D

BT - - MODE -

et skrat­ter fra Si­mon Nyrup Mad­sens bag­lom­me: »Kal­der far, kal­der far – Skif­ter.« Han hi­ver wal­kie-tal­ki­en op af de slid­te blå buk­ser og sva­rer sin ni åri­ge søn, som vil med­dele, at han er hjem­me nu. »Det er ik­ke al­tid de al­ler­vig­tig­ste be­ske­der, man får,« gri­ner Si­mon Nyrup Mad­sen, mens han med lan­ge skridt tra­ver fra ge­de­fol­den til kostal­den.

Men wal­kie-tal­ki­en er vig­tig for fa­mi­li­en. For det er ik­ke al­tid nemt for Si­mon Nyrup Mad­sen at få fat i Fjord på ni år – og om­vendt. Der er trods alt 420 hektar om­kring de­res nye hjem, og mo­bil­da­ek­nin­gen er ik­ke no­get at rå­be hur­ra for.

No­get bed­re

Det er pra­e­cis to år si­den, fa­mi­li­en sat­te den sid­ste flyt­te­kas­se ind i en bil og kør­te 80 ki­lo­me­ter uden­for Kø­ben­havn til det øko­lo­gi­ske land­brugs­kol­lek­tiv Svan­holm. Her de­ler de i dag hver­dag med små 150 an­dre men­ne­sker.

»Vi hav­de bo­et på Vester­bro i ti år og hav­de få­et to børn. Men vi hav­de og­så glemt, hvor­for vi egent­lig var der,« for­kla­rer Si­mon Nyrup Mad­sen.

Han ser­ve­rer kaf­fe, som han har hen­tet i det sto­re fa­el­les­køk­ken ved spi­sesa­len midt i Svan­holms be­byg­ge­de om­rå­de. So­len skin­ner, og han tø­ver ik­ke med at sa­et­te sig ude, selv om ter­mome­te­ret ik­ke vi­ser me­get over ti gra­der. Han er kla­edt i stø­ve­de ar­bejds­buk­ser, et par mud­re­de støv­ler og en stor swe­a­ter. Hå­ret er al­le­re­de i april ble­get af so­len.

Iso­le­ret set var han glad for bå­de lej­lig­he­den på Vester­bro og job­bet som kom­mu­ni­ka­tions­me­d­ar­bej­der i Skat. Al­li­ge­vel var der no­get, der fik ham og hans ka­e­re­ste til at over­ve­je an­dre mu­lig­he­der.

»Vi føl­te os som en lil­le en­hed i vo­res fa­mi­lie i vo­res lej­lig­hed,« for­kla­rer han.

For­an ham er en dreng i gang med at fyl­de vand fra en vand­pyt i en halv fod­bold, som han spa­e­ner af sted med over gra­es­set. Hans fora­el­dre er ik­ke til at få øje på.

»Det va­er­ste var ul­ve­ti­men. Vi ka­em­pe­de for at kom­me hjem fra ar­bej­de tids nok til at kø­be ind og la­ve mad med sult­ne børn om be­ne­ne. Når vi skul­le ha­ve ga­e­ster, plan­lag­de vi det fle­re uger i for­vej­en, og så var de der ik­ke ret lang tid, for­di de skul­le hjem at put­te de­res børn. Når det var we­e­kend, var det en kamp at kom­me ud af den lej­lig­hed for at la­ve no­get, og alt hand­le­de om pen­ge. Hvil­ken café vi skul­le be­sø­ge eller hvil­ken ak­ti­vi­tet, vi skul­le dyr­ke. By­en er så fuld af mu­lig­he­der, at det tit en­der med at va­e­re en be­gra­ens­ning,« for­kla­rer han.

»Jeg hav­de tit fø­lel­sen af, at der fo­re­gik en mas­se li­ge uden­for, som jeg ik­ke var en del af.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.