Hjer­ne­rystel­ser bli­ver ik­ke ta­get al­vor­ligt

BT - - NYHEDER -

SKRØBELIG HJERNE Har we­e­ken­dens by­tur sendt sendt dig en tur ned ad trap­per­ne, el­ler har cyk­len ka­stet dig på ho­ve­d­et i grøf­ten, så er der grund til at va­e­re ek­stra op­ma­er­k­som. For selv­om du må­ske ik­ke be­svi­mer el­ler ma­er­ker smer­ter, kan dit ho­ved ha­ve ta­get ska­de. Og det er et stort pro­blem, me­ner Kim Fri­edrich, der er for­mand for Hjer­ne­rystel­ses­for­e­nin­gen.

»Er man ik­ke op­ma­er­k­som på at hol­de hjer­nen helt i ro ef­ter et slag, kan det gi­ve vold­somt bag­slag i form af sen­føl­ger,« si­ger han.

Hvert år får om­kring 25.000 hjer­ne­rystel­se, og iføl­ge Hjer­ne­rystel­ses­for­e­nin­gen får om­kring 4.000 år­ligt kon­sta­te­ret lang­va­rig hjer­ne­rystel­se, di­ag­no­sen po­stcom­mo­tio­nelt syn­drom, PCS.

Hvis man ik­ke bli­ver di­ag­no­sti­ce­ret hur­tigt nok og hol­der hjer­nen i ro, kan den ‘al­min­de­li­ge’ hjer­ne­rystel­se ud­vik­le sig til PCS, og der kan gå må­ne­der el­ler år, in­den hjer­ne­rystel­sen for­ta­ger sig helt. Det forta­el­ler neu­rokirurg ved Rigs­ho­spi­ta­let Ja­cob Spring­borg:

»Det er vel­be­skre­vet, at me­re end 10 pct. får lang­va­ri­ge føl­ger ef­ter en hjer­ne­rystel­se, og at det for nog­le bli­ver livsva­rigt. Det er og­så vel­do­ku­men­te­ret, at man vil va­e­re la­en­ge­re tid om at kom­me sig, hvis man ik­ke respek­te­rer, at hjer­nen har brug for ro,« si­ger neu­rokirur­gen og til­fø­jer, at ge­ne­tik og­så kan va­e­re skyld i, at nog­le hjer­ner er me­re føl­som­me for slag end an­dre. Det mest skrø­be­li­ge or­gan En af dem, der ka­em­per med en lang­va­rig hjer­ne­rystel­se, er 32-åri­ge Ole Dau. Ef­ter et sam­men­stød på fod­bold­ba­nen og en fla­en­ge i ho­ve­d­et røg han på ska­destu­en, men her gik der en uge, in­den han fik at vi­de, at han hav­de hjer­ne­rystel­se. Den mang­len­de in­for­ma­tion over­ra­sker ik­ke lands­for­mand i Hjer­ne­rystel­ses­for­e­nin­gen Kim Fri­edrich:

»Vi hø­rer ugent­ligt om folk, der må­ske er styr­tet på ski og har for­st­u­vet en arm, el­ler på an­den må­de kom­met til ska­de, og som ik­ke bli­ver un­der­søgt for el­ler in­for­me­ret om hjer­ne­rystel­se. Ho­ve­d­et er det mest skrø­be­li­ge or­gan, men det bli­ver ik­ke til­set på sam­me må­de som syn­li­ge ska­der. Det er et stort pro­blem, for hvis pa­tien­ter får en for­kert in­for­ma­tion kan de re­a­ge­re for­kert, og det kan ko­ste på den lan­ge ba­ne,« si­ger han. Et halvt liv Iføl­ge Kim Fri­edrich op­le­ver man­ge med lang­va­rig hjer­ne­rystel­se, at de­res liv bli­ver be­gra­en­set so­ci­alt, øko­no­misk og ar­bejds­ma­es­sigt:

»Al­le li­vets facet­ter bli­ver ind­s­kra­en­ket til na­er­mest in­gen­ting. Man skal pri­o­ri­te­re si­ne kra­ef­ter på et ni­veau, som de fa­er­re­ste for­står. Der skal le­ves et halvt liv, og så er det op til den en­kel­te at fin­de ud af, hvor­dan man så gør det,« si­ger han.

Det kan va­e­re sva­ert at slip­pe af med sen­føl­ger­ne, på­pe­ger neu­rokirur­gen, da der ik­ke fin­des man­ge be­hand­lin­ger for hjer­ne­rystel­ses­symp­to­mer­ne:

»Der er ik­ke egent­li­ge be­hand­lings­mu­lig­he­der, når det kom­mer til hjer­ne­rystel­ser. Det kan va­e­re me­get sva­ert for bå­de la­e­ger og pa­tien­ter at ac­cep­te­re, at man ik­ke ba­re kan ud­skri­ve en be­stemt pil­le el­ler fy­si­o­te­ra­pi for at få symp­to­mer­ne til at gå va­ek. Man er nødt til at prø­ve sig frem og se, hvad der må­ske vir­ker,« si­ger Ja­cob Spring­borg.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.