Sko­e­ne i Su­per­liga­en må ik­ke bli­ve for små

BT - - SUPERLIGA -

PÅ PAPIRET HAR den­ne søn­dag i Su­per­liga­en no­get su­per- søn­dag over sig. FCK- FC Midtjyl­land og AaBBrønd­by ly­der af no­get. Og hvis man for en stund spo­ler til­ba­ge til den ud­ga­ve af Su­per­liga­en, vi send­te på vin­ter­fe­rie i de­cem­ber, ja så hav­de det­te væ­ret to enor­me kam­pe at se frem til. Der er vi ik­ke i dag. Ik­ke at vi ik­ke skal ha­ve lov at hå­be på en su­per­liga­søn­dag, der hæ­ver sig op over det sæd­van­li­ge. Det skal vi, og det gør vi. MEN SAND­HE­DEN OM Su­per­liga­en, som den ta­ger sig ud her midt i 27. spil­ler­un­de, er den, at vi gan­ske en­kelt ik­ke er op­pe at fl yve. Ik­ke en­gang tæt på at let­te, sy­nes jeg.

Tan­ken slog mig for al­vor, da jeg sid­ste søn­dag sad i Brønd­by og så hjem­me­hol­det og AGF spil­le et klas­sisk op­gør for­an så­dan cir­ka 8.500 til­sku­e­re. Jeg sy­nes ik­ke, at det var en ret god fod­bold­kamp, og kulis­sen var kun halvt så god, som den kan væ­re i Brønd­by.

Da vi så eft er­føl­gen­de stod i det, der hed­der mixed zo­ne, mø­de­ste­det for pres­se og spil­le­re og træ­ne­re, hør­te jeg Auri Sk­ar­ba­li­us ana­ly­se­re kam­pen. Han var ret godt til­freds med det, han hav­de set fra Brønd­by, og det er han jo vir­ke­lig i sin go­de ret til at væ­re. MEN JEG HÅBER, at vi må for­ven­te lidt me­re. Li­ge­som jeg håber, at vi må for­ven­te me­re, end det to sub­top­hold som AaB og Ran­ders gav i man­da­gens kamp. Det var en vold­somt trist op­le­vel­se.

Su­per­liga­en er i hyste­risk hård kon­kur­ren­ce om vo­res op­mærk­som­hed med kam­pe på et me­get hø­je­re ni­veau, som vi he­le ti­den kan se.

I dag kan man væl­ge at bli­ve hjem­me fra de to topkam­pe i Dan­mark for på skær­men at se, om Lei­ce­ster på Old Traff ord bli­ver me­ster i Eng­land. I DEN UGE, vi går ud af i dag, har vi, eft er at ha­ve snor­ket os igen­nem Ci­ty- Re­al Madrid, mær­ket al den in­ten­si­tet og kva­li­tet, Cham­pions Le­ague kan rum­me, da At­léti­co Madrid mød­te Bay­ern.

Og nej, vi kan og skal ik­ke for­ven­te, at hver­ken Ran­ders, Brønd­by, AGF, FCK, AaB, FCM el­ler al­le de an­dre dan­ske hold præ­ste­rer på så­dan et ni­veau. Su­per­liga­ens at­trak­tions­vær­di bli­ver til hver en tid den lo­ka­le for­ank­ring, tror jeg. Det er nær­he­den, der især får os til at ven­de til­ba­ge, men det gør det ik­ke ale­ne. VI HAR OG­SÅ brug for per­son­lig­he­der og no­get så en­kelt som godt spil.

Og nu bå­de hø­rer og mær­ker jeg al­le­re­de hor­den af Brønd­by- stem­mer, der kom­mer eft er mig, når jeg igen ven­der til­ba­ge til den kamp i Brønd­by i søn­dags, men det var nu en­gang der, jeg var.

Og der i den mixed zo­ne blev jeg rent ud sagt for­bløff et, da en af mi­ne kol­le­ga­er stil­le­de Auri Sk­ar­ba­li­us det helt ri­me­li­ge og på al­le må­der ufar­li­ge spørgs­mål, vil jeg me­ne, om Brønd­by- træ­ne­ren kun­ne over­ve­je at spil­le med to an­gri­be­re frem­over. VED I HVAD? Det vil­le Auri Sk­ar­ba­li­us ik­ke sva­re på, som jeg for­stod det, for­di ana­ly­sen i det svar vil­le bli­ve for dyb. Ja­men, det sag­de han vir­ke­lig.

Og det næv­ner jeg ik­ke, for­di jeg har no­get imod Auri, der og­så ret klart har med­delt, at han dy­best set er uin­ter­es­se­ret i sin rol­le som for­bi­pas­se­ren­de gæst i Su­per­liga­en. Jeg næv­ner det, for­di Su­per­liga­en så­dan helt ge­ne­relt skal væ­re sig be­vidst, at va­ren ik­ke er vil­de­re, end at dens ak­tø­rer er på et stort ar­bej­de bå­de på og uden for ba­nen for at hol­de den al­min­de­li­ge fod­boldtilsku­er in­ter­es­se­ret i at føl­ge med. Og at en del af det spil og­så fo­re­går i me­di­er­ne. I SID­STE UGE stak vo­res fod­bol­d­eks­pert her på BT, Pe­ter Sø­ren­sen, snu­den ud i ( mod) vin­den, da han dri­ste­de sig til at me­ne no­get om AGFs ni­veau i ti­den un­der Mor­ten Wieg­horst og Glen Rid­ders­holm.

Græn­ser­ne for kol­le­gi­a­li­tet er en per­son­lig sag at fi nde og træk­ke, og det er helt ri­me­ligt at me­ne, at man ik­ke kan til­la­de sig at me­ne no­get om no­get, der fo­re­går i na­bo­ens ha­ve. Men sko­e­ne må hel­ler ik­ke bli­ve for små, hvis ik­ke det skal bli­ve for ke­de­ligt. Ik­ke for min og mi­ne kol­le­ga­ers skyld, men for det pu­bli­kum, der hol­der he­le fe­sten i li­ve. DEN PÅMINDELSE SKAL bli­ve ud­gangs­replik­ken på en dag , hvor vi skal se FCKFCM og hu­ske på, hvad Glen Rid­ders­holm og Stå­le Sol­bak­ken gen­nem de­res mo­di­ge og off en­si­ve me­di­e­pro­fi l og­så har væ­ret med til at gø­re det op­gør til. BTS SPORTSCHEF

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.