Gluten-bedrag skyg­ger for al­vor­li­ge li­del­ser

BT - - NYHEDER -

FORDØJELSE Gluten er gå­et fra at le­ve en me­re el­ler min­dre ukendt til­va­e­rel­se som en vig­tig in­gre­di­ens i ba­ge­rens luf­ti­ge brød til at bli­ve ud­na­evnt som na­er­mest dja­ev­len ham selv, der re­sul­te­rer i alt fra op­pu­ste­de ma­ver til ad­hd og de­mens. Med en ny bog for­sø­ger en af ver­dens før­en­de for­ske­re på med 20 års forsk­ning i gluten at skil­le vi­den­ska­be­li­ge fakta fra hy­pe - for som den bri­ti­ske pro­fes­sor David San­ders fra Roy­al Hal­lams­hi­re Ho­spi­tal si­ger til The Te­le­graph: »Cøliaki (glu­te­nin­to­le­ren­ce, red.) og glu­ten­sen­si­ti­vi­tet er me­get re­el­le li­del­ser – og fo­re­kom­sten er sti­gen­de.« I Dan­mark reg­ner man med, at cir­ka én pro­cent af be­folk­nin­gen li­der af cøliaki, hvor man ik­ke kan tå­le at spi­se gluten, et pro­te­in der fin­des i blandt an­det hve­de. Sam­ti­dig va­el­ger sta­dig fle­re gluten fra – en­ten for­di de op­le­ver at va­e­re sen­si­ti­ve over for gluten, el­ler for­di de er hop­pet med på mo­de­fa­eno­me­net og dyr­ker den glu­ten­fri kost som en sun­de­re livs­stil. I hvert fald er sal­get af glu­ten­fri va­rer iføl­ge Coop fem­doblet på seks år, mad­blogs svøm- Drop ik­ke gluten uden at ha­ve snak­ket med din la­e­ge. Du skal nem­lig først te­stes for cøliaki (gluten-in­to­le­ran­ce), da te­sten ik­ke kan bru­ges, hvis du al­le­re­de har skå­ret gluten ud af ko­sten. Te­sten fo­re­går ved, at man først får ta­get en blod­prø­ve. Er den po­si­tiv, stil­les en en­de­lig di­ag­no­se ved en ma­vekik­kertun­der­sø­gel­se og slim­hin­de­prø­ve fra tynd­tar­men. mer i ba­ge­op­skrif­ter uden hve­de­mel ,og or­det ’gluten’ har si­den 2004 op­le­vet en sta­dig sti­gen­de po­pu­la­ri­tet i Goog­les sø­ge­felt.

Men selv­om 13 pct. af be­folk­nin­gen iføl­ge pro­fes­sor David San­ders’ stu­di­er li­der af non-cøli­a­ke glu­ten­sen­si­vi­tet – alt­så glu­ten­sen­si­ti­vi­tet som ik­ke kan på­vi­ses ved test for cøliaki, er han langt­fra fan af de man­ge livs­stils­bø­ger, som op­for­drer folk til at gå på en glu­ten­fri kost. Livs­stil­stren­den skyg­ger nem­lig for al­voren bag de egent­li­ge li­del­ser. Le­ver man først glu­ten­frit, kan te­sten nem­lig ik­ke bru­ges til at be- el­ler af­kra­ef­te cøliaki, og ube­hand­let cøliaki kan fø­re til blandt an­det tarm­kra­eft og knog­les­kør­hed. Glu­ten­fri livs­stil som hob­by »Og hvis ik­ke det er cøliaki, er en spe­ci­a­list nødt til at ude­luk­ke an­dre for­styr­rel­ser i na­e­rings­op­ta­get i tar­men,« si­ger David San­ders fast.

Met­te Bor­re, kli­nisk di­a­e­tist på Aar­hus Uni­ver­si­tets­ho­si­pi­tal, er be­stemt og­så be­kym­ret for, at folk sa­et­ter sig selv på en glu­ten­fri di­a­et, for­di man kun fjer­ner symp­to­mer­ne, men ik­ke nød­ven­dig­vis fin­der frem til år­sa­gen. Og så er glu­ten­frit ik­ke nød­ven­dig­vis et sun­de­re valg.

»Isa­er de glu­ten­fri fa­er­dig­va­rer har of­te en dår­li­ge­re er­na­e­rings­sam­men­sa­et­ning uden fi­ber­ri­ge fuld­korn og med me­re fedt og suk­ker,« si­ger hun.

Der­u­d­over op­le­ver hun, at pa­tien­ter med re­el­le glu­ten­li­del­ser ik­ke bli­ver ta­get al­vor­ligt, når man­ge an­dre dyr­ker den glu­ten­fri livs­stil som hob­by.

»Så sid­der man ved at mid­dags­sel­skab, og kvin­den ved si­den af forta­el­ler, at hun og­så er på glu­ten­fri di­a­et, men op­for­drer til, at den kan vi vist godt li­ge skip­pe i af­ten,« si­ger Met­te Bor­re.

Hun an­er­ken­der dog li­ge­som David San­ders, at der er en grup­pe men­ne­sker uden cøliaki, der har nog­le pro­ble­mer med ma­ve­tarm­sy­ste­met, som for­svin­der, når de spi­ser glu­ten­fri.

Det er ik­ke kun ved mid­dags­sel­ska­bet, men og­så hos egen la­e­ge, at om la­e­ge kan man jo, ud­over de over­vej­el­ser vi er sko­let i at gø­re os, al­tid over­ve­je, om symp­to­mer­ne kun­ne skyl­des ma­den per­so­ner med non-cøliaki glu­ten­sen­si­ti­vi­tet har sva­ert ved at bli­ve ta­get al­vor­ligt. Det forta­el­ler An­ne Buus, der er al­ler­gila­e­ge i Aar­hus. Hun ta­ger imod man­ge pa­tien­ter, der op­le­ver pro­ble­mer med gluten uden at ha­ve en po­si­tiv cøliaki-test. An­ne Buus op­le­ver to for­skel­li­ge re­ak­tio­ner fra si­ne la­e­ge­kol­le­ga­er:

»Der er dem, der hen­vi­ser til mig, for­di de me­ner, jeg har gang i no­get, der vir­ker. Og så er der dem, der ik­ke an­er­ken­der min be­hand­ling og i ste­det for­sø­ger at ban­ke mig på plads,« si­ger hun.

Men for hen­de er det me­get sim­pelt.

»Som la­e­ge kan man jo, ud­over de over­vej­el­ser vi er sko­let i at gø­re os, al­tid over­ve­je, om symp­to­mer­ne kun­ne skyl­des ma­den,« si­ger hun.

Og ved at fjer­ne gluten fra pa­tien­ters kost, har hun haft me­get go­de er­fa­rin­ger i for­hold til man­ge for­skel­li­ge symp­to­mer hos bå­de børn og voks­ne - og of­te hos fle­re fa­mi­lie­med­lem­mer. Hun slår dog fast, at det skal ske un­der kon­trol­le­re­de for­hold, hvor man blandt an­det først skal ha­ve ta­get en blod­prø­ve for at ude­luk­ke cøliaki.

På det punkt er de tre eks­per­ter me­get eni­ge. David San­ders an­er­ken­der dog, at det kan va­e­re sva­ert at kom­me igen­nem med sit bud­skab over­for en la­e­ge, hvis la­e­gen ik­ke gør an­det end at te­ste for cøliaki. Der­for må man som pa­tient va­e­re sa­er­ligt in­si­ste­ren­de.

»Vi kan ik­ke af­vi­se de pa­tien­ter, ba­re for­di man i den me­di­cin­ske ver­den end­nu ik­ke har for­stå­et den pra­e­ci­se me­ka­nis­me,« si­ger han til The Te­le­graph. SENSITIV »Hvor hyste­risk skal man va­e­re« spurg­te 36-åri­ge Li­ne Hvi­id al­ler­gila­e­gen An­ne Buus i Aar­hus. »Hyste­risk!« lød sva­ret. Og så kun­ne Li­ne Hvi­id sen­de pak­ken med den el­lers sun­de 85 pro­cent cho­ko­la­de vi­de­re til sin ka­e­re­ste. In­gre­di­ens­li­sten af­slø­re­de nem­lig, at cho­ko­la­den kun­ne in­de­hol­de spor af gluten.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.