Kul­tur

BT - - KULTUR -

TOG CHAN­CEN Der skul­le en fa­mi­lie­tra­ge­die og en sær­lig ‘ skæ­rings­da­to’ til, før Me­lo­di Grand Prix- vin­de­ren Jakob Svei­strup tur­de ta­ge sit liv op til re­vi­sion, sad­le om, si­ge op – og sat­se he­le bu­tik­ken. Nu går han ‘ all in’ på al­bum­met ‘ All In/ All Out’, der er me­get me­re end ba­re et mu­si­kalsk af­tryk, si­ger san­ge­ren selv. Han har fun­det hjem ti år ef­ter sit se­ne­ste al­bum. Der blev ef­ter­tænk­somt stil­le i det Svei­strup’ske hjem sid­ste år. Et dybt tragisk døds­fald i den nær­me­ste fa­mi­lie far­ve­de hvidt til sort, men tvang og­så Svei­strup til at fo­re­ta­ge de æn­drin­ger og valg, han egent­lig godt vid­ste, han skul­le træf­fe.

For var han der, hvor han ger­ne vil­le væ­re? La­ve­de han de ting, der gjor­de ham – og fa­mi­li­en – glad? Sva­ret var nej og løs­nin­gen sim­pel: Far­vel til læ­rerjob­bet og god­dag til li­vet som fuld­tids­mu­si­ker og drøm­men om at ud­gi­ve det al­bum, han hav­de drømt om i så man­ge år.

» Jeg var nødt til at æn­dre kurs, og jeg kun­ne mær­ke, at ti­den var in­de, og at jeg tur­de ta’ chan­cen. Ja, fak­tisk tur­de jeg ik­ke la­de væ­re, « for­tæl­ler Svei­strup fra kø­ben­hav­ner­stu­di­et Med­ley, som har væ­ret hans an­det hjem det sid­ste års tid.

Det var nem­lig her, san­ge­ne blev he­vet frem fra skuf­fen, nye blev skre­vet og ind­spil­let og blev til et al­bum, som – for før­ste gang i den 44- åri­ge san­gers liv – er ‘ hund­re­de pro­cent ham.’ Min fars død Og dét med de 44 år fyl­der me­re end tal­let og tan­ken om at væ­re midt i li­vet. Med den fød­sels­dag ram­te Jakob Svei­strup præ­cis den al­der, hvor han op­nå­e­de at ‘ over­le­ve’ sin far, som dø­de som 43- årig, da Svei­strup selv var en knægt på ba­re13 år.

» Det ly­der må­ske un­der­ligt, men jeg har al­tid haft en for­nem­mel­se af, at det var min skæ­rings­da­to. Så kun­ne det over­ho­ve­det be­ta­le sig at sæt­te nye pro­jek­ter i gang, hvis fe­sten al­li­ge­vel slut­te­de ‘ li­ge om lidt’?

Ube­vidst har det fyldt me­get og lig­get som en tung dy­ne over mig i man­ge år.

Det hand­ler selv­føl­ge­lig om, at jeg al­drig fik be­ar­bej­det min fars død, og da jeg nå­e­de henover den sær­li­ge da­to, hav­de jeg det lidt så­dan:

Hey, jeg er her sgu end­nu – og NU må jeg vi­de­re, « for­tæl­ler Svei­strup, der ik­ke er ban­ge for at kal­de ti­den sid­ste år for en kri­se.

» Jeg gik alt­så lidt ned med fla­get, men det at kom­me vi­de­re med mu­sik­ken har he­let mig, og jeg har på en må­de be­ar­bej­det det he­le gen­nem mu­sik­ken. San­gen ‘ Oh No No’ er den før­ste sang til min far, og tit­len ta­ler vel for sig selv. Men i det he­le ta­get har jeg få­et det he­le vendt på ho­ve­d­et og tæn­ker, at jeg selv­føl­ge­lig net­op skal ryk­ke nu, mens jeg for fan­den sta­dig­væk er her. «

Så det har han gjort. Ind­spil­let sit drøm­me­al­bum, der er en hel ver­den væk fra de gam­le grand­prix- da­ge, hvor he­le lan­det sang med på ‘ Tæn­der på dig’. Ble­vet en gla­de­re æg­te­mand og far, selv om han hver dag skal op­fin­de sig selv og få tin­ge­ne til at hæn­ge sam­men uden sik­ker­heds­net, fast løn, be­talt fe­rie og che­fer.

I ste­det for un­der­vi­ser han i sang, ind­ta­ler e- bø­ger og for­sø­ger at få mu­sik­bu­tik­ken Svei­strup til at lø­be rundt i en tid, hvor stort pla­desalg mest af alt er en drøm, og hvor han er sin egen boss, som selv skal ska­be for­ret­nin­gen og kon­cer­ter­ne. Til gen­gæld be­stem­mer han og­så selv. ’ Kald mig gam­mel­dags’ » Det er jo for vildt at stå med et fær­digt al­bum, der er end­nu fe­de­re, end jeg no­gen­sin­de tur­de hå­be på. Det ER mig og mit hjer­te­blod. Sou­let og funky og li­ge, som jeg selv el­sker det. Det kan man hø­re, er jeg helt over­be­vist om. Og jeg er sgu stolt af, jeg gjor­de det, og at jeg tur­de. Helt ær­ligt ved jeg ik­ke, hvor­for jeg ik­ke ba­re gjor­de det for man­ge år si­den, men jeg tur­de åben­bart ik­ke. Ja, hvis jeg JAKOB SVEI­STRUP Født: Jakob Svei­strup er født 8. marts 1972. Ci­vil­stand: Han er gift og far til to og bor i Vil­le­stof­te ved Oden­se. Me­lo­di Grand Prix: Han vandt Dansk Me­lo­di Grand Prix i 2005. For­bil­le­der: Hans mu­si­kal­ske for­bil­le­der er Sly Sto­ne, Ste­vie Won­der og Don­ny Hat­haway. Ud­dan­net: Han er ud­dan­net sko­le­læ­rer. Al­bums: Han har ud­gi­vet tre al­bums: ’ Jakob Svei­strup’ ( 2005), ’ Frag­ments’ ( 2006) og ’ All In/ All Out’ ( 2016) skal væ­re helt ær­lig, har jeg sim­pelt­hen ik­ke væ­ret klar før nu. «

Det er da og­så ti år si­den, at han ud­gav sit se­ne­ste al­bum, og det er ik­ke ba­re ti­den, gen­ren, or­de­ne og de selvskrev­ne san­ge, der har æn­dret sig. Svei­strup be­slut­te­de og­så, at han næg­te­de at be­nyt­te au­to­tu­ne ( softwa­re, der sør­ger for, at du syn­ger rent, un­der ind­spil­nin­ger­ne og alt­så ik­ke vil­le ha­ve ret­tet even­tu­el­le små­fal­ske to­ner til det per­fek­te.

» Det er mu­lig­vis li­ge så gam­mel­dags, som at jeg og­så har valgt at ud­gi­ve et fy­sisk al­bum, men så kald mig gam­mel­dags. Og au­to­tu­ne har fan­den skabt, for det fjer­ner alt liv og nær­vær i san­ge­ne – og det er præ­cis nær­væ­ret, jeg vil ha’ i min mu­sik, « si­ger Svei­strup.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.