fl y af sted for at be­kæm­pe Is­la­misk Stat, og der blev ven­stre­fl øj­en ved med at spør­ge, om vi om 200 år kun­ne væ­re helt sik­ker på, om der vil op­stå en grup­pe, som vil be­kæm­pe os igen? Nej, jeg kan sjovt nok ik­ke for­ud­si­ge he­le hi­sto­ri­en. Der har man vir­ke­lig brug for at træk­ke vej­ret dybt, bi­de tæn­der­ne sam­men og sva­re ro­ligt igen og igen og igen. Selv­føl­ge­lig kan vi hel­ler ik­ke red­de ver­den og ind­fø­re dan­ske til­stan­de overalt, det er fak­tisk svært nok ba­re at be­va­re Dan­mark som et no­gen­lun­de or­dent­ligt land. Den op­ga­ve bur­de ven­stre­fl øj­en ta­ge me­get me­re al­vor­ligt i ste­det for at tæn­ke på alt mu­ligt rundt om­kring i ver­den. De bur­de væ­re me­re op­ta­get at gø­re no­get godt for Dan­mark. Mit tem­pe­ra­ment kan bli­ve sat på en prø­ve ... og­så som læ­rer. Det er vig­tigt, at man bli­ver ved og ved og ik­ke bli­ver ra­sen­de el­ler utå­l­mo­dig over­for ele­ver­ne. Man er nødt til at ac­cep­te­re, at folk ik­ke er så klo­ge el­ler så mod­ne. In­gen men­ne­sker bli­ver æl­dre end fi re år ind­ven­digt. Al­drig. Det er mit men­ne­ske­syn. Det vi­ser sig ved, at men­ne­sker bli­ver sår­et over kends­ger­nin­ger, de bli­ver ke­de af det, stil­ler idi­o­ti­ske spørgs­mål igen og igen, og så må man ba­re prø­ve at væ­re ven­lig og imø­de kom­men­de. Man må ik­ke bli­ve skuff et og ik­ke ha­ve for hø­je for­vent­nin­ger. Men det med, at al­le er fi re år ind­ven­digt, gæl­der og­så mig selv. Det vi­ste sig, at min far ... ik­ke fi k helt ret, for det er fak­tisk gå­et vær­re, end han for­ud­så i 1986, da han ( Sø­ren Krarup, red) la­ve­de den helt sto­re bal­la­de med kampag­nen ’ ik­ke en kro­ne til fl ygt­nin­ge­hjæl­pen’. Han in­dryk­ke­de annoncer og stod bag en stor un­der­skrift sind­sam­ling. Men­ne­sker kan ik­ke ba­re skift e ver­dens­syn, for­di de rej­ser til et an­det land. Den­gang sag­de man ’ Kom ba­re her, I skal nok bli­ve nog­le an­dre men­ne­sker’, men det er der jo ik­ke no­gen men­ne­sker, der kan. Man kan ik­ke pil­le 3.000 års hi­sto­rie ud af folk, det er hvad man har bedt de is­la­mi­ske ind­van­dre­re om. Hvis man ken­der den tan­ke­gang og re­li­gion, ved man, at den be­ty­der alt. Den må­de, vi men­ne­sker ser ver­den på, vo­res be­gre­ber om godt og ondt, får vi i arv fra vo­res for­æl­dre. At vi har de­mo­kra­ti og li­ge­stil­ling, er no­get, der lig­ger i vo­res krist­ne kulturarv, og­så selv­om man ik­ke er ble­vet kon­fi rme­ret el­ler kal­der sig kri­sten. Det er vig­tigt, at vi dan­ske­re be­va­rer ... Dan­mark som et frit land med dansk kultur og kri­sten­dom. Hvis vi helt el­ler del­vist kon­ver­te­rer til is­lam, mi­ster vi fri­he­den og på lang sigt rig­dom­men og yt­rings­fri­he­den. Vi mi­ster mu­lig­he­den for, at kvin­der kan gå ale­ne på ga­den om aft enen el­ler at ha­ve smart tøj på om fre­da­gen uden at væ­re ban­ge for at bli­ve skældt ud og bedt om at ta­ge tørklæ­de på. Jeg er oft e ban­ge for ... om jeg er or­dent­ligt for­be­redt i mit ar­bej­de som po­li­ti­ker. Jeg er per­fek­tio­nist og for­be­re­der mig grun­digt, men da jeg sidst gik på ta­ler­sto­len i Fol­ke­tin­get, var jeg fak­tisk ufor­be­redt, men jeg sy­nes, det gik me­get godt al­li­ge­vel. Det gør mig glad, når ... jeg er ude at ro. Jeg ror i det, der hed­der en to årers in­rig­ger, det er ty­pisk lan­ge tu­re på en ti­mes tid - 10 til 12 ki­lo­me­ter. Jeg bur­de si­ge und­skyld til ... man­ge men­ne­sker. Jeg kom­mer tit til at jok­ke folk over tæ­er­ne. Jeg bør si­ge und­skyld til min mand, børn og kol­le­ger. Jeg prø­ver al­tid at gø­re det, når jeg gør no­get dumt el­ler ube­tænk­somt. Når jeg bli­ver vred og skæl­der ud, for­try­der jeg det tit ti mi­nut­ter eft er. Jeg sør­ge­de den­gang ... min søns kam­me­rat blev dræbt i Af­g­ha­ni­stan af en vejsi­de­bom­be. Jeg var til be­gra­vel­sen i Hol­mens Kir­ke, og det tog hårdt på mig. Min søn var nog­le hund­re­de me­ter fra eks­plo­sio­nen. Det gi­ver mig et ki­ck, når ... jeg vin­der en kon­kur­ren­ce, men nu stil­ler jeg ik­ke op i me­re. For tre år si­den fi k jeg en sølv­me­dal­je i DM i lang­di­stan­ce­ro­ning. Jeg bli­ver ra­sen­de, ... hvis folk på­står, jeg er ra­cist, el­ler de for­van­sker mi­ne syns­punk­ter, så der spre­des on­de ryg­ter om en. Den slags spin bru­ges ihær­digt af mi­ne po­li­ti­ske mod­stan­de­re. Da jeg f. eks. for ny­lig tal­te om, at for­æl­dre skal ha­ve rev­sel­ses­ret­ten, er det ik­ke for­di, jeg me­ner. man skal slå si­ne børn. Jeg me­ner ba­re ik­ke, man skal kri­mi­na­li­se­re de for­æl­dre, der har gi­vet de­res barn en lus­sing, for hvis en mor bli­ver kri­mi­na­li­se­ret og skal straff es, kan det bry­de fa­mi­li­en op, og der kan kom­me tvangs­fj er­nel­se, og det er vær­re end den en­kel­te lus­sing. Men det er klart, at hvis man tæ­sker si­ne børn sy­ste­ma­tisk med en led­ning el­ler ban­ker dem, for­di de f. eks. ik­ke vil be­de - som ima­men i Grim­høj an­be­fa­le­de - så skal det straff es. Min far har al­drig slå­et mig - jeg har selv gi­vet mi­ne børn lus­sin­ger nog­le få gan­ge, det in­drøm­mer jeg ger­ne, der var in­gen der kom til ska­de. Det bed­ste ved at væ­re mig er ... at jeg sy­nes, jeg er me­get hel­dig - jeg har to gla­de og sun­de børn og en dej­lig mand. Jeg er me­get tak­nem­me­lig for ... at min søn kom uskadt hjem fra Af­g­ha­ni­stan me­re vok­sen og mo­den. Han var 20, da han kom hjem, nu læ­ser han til in­ge­ni­ør.

BLÅ BOG Ma­rie Krarup ( f. 1965) er MF, valgt i 2011 for Dansk Fol­ke­par­ti. Hun er dat­ter af tid­li­ge­re fol­ke­tings­med­lem for Dansk Fol­ke­par­ti Sø­ren Krarup. Ma­rie Krarup tog en klas­sisk­sprog­lig stu­den­terek­sa­men fra Ri­be Ka­ted­ralsko­le i 1984. Hun læ­ste der­eft er 1. år på te­o­lo­gi­stu­di­et, Aar­hus Uni­ver­si­tet, fra 1984 til 1985. Be­gynd­te i 1985 på For­sva­rets Spe­ci­alsko­le for at bli­ve re­ser­veof­fi cer; sprog­of­fi cer med grun­dud­dan­nel­se i rus­sisk. Sam­ti­dig med rå­dig­hed­s­tje­ne­ste gen­nem­før­te hun uni­ver­si­tets­stu­di­er og blev i 1996 cand. mag. i sla­visk sprog og sam­funds­fag. Her­eft er var hun fuld­mæg­tig i For­svars­mi­ni­ste­ri­et og i 1998- 2001 ud­sta­tio­ne­ret som as­si­ste­ren­de for­svar­sat­ta­che ved den dan­ske am­bas­sa­de i Moskva med rang af ma­jor. Tog si­de­fag i re­li­gion på Åbent Uni­ver­si­tet i 2006, pæ­da­go­gi­kum i 2006- 07, og fra 2007, ind­til hun blev med­lem af Fol­ke­tin­get 2011, an­sat som lek­tor ved Fre­de­riks­borg Gym­na­si­um.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.