Livsvig­ti­ge tarm bak­te­ri­er

BT - - SLANK -

We­e­kend - 30.04.2016

Som te­e­na­ger dø­je­de jeg vold­somt med op­pu­stet ma­ve. Iføl­ge min la­e­ge led jeg af ir­ri­ta­bel tarm (IBS), og skul­le spi­se lop­pe­frøskal­ler (HUSK). Men det gjor­de blot pro­ble­met va­er­re. Jeg blev tyk­ke­re og tyk­ke­re. Fik for­stop­pel­se og hav­de ma­ve­s­mer­ter. Jeg ud­vik­le­de al­ler­gi, hø­fe­ber, ast­ma og ek­sem – men hver­ken jeg eller an­dre ta­enk­te på, at der var sam­men­ha­eng mel­lem min tarm og syg­dom­me­ne.

Det tog mig man­ge år at la­e­re at spi­se sundt, drik­ke mas­ser af vand, und­gå kød og me­je­ri­pro­duk­ter og ska­e­re ned på brød, pas­ta m.m. Da jeg aen­dre­de mine mad­va­ner fik jeg en­de­lig en nor­mal for­dø­jel­se og nor­ma­le toilet­be­søg. Min ast­ma, al­ler­gi, hø­fe­ber og ek­sem for­svandt på tre må­ne­der – det sam­me gjor­de 20 ki­lo.

I mine te­e­na­ge­år var der ik­ke fo­kus på hvor vig­tig tarm­bak­te­ri­e­fl­ora­en er for et godt hel­bred. Det er der i dag.

I min kost­kli­nik har jeg dag­ligt kli­en­ter med tarm­pro­ble­mer. De får en sa­er­lig kost­plan. Det ta­ger ca. ot­te uger at op­byg­ge en god for­dø­jel­se. Men kosta­en­drin­gen er for livs­stid, be­gyn­der man at spi­se for man­ge af de pro­ble­ma­ti­ske fø­de­va­rer igen, bli­ver man na­tur­lig­vis på­vir­ket – igen.

Iføl­ge David Per­l­mut­ter, en ame­ri­kansk neu­ro­log og for­fat­ter til bo­gen ’Hjer­nens nye liv’, har du en ’ek­stra hjer­ne’ i din tarm. Per­l­mut­ter me­ner, at man­ge uba­lan­cer og syg­dom­me i vir­ke­lig­he­den stam­mer fra en for­stop­pet tarm. Bl.a. fi­bro­my­al­gi, kro­nisk tra­et­heds syn­drom, sva­ek­ket im­mu­ni­tet, can­di­da, di­a­be­tes, lavt blod­suk­ker og de­pres­sion.

Bak­te­rie trans­plan­ta­tion

Per­l­mut­ter har fun­det ud af, at tar­mens mi­kro­or­ga­nis­mer ud­vik­ler sig he­le li­vet og har ob­ser­ve­ret, hvor­dan tarm­fl­ora­ens sund­heds­til­stand kan på­vir­ke syg­dom­me i hjer­nen og i ner­ve­sy­ste­met.

Overalt i din tarm fin­des der bak­te­ri­er, og de er som små ’me­d­ar­bej­de­re’, der har for­skel­li­ge funk­tio­ner og livsvig­ti­ge op­ga­ver at ud­fø­re døg­net rundt. Mang­ler du bak­te­ri­er i dit tarm­sy­stem, kan du i yder­ste til­fa­el­de ri­si­ke­re at dø af in­fek­tio­ner, da dit im­mun­sy­stem sva­ek­kes.

I tar­men pro­du­ce­res og­så livsvig­tig hor­moner, der sty­rer di­ne for­dø­jel­ses­or­ga­ner. Hor­moner­ne re­gu­le­rer bl. a. dit blod­suk­ker og fri­gi­ver en­zy­mer, der er med til at for­dø­je din mad. Det er der­for es­sen­ti­elt, at di­ne tar­me er i op­ti­mal stand.

Den ame­ri­kan­ske la­e­ge Justin D. Ben­nett led i over 10 år af den au­toim­mu­ne syg­dom ul­ce­røs co­lit (UC), der med­fø­rer be­ta­en­del­se i tar­men. Nor­malt be­hand­ler man UC med im­mun­da­em­pen­de me­di­cin, men be­hand­lin­gen har den bi­virk­ning, at den sva­ek­ker im­mun­for­sva­ret, så man bli­ver me­re mod­ta­ge­lig over for in­fek­tio­ner.

Dr. Ben­nett var over­be­vist om, at hans syg­dom hav­de med tarm­bak­te­ri­er­ne at gø­re, og be­slut­te­de sig for at få en så­kaldt f ae c es trans­plan­ta­tion. Ef te­ren skrap an­ti­bi­o­ti­a­kur, der slog så man­ge af hans eg­ne tarm­bak­te­ri­er ihjel som mu­ligt, fik han sprøjtet en op­løs­ning af af­fø­ring fra en rask per­son op i sin tyktarm.

Ef­ter en uge holdt han op med at ta­ge sin me­di­cin. Hver­ken di­ar­ré, fe­ber eller ma­ve­kram­per vend­te til­ba­ge, og for før­ste gang i man­ge år var han symp­tom­fri. Me­get tyd­per på, at fa­e­ces fra ra­ske men­ne­skers tar­me kan bru­ges mod en ra­ek­ke syg­dom­me. På Skej­by Sy­ge­hus for­skes der li­ge nu i net­op det­te.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.