Pokaltømmermaend
DA JEG VAR nede at hente rundstykker tidligt torsdag morgen i Aarhus, mødte jeg på min vej folk iklaedt AGF-trøjer. Glade unge maend, der skulle mødes med deres kammerater. De skulle til fodboldfest.
Og på min tur til Parken om formiddagen kørte jeg forbi 10-11 busser på vej til kampen. Det var et imponerende udtryk. AGF-fansenes evne til at skab en fest og udtrykke begejstring var en meget flot opvisning af, hvad der bor i AGF.
Men jeg tror ikke, finalen kommer til at betyde noget i det store billede.
Jeg har set, de mener, at det kan blive en løftestang og et vendepunkt, men det er en logik, jeg ikke kan forstå. AGF har jo lykkes med at vinde så mange kampe, at de er kommet i finalen. Det taler for sig selv. Det er fint og flot. Men det har ikke vaeret en løftestang, da de ikke har spillet bedre – eller at deres resultater i takt med pokalturneringen er blevet bedre. Snarere tvaertimod. FC KØBENHAVN HAVDE en lidt mere afslappet tilgang til finalen. De er mere vant til at tage titler hjem. De er vant til de kampe, spillerne er med på landsholdet og med i europaeisk fodbold. Det er en stor oplevelse for dem, men langt fra ligeså stor som for AGF. Langt de fleste spillere havde deres livs mulighed og deres livs kamp.
AGF kunne ikke alene redde saesonen, men de havde også mulighed for at vinde et trofae for første gang i 20 år. Det magtede de ikke. Ganske enkelt, fordi det ikke var godt nok.
Det er en stor oplevelse at komme i finalen. En stor dag. Men sagen med sådan nogle dage er, at når man taber, så bliver det til aergrelse. Det vil vise sig. Jeg tror ikke, det får en positiv afsmitning. Det tvivler jeg på.
Det, der er sket i AGF og Aarhus, er, man har glaedet sig over finalepladsen, og man har glaedet sig til finalen. Men i finalen fik man bare vist igen, at man ikke var god nok til at slå til, når det gjaldt mod det bedste hold. DET TROR JEG godt, man kan leve med, men jeg tror, at den rus kan blive til tømmermaend i stedet for. Og det kan godt have en negativ afsmitning. I hvert fald umiddelbart. For nu bliver det helt ordinaere superliga-kampe resten af saesonen. Man vil gerne vinde sine kampe, men det bliver med et udgangspunkt, hvor man egentlig ikke rigtig har noget at spille for. Det har man selvfølgelig, men de har selv nedtalt resultaterne i Superligaen til ikke at betyde så frygteligt meget.
Men det eksisterer bare ikke i fodbold, at det ikke betyder noget, uden at det får en konsekvens. Man kan ikke tale resultaterne ned, for man skal kunne levere et produkt.
Det kan godt ske, at det er en større proces, man har gang i, men jeg tror ikke, der er tålmodighed hverken hos AGF-bestyrelsen eller hos tilskuerne, at man kan lave proces uden produkt. DET VAR VIRKELIG fint, at AGF kom i finalen, så de mange mennesker kunne demonstrere deres tilhørsforhold til AGF. Og fordi dansk fodbold Det tror jeg godt, man kan leve med, men jeg tror, at den rus kan blive til tømmermaend i stedet for. Og det kan godt have en negativ afsmitning. I hvert fald umiddelbart. For nu bliver det helt ordinaere superligakampe resten af saesonen fik en meget god oplevelse, da det var hovedstaden for os bonderøve mod hovedstaden for landet i sin helhed. Det var en flot dag, hvor AGF-fansene forløste det mangeårige fravaer af den slags kampe.
Men derfra til at sige at det kommer til at betyde noget godt for dem fremadrettet, er jeg ikke sikker på, jeg tror på. De er hverken blevet bedre eller dårligere af det her. Afsmitningen kan godt vaere en afmatning, fordi alt det resterende bliver ordinaert i forhold til den finale. EFTER JEG SÅ de glade folk komme gående med deres sixpack i hånden om morgenen, der nu glaedede sig til at komme til København for at se deres helte, funderede jeg over, hvordan den optur, de har haft, den rus de har levet i, tog sig ud i bussen på vej hjem fra kampen. For dér er man udmattet. Man er på vej til at få tømmermaend.
I dag melder tømmermaendene sig. Og den store oplevelse blev ikke det helt store, selvom kulissen var spektakulaer, for produktet blev bare skidt. Og så er man slukøret og udmattet.
Det var måske en god dag, men det gav ikke den titel. Det var taet på, men det blev ikke. Nu er det så hjem til traening for spillerne. Saesonen er snart slut. Man er nummer 11. Og nu venter FC Midtjylland i Superligaen.