Arkivrotten

50 ÅR I OVERMORGEN Det er ikke oft e, at en akademisk og litterær fejde trækker avis overskrift er. Men for godt en halv snes år siden skete det sælsomme. De to Søren Kierkegaard- forskere – og kolleger ved det nu nedlagte Søren Kierkegaard Forskningscenteret – Joakim Garff og Peter Tudvad – røg verbalt i totterne på hinanden.

Det hele begyndte med, at Joakim Garff i 2000 udgav den stort anlagte Kierkegaard- biografi ’ SAK’. Modtagelsen var tsunamisk positiv, og bogen solgte som sodavands is på en skoldhed sommerdag.

Peter Tudvad – der i overmorgen runder 50 år – tilhørte imidlertid ikke de begejstredes kor. ’ SAK’ er » en velskrevet pærevælling af fup og fakta, « mente han, en kritik han ikke holdt indendøre, men tværtom valgte at indvie off entligheden i i kronikker, kommentarer og artikler i fl ere store dagblade. Hvorpå en farverig og forventelig ballade udspillede sig.

Det var en lærd mand, Garff fi k på halsen. Peter Tudvad er cand. mag. i fi losofi med sidefagsstudier i statskundskab og teologi fra Københavns Universitet, men mere afgørende for stridens ophav: Han er umådelig godt begavet – og han har et passioneret og til tider polemisk sind. Læg dertil, at han er en detaljernes mand, der som forsker insisterer på, at man ikke omgås kilder lemfældigt. Stridsmænd forsonet Tudvad har selv i en mail – gen givet i Information fl ere år eft er, at fejden udspandt sig – omtalt Garff og sig selv som henholdsvis » Hvidvinsakademikeren og Arkivrotten « , begge med en passion » for den sære magister, vor skrutryggede landsmand. «

I dag er de to stridsmænd på det personlige – men ikke på det faglige – plan forsonet. Det off entlige skænderi var » dødubehageligt « , har Tudvad siden sagt, og balladen førte til, at » arkivrotten « i 2005 tog sin afsked fra Søren Kierkegaard Forskningscenteret.

På det personlige plan en høj pris at betale for en faglig strid, men som læser kan man dog ikke lade være med at tænke, at noget godt der ud af kontroverserne. For fejden tvang Peter Tudvad ud i et virke som fuldtidsforfatter, der har kastet adskillige roste bøger af sig, vel at mærke også om emner, som han måske ikke havde beskæft iget sig med, var han blevet i den akademiske verdens sold. Kierkegaard står centralt Kierkegaard står tydeligvis Tudvads hjerte nær. Tre bøger er det blevet til om den verdensberømte teolog, herunder ’ Kierkegaards København’ i 2004 og ’ Stadier på antisemitismens vej – Søren Kierkegaard og jøderne’ i 2010, sidstnævnte om Kierkegaards anti semitisme, som vi stolte danskere helst ikke taler om.

I 2013 dannede Kierke gaard desuden baggrund for Tudvads romandebut, ’ Forbandelsen’, der blev kaldt for både » lærd « og » et forbandet velfungerende mesterværk « af anmelderne.

Men Tudvads pen er også vandret væk fra Kierkegaards verden.

I 2009 skrev han ’ Sygeplejerske i Det Tredje Rige – En danskers historie’ om en dansk sygeplejerskes nazisympatier og oplevelser som frivillig i Tyskland under Anden Verdenskrig, og i 2014 år kom ’ I krig og kristendom’, der er en biografi om den tyske teolog og modstandsmand Dietrich Bonhoeff er. Også den blev modtaget med begejstring, » en åndshistorisk bedrift « skrev Berlingskes anmelder eksempelvis. Andet bind om Bonhoeff er er under udarbejdelse.

At Tyskland spiller en rolle i hans emnekreds, er ikke tilfældigt. Peter Tudvad har boet i Berlin i fl ere år, hvor han opholder sig, når han da ikke er på foredragsturné om en af sine bøger i Danmark.