Tyr­ki­et – vo­res ven el­ler vo­res fjen­de?

BT - - DEBAT -

SI­DEN 1949 har Na­to va­e­ret de frie ve­st­li­ge lan­des for­svars­sam­men­slut­ning. Op­ret­tet som et va­ern mod to­ta­li­ta­e­re sta­ters mu­li­ge an­greb på vo­res de­mo­kra­ti­ske sam­funds- og livs­form, hvor den åben­ly­se fjen­de var Sov­je­tu­ni­o­nen og de østbloklan­de, der le­ve­de i kom­mu­ni­stisk dik­ta­tur bag jer­n­ta­ep­pet. Na­to har li­ge si­den fun­ge­ret ef­ter de­vi­sen: Et an­greb på ét med­lem­sland er lig med et an­greb på al­le 28 med­lem­slan­de, her­un­der USA. Na­to har vist sig at va­e­re et ef­fek­tivt va­ern mod krig i Vest­eu­ro­pa og har sam­men med EU - ae­ren for, at bå­de re­gio­na­le og in­ter­na­tio­na­le kon­flik­ter ik­ke er endt i en øde­la­eg­gen­de krig. MEN NA­TO STÅR over for sto­re ud­for­drin­ger. Trus­ler­ne fra Rusland er ble­vet langt me­re mar­kan­te de se­ne­ste år, og og­så in­ter­nt er en grup­pe lan­de ved at fjer­ne sig fra Na­tos va­er­di­grund­lag. I grup­pen af lan­de fin­des sta­ter, der ser stort på ve­st­li­ge krav til de­mo­kra­ti, og som be­va­e­ger sig i en to­ta­li­ta­er ret­ning. Un­garn og Po­len har ind­ført me­get vi­de be­gra­ens­nin­ger i pres­se­fri­he­den, som el­lers kun ses i lan­de, som Na­to er sat i ver­den for at for­sva­re os imod. Men isa­er ud­vik­lin­gen i Tyr­ki­et, det sto­re land på kan­ten mel­lem Eu­ro­pa og Asi­en med Na­tos na­est­stør­ste ha­er, er skra­em­men­de. PRAESIDENT RECEP ERDOGAN har med en bruta­li­tet og ky­nis­me, der kan sam­men­lig­nes med Pu­tins sty­re i Rusland - sat sto­re de­le af den kri­ti­ske pres­se ud af kraft. Samt­li­ge sto­re tv-sta­tio­ner er un­der sta­tens kon­trol, og de kri­ti­ske jour­na­li­ster og frie avi­ser, der er til­ba­ge, er hårdt pres­set af po­li­ti og myn­dig­he­der. Pla­nen er at la­eg­ge pres­sen i la­en­ker, men det er blot et del­mål. Den 62-åri­ge praesident er godt på vej til at gø­re Tyr­ki­et til et land, hvor kritik og op­po­si­tion ik­ke to­le­re­res, og hvor hans Ret­fa­er­dig­heds­og Ud­vik­lings­par­ti (AKP) sid­der på al be­ty­den­de magt i det sto­re land. I DEN FORGANGNE uge blev den hid­ti­di­ge mi­ni­ster­pra­esi­dent, Ah­met Da­vu­tog­lu, tvun­get til at tra­e­de til­ba­ge. Kun fem må­ne­der ef­ter han hav­de vun­det en klar valgsejr som Er­do­gans hånd­pluk­ke­de kan­di­dat. Men Da­vu­tog­lu be­gik den fejl of­fent­ligt at kom­me med yt­rin­ger, der i nog­le til­fa­el­de gik på tva­ers af Er­do­gans hold­nin­ger. For ek­sem­pel om myn­dig­he­der­nes an­greb på pres­se­fri­he­den og et øn­ske om gen­op­ta­gel­se af freds­for­hand­lin­ger med de kur­di­ske op­rø­re­re.

Tyr­ki­et er ved at ud­vik­le sig til et li­ge så to­ta­li­ta­ert sty­re som de lan­de, Na­to skal be­skyt­te os imod

FORMELT SET HAR Erdogan ik­ke me­get ind­fly­del­se som praesident, men re­elt har han så sto­re magt­ba­ser i bå­de par­ti, stat, po­li­ti og mi­li­ta­er, at han na­e­sten egen­ha­en­digt kan sty­re lan­det. Fa­vo­rit­ten til at af­lø­se den af­sat­te mi­ni­ster­pra­esi­dent er en 38-årig di­rek­tør i et stort ener­gi­sel­skab, der og­så er ener­gi­mi­ni­ster i den nu­va­e­ren­de re­ge­ring. Og nå ja, så er han til­li­ge Er­do­gans svi­ger­søn. RET SKAL VA­E­RE ret. Man­ge mil­li­o­ner tyr­ke­re støt­ter Er­do­gans op­tra­e­den, for­di han tør ta­le re­sten af ver­den - her­un­der EU - midt imod. Og EU tør ik­ke for al­vor kri­ti­se­re Er­do­gans op­før­sel, for­di EU-lan­de­ne har brug for Tyr­ki­et til at sør­ge for, at man­ge af de sy­ri­ske flygt­nin­ge ik­ke dra­ger vi­de­re op igen­nem Eu­ro­pa. Det aen­drer ba­re ik­ke på, at Tyr­ki­et, vo­res Na­to-al­li­e­re­de, er ved at ud­vik­le sig til et to­ta­li­ta­ert re­gi­me. Li­ge så to­ta­li­ta­ert som de lan­de, Na­to er sat i ver­den for at be­skyt­te os imod.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.