Hvor er de sto­re dags­or­de­ner?

BT - - DEBAT -

Det er svært at føl­ge med i dansk po­li­tik i dis­se år. Tem­po­et er højt, og små dags­or­de­ner pop­per op og for­svin­der igen på en dag. Men hvor­for er ti­den ik­ke præ­get af én stor dags­or­den ad gan­gen, som vi har væ­ret vant til gen­nem år­ti­er.

Der er ik­ke plads til an­dre dags­or­de­ner, for­di al­ting kom­mer ind på an­den­plad­sen eft er me­ga­dags­or­de­nen

MAN KAN PÅSTÅ, at tem­po­et er skru­et op og dags­or­de­ner, for­hand­lin­ger og for­lig fl øjter om ører­ne på os i et tem­po, så in­tet når at bund­fæl­de sig. Der­til kan man så læg­ge, at vi har få­et et me­re frag­men­te­ret me­di­e­bil­le­de, hvor der sim­pelt­hen er en min­dre fæl­les­mæng­de af in­for­ma­tion, som når os al­le sam­men.

Men man kan og­så påstå, at tem­po­et er truk­ket ud af dansk po­li­tik, for­di der sim­pelt­hen ik­ke bli­ver sat no­gen dags­or­den. Det var må­ske det, fl ere par­ti­le­de­re hen­ty­de­de til un­der tirs­da­gens spørgsti­me til stats­mi­ni­ste­ren, hvor Met­te Fre­de­rik­sen ind­led­te si­ne spørgs­mål med en lun be­mærk­ning om, at Løk­ke var in­de i en lidt ’ stil­le pe­ri­o­de’. Og Kristian Thu­le­sen Da­hl tørt kon­sta­te­re­de, at det var ’ den bre­de pen­sel’, Løk­ke hav­de haft frem­me, da han skrev si­ne åb­nings­be­mærk­nin­ger til da­gens spør­ge­ti­me. Alt­så nog­le ven­ligt dril­len­de be­mærk­nin­ger om, at stats­mi­ni­ste­ren ik­ke rig­tig sæt­ter dags­or­den.

Man kan og­så an­læg­ge det syns­punkt, at der ik­ke er én do­mi­ne­ren­de dags­or­den, for­di vi re­elt sid­der fast i én me­ga- dags­or­den, som be­står af et skræm­men­de sam­men­suri­um af fl ygt­nin­ge, mi­gran­ter, ter­ror og et Fort Eu­ro­pa i op­løs­ning. Der er ik­ke plads til an­dre dags­or­de­ner, for­di alt kom­mer ind på an­den­plad­sen, eft er me­ga- dags­or­de­nen. Det er den læs­ning, som re­ge­rin­gen pe­ger os hen imod, hver gang de er­klæ­rer Dan­mark i en form for po­li­tisk und­ta­gel­ses­til­stand, hvor de prin­cip­per og hold­nin­ger, man nor­malt står på mål for, plud­se­lig – i ly­set af ’ den ak­tu­el­le si­tu­a­tion’ – er en luksus, man ik­ke har råd til. ENDELIG KAN MAN tæn­ke, at det er en na­tur­lig kon­se­kvens af, at Dan­mark le­des af en min­dre­tals­re­ge­ring, som ik­ke har ryg­dæk­ning til bom­ba­stisk at dik­te­re dags­ord­nen, men he­le ti­den må af­sø­ge mu­lig­he­der og til­pas­se pla­ner. Kon­se­kven- Søs Ma­rie Serup, Kas­per Sch­mei­chel spil­le­de en cen­tral rol­le i Lei­cesters suc­ces­ful­de jagt på Pre­mi­er Le­ague- tit­len. Men er der plads til for­bed­rin­ger? sen af den kon­klu­sion må væ­re, at der så er åben ba­ne for, at an­dre kan sæt­te dags­or­de­nen og der­med tvin­ge takt­stok­ken over re­ge­rin­gen. Men det sker hel­ler ik­ke. SANDHEDEN FINDES NOK i en kom­bi­na­tion af al­le te­o­ri­er­ne. Det fø­les som om, der ik­ke rig­tigt sker no­get – men al­li­ge­vel er det he­le præ­get af travlhed. Det ser man f. eks. når man bru­ger en hur­tigt ar­bej­den­de uden­rigs­gran­sker frem­for at ned­sæt­te en uden­rigskom­mis­sion. Det er et gi­gan­tisk sto­f­om­rå­de, som gran­ske­ren li­ge høv­ler igen­nem på et halvt år og fy­rer af i me­di­er­ne over en we­e­kend. Og al­le­re­de da­gen eft er den of­fi ci­el­le præ­sen­ta­tion hand­le­de spør­ge­ti­men til stats­mi­ni­ste­ren om syv an­dre agen­da­er og­så.

Med ind­fø­rel­sen af den po­li­ti­ske und­ta­gel­ses­til­stand, har re­ge­rin­gen holdt an­dre par­ter fra at sæt­te sto­re kon­kur­re­ren­de dags­or­de­ner, men pri­sen er, at der mang­ler for­dy­bel­se, per­spek­tiv, de­bat og ve­lover­ve­jet­hed på alt det, der ik­ke li­ge er en stor kug­le af frygt i Eu­ro­pas ma­ve.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.