Rid­ders­holms de­fi­ne­ren­de dag

BT - - AGF - FC KØBENHAVN -

AGFS KLUBHUS PÅ Fre­densvang lig­ner på man­ge må­der no­get, der li­ge så godt kun­ne ha­ve va­e­ret klubhu­set i en Se­rie 3-klub et hvil­ket som helst sted ude i fod­bold­dan­mark.

Det er et gam­melt hus. Ik­ke spe­ci­elt stort, me­get lidt mo­der­ne. Det er et fod­bold­hjem­sted på den klas­si­ske må­de.

Det er og­så ret iko­nisk med dets gu­le mur­sten. Hvem har ik­ke set et in­ter­view med en pres­set AGF-tra­e­ner, -di­rek­tør, -sport­s­chef for­an ne­top dis­se gu­le mur­sten? Fak­tisk er dis­se mur­sten så ind­hyl­let i AGF-hi­sto­ri­en, at der i for­bin­del­se med, at man snart be­gyn­der at op­fø­re et nyt klubhus, har haft en de­bat om, at ste­ne­ne skul­le gen­bru­ges. Diplo­ma­ti­et er, som jeg for­står det, lan­det på, at man gen­bru­ger det gam­le klubs­kjold, der sid­der på mu­ren i dag. HVAD AGFS KLUBHUS ik­ke har i mo­der­ni­tet, har det i sja­el og hi­sto­rie. Der ha­en­ger utal­li­ge tra­e­pla­der med tryk­te nav­ne af de spil­le­re, der en­gang har vun­det no­get til klub­ben.

Den ny­e­ste er 20 år gam­mel. Her står ’DBU po­kal­vin­der 1996’, og det rum­mer nav­ne som Lars Wind­feld, Tor­ben Pie­ch­ni­ck, Pe­ter Degn, Stig Tøf­ting, Tho­mas Thor­nin­ger, Håvard Flo og Mar­tin Ni­el­sen.

Det var et ret frem­ra­gen­de fod­bold­hold, AGF den dag i maj for 20 år si­den tog til Par­ken og be­sej­re­de Brønd­by med.

Si­den har ret­nin­gen va­e­ret me­re mod bund og af­grund end stjer­ne­him­mel.

Nog­le fast­hol­der bil­le­det af AGF som en slum­ren­de ka­em­pe, for­di de har al­de­ren, der til­la­der det.

Men for man­ge un­ge fod­bold­fans ude i det dan­ske land er der ik­ke ret me­get ka­em­pe over AGF. De har al­drig kig­get på an­det end en fod­bold­klub fra en stor by, som si­den po­kal­fi­na­len i 1996 er ryk­ket ud af den bed­ste ra­ek­ke tre gan­ge og i gen­nem­snit har pla­ce­ret sig på en ot­ten­de­plads over de 17 sa­e­so­ner, man har va­e­ret i Su­per­liga­en

Det er ik­ke så stor­heds­ag­tigt end­da. I DAG I Par­ken, vil man ma­er­ke no­get af det, som AGF er gjort af. Vil ma­er­ke, at der i dansk kon­tekst er en ek­stra­or­di­na­er in­ter­es­se for klub­ben, og at den­ne in­ter­es­se kan ak­ti­ve­res.

Det sker i dag, og det er en su­ve­ra­en ting for dansk fod­bold midt i et su­per­liga­for­år, hvor der ik­ke er ret me­get an­det at fin­de in­ter­es­se i, end hvem der bli­ver num­mer to, tre og fi­re, at vi får et fyldt na­tio­nalsta­dion til po­kal­fi­na­len. Det skal AGF ha­ve sin del af tak­ken for. Der er en ri­me­lig grund til på aar­hu­si­a­ner­nes veg­ne at fryg­te, at det, der de se­ne­ste 20 år må va­e­ret ble­vet sva­ert ud­hungre­de fod­bold­ma­ver, ik­ke bli­ver ma­et­tet af en sejr i dag. FC Kø­ben­havn er selv­føl­ge­lig tung favorit i en kamp, hvor (og jeg luk­ker øj­ne­ne, mens jeg til­fø­jer den­ne fuld­fe­de kli­ché) alt selv­føl­ge­lig kan ske. For en fi­na­le le­ver sit eget liv.

Ja, den gør da. Det er na­e­sten og­så AGFs ene­ste halm­strå i en kon­fron­ta­tion mod det FCK, vi søn­dag så øde­la­eg­ge FC Midtjyl­land på sam­me ba­ne. Hvem har ik­ke set et in­ter­view med en pres­set AGF-tra­e­ner, -di­rek­tør, -sport­s­chef for­an ne­top dis­se gu­le mur­sten? Fak­tisk er dis­se mur­sten så ind­hyl­let i AGF-hi­sto­ri­en, at der i for­bin­del­se med, at man snart be­gyn­der at op­fø­re et nyt klubhus, har haft en de­bat om, at ste­ne­ne skul­le gen­bru­ges AGF DUKKER OP til den hi­sto­ri­ske fi­na­le midt i et fryg­te­ligt su­per­liga­for­år. Hol­det kan ik­ke vin­de fod­bold­kam­pe. Glen Riddersholm har ik­ke prø­vet det end­nu, og man får an­tyd­nin­gen af min­der om de psy­ko­lo­gi­ske tra­kas­se­ri­er, man slo­ges med, da Jes­per Fred­berg som mid­ler­ti­dig tra­e­ner ef­ter fy­rin­gen af Pe­ter Sø­ren­sen i for­å­ret 2014 tab­te 12 af 14 kam­pe og ryk­ke­de ud.

AGF og Riddersholm har i det­te for­år kun­net lu­ne sig ved, at nedryk­ning la­en­ge ik­ke har va­e­ret et te­ma på grund af Ho­bros elen­dig­he­der, og at man alt­så le­ve­de i po­kal­tur­ne­rin­gen.

Hvis nu AGF frem­står bå­de rund­b­ar­be­ret og rundt­os­set og med en or­dent­lig lus­sing ef­ter fi­na­len i dag, kan Riddersholm hur­ti­ge­re end for­ven­tet kom­me til at ma­er­ke den sa­er­ligt aar­hu­si­an­ske ud­ga­ve af ar­bejds­ro.

Glen Riddersholm hav­de selv­føl­ge­lig ik­ke fo­re­stil­let sig at stå her i be­gyn­del­sen af maj uden at ha­ve vun­det en su­per­liga­kamp. Han har vel og­så set AGF-job­bet som et sted, hvor man som tra­e­ner na­e­sten kun kan over­ra­ske, for­di det ik­ke er sva­ert at tro på, at det li­ge så me­get er klub­ben som dens man­ge tra­e­ne­re de se­ne­re år, der har va­e­ret problemet.

Så­dan må det va­e­re, når man ser, at AGF bort­set fra Ove Chri­sten­sen, der skif­te­de job til AB - har fy­ret al­le si­ne per­ma­nen­te tra­e­ne­re, si­den man for 16 år si­den smed Pe­ter Rud­ba­ek ud. Vi ta­ler: Jo­hn Stam­pe, Poul Han­sen, Sören Åke­by, Ove Pe­der­sen, Erik Ras­mus­sen, Pe­ter Sø­ren­sen og Mor­ten Wieg­horst.

Det er ret vildt. Og det er i hvert fald vildt sva­ert at ska­be no­get, der har ba­re an­tyd­nin­gen af en ret­ning over sig. At gå fra Ove Pe­der­sen til Erik Ras­mus­sen til Pe­ter Sø­ren­sen til Mor­ten Wieg­horst og nu til Glen Riddersholm er mildt sagt ik­ke som at spi­se bol­ler bagt på sam­me sur­dej.

Det har selv­føl­ge­lig mart­ret AGF. Klub­ben har vold­somt brug for, at Glen Riddersholm bli­ver en suc­ces - jeg me­ner sta­dig, at han er et sta­er­kt bud på en mand, der kan. Og at det er et lil­le scoop, at man har til­truk­ket ham til klub­ben. DA­GEN ER I dag kan bli­ve me­get de­fi­ne­ren­de for hans kom­men­de tid i AGF. Jeg ser, at det kan gå tre ve­je li­ge nu.

Han kan ta­be ha­e­der­ligt og med ae­re og der­med hol­de liv i den tå­l­mo­di­ge pro­ces, der er i gang.

Han kan vin­de og bli­ve tra­e­ne­ren, der brød 20 års for­ban­del­se.

Og han kan bli­ver kørt over og ac­ce­le­re­re kri­sesnak­ken. BENJA­MIN MUNK LUND, BTS SPORT­S­CHEF

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.