Et mod­by­de­ligt men­ne­ske

BT - - FORBRYDERNES SKRAEK -

ISKOLD OG PRI­MI­TIV Tors­dag den 3. ju­ni 1982 blev 10-åri­ge Ma­le­ne Ro­se Han­sen vold­ta­get, mis­hand­let og kvalt. Der­ef­ter blev hen­des lig smidt i en vand­fyldt grøft i Ny­led Mo­se i Ny­kø­bing Sja­el­land. Fre­de San­der Jensen blev idømt liv­s­tid for dra­bet. Han dø­de i fa­engs­let af lun­ge­kra­eft i 1997. »Ef­ter­forsk­nin­gen i den sag var ut­ro­lig kom­pli­ce­ret. Der var ik­ke no­gen umid­del­bar drabs­mand, men ved et møj­som­me­ligt ar­bej­de fandt man ud af, at Fre­de San­der Jensen var den mand, man måt­te in­ter­es­se­re sig for.

Han la­ve­de møl­ler. Man kald­te ham ’Møl­le­man­den’. Ud til lan­de­vej­en gen­nem Sner­ting, hvor han bo­e­de, hav­de han nog­le af dis­se her mod­by­de­li­ge små vind­møl­ler. Hvid­ma­le­de og med mus­lin­ge­skal­ler sat ind i møn­stre. Som led i hans fa­bri­ka­tion brug­te han no­get spe­ci­el as­falt for at få mus­lin­ge­skal­ler­ne til at sid­de fast. Og der stif­te­de jeg for før­ste gang be­kendt­skab med as­falt­ver­de­nens forun­der­lig­he­der. No­get af den as­falt han brug­te, fandt man spor af i den af­falds­sa­ek, hvori han hav­de pla­ce­ret li­get, før han smed det i mo­sen.

Jeg er glad for, at han dø­de i fa­engs­let. Han var en af de folk, der kun­ne få lov at dø bag trem­mer. Han var et mod­by­de­ligt men­ne­ske. Og op­før­te sig na­e­sten gro­tesk un­der rets­sa­gen. Mens jeg var ved at af­hø­re et vid­ne, faldt han kraf­te­de­me i søvn. Det gjor­de ik­ke no­get godt ind­tryk på na­ev­nin­ge­ne.

Han fik den sto­re skrub­be­tur, og han sva­re­de ånds­svagt. Han måt­te frem­stil­les som den pri­mi­ti­ve, vol­de­li­ge per­son, han var.« kat var jeg na­er­mest på prø­ve. Her var en sag, hvor sy­ste­met kun­ne prø­ve mig af. Det var og­så lidt af en ca­deau.

Det var en enorm sag. Rets­sa­gen va­re­de 252 rets­mø­der, og det er, så vidt jeg ved, den la­en­ge­ste straf­fesag i kon­ge­ri­gets hi­sto­rie. Skat­te­cir­kus Den tog fi­re år af mit liv. Den fyld­te he­le mit ar­bejds­liv og i høj grad og­så mit fa­mi­li­e­liv. Det na­ger mig ind­til den dag, jeg hol­der op med at ta­en­ke den slags tan­ker, hvad jeg for­søm­te, og hvad det ko­ste­de på hjem­me­fron­ten. Jeg var jo kraf­te­de­me al­drig hjem­me, og når jeg var hjem­me, ar­bej­de­de jeg. Gli­strup fik fi­re år ube­tin­get og en bø­de, for­di lands­ret­ten fandt, at an­kla­ge­myn­dig­he­den hav­de be­vist, at han hav­de la­vet he­le sit skat­te­cir­kus ud af den blå luft. Der var ik­ke men­ne­ske­pen­ge i det her. Det var ting, der ude­luk­ken­de fand­tes i Gli­strups bog­hol­de­ri. Det var luft­s­teg og vind­fri­ka­del­ler.«

»Den fyld­te he­le mit ar­bejds­liv og i høj grad og­så mit fa­mi­li­e­liv.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.