Sass og Fogh på den lil­le klin­ge

BT - - DEBAT -

PANELET Hvis man vil hu­skes som stats­mand, så skal man og­så for­val­te sit ef­ter­ma­e­le på det ni­veau

SOM­MER, SOL OG søn­dag er lig med lan­de­ve­je fyldt med mi­dal­dren­de ma­end ik­la­edt lycra på alt for dy­re cyk­ler. For dem, der fo­re­trak skyg­gen med en god avis, bød we­e­ken­den på et ef­ter­ma­e­le-in­ter­view med Fogh og et ind­pi­sker-in­ter­view med Sass. In­gen af dem vi­ger en tom­me. EN TID­LI­GE­RE STATS­MI­NI­STER skal ik­ke over­la­de hi­sto­ri­eskriv­nin­gen til si­ne ef­ter­føl­ge­re. Men hvis man vil hu­skes som stats­mand, så skal man og­så for­val­te sit ef­ter­ma­e­le på det ni­veau. Og det bli­ver ba­re lidt småt, når man la­e­ser Fogh-in­ter­viewet i we­e­ken­den. STATSMINISTEREN MED DE de­tal­je­re­de dre­jebø­ger, mod­ning af dags­ord­ner og al­tid med den sto­re forta­el­ling på plads er plud­se­lig i de navn­lø­se øko­no­mers vold og fry­der sig over at ha­ve snø­ret Lyk­ke­toft, men med ham og­så en del va­el­ge­re. AN­DERS FOGH RAS­MUS­SEN er stør­re end det. Han har i hvert fald grund til at op­fø­re sig så­dan. Og det er må­ske den stør­ste fejl, Ven­stre har be­gå­et, at man ik­ke har pas­set bed­re på ar­ven ef­ter Fogh. Han re­pra­e­sen­te­rer en gyl­den ae­ra for par­ti­et. Hvis man smadrer forta­el­lin­gen om ham, så smadrer man og­så den tro­va­er­dig­hed, som frem­ti­di­ge Ven­stre-re­ge­rin­ger kan byg­ges på. Det be­ty­der ik­ke, at man skal for­sva­re rub og stub. Ab­so­lut ik­ke. Men man skal hel­ler ik­ke va­e­re dem, der gri­ner hø­jest, når ta­len fal­der på kon­trakt­po­li­tik, skat­te­stop el­ler glo­ba­li­se­rings­råd. EN AN­DEN, DER har hang til sar­ka­sti­ske grin, er So­ci­al­de­mo­kra­ter­nes grup­pe­for­mand Hen­rik Sass Lar­sen, som i et langt po­rtra­et i Jyl­lands-Po­sten søn­dag får be­teg­net Al­ter­na­ti­vet som et “bluf­fnum­mer”. Det fik En­heds­li­stens Pel­le Drag­sted til på Fa­ce­book at stil­le spørgs­måls­tegn ved, om Sass eg­ner sig til en cen­tral rol­le i en kom­men­de re­ge­ring. HEN­RIK SASS LAR­SEN har en ene­stå­en­de ev­ne til at ope­re­re ud­fra te­sen om, at ef­ter for­ar­gel­sen kom­mer for­dø­jel­sen. Det har De Ra­di­ka­le og En­heds­li­sten få­et at fø­le. Men man un­dres over den tra­ef­sik­ker­hed ,med hvil­ken han ram­mer de par­ti­er, som han se­ne­re bli­ver af­ha­en­gig af, med be­ma­er­k­nin­ger, som er så hår­de, at de hu­skes evigt. BLUFF-BEMAERKNINGEN SKYGGER END­DA for an­dre be­ma­er­kel­ses­va­er­di­ge ud­ta­lel­ser, som kun­ne ha­ve ført til me­re kon­struk­ti­ve de­bat­ter. F.eks. er den af­slut­ten­de be­ma­er­k­ning fra Sass, at “Hvis pra­e­mis­sen er, at vi kun kan dan­ne re­ge­ring ved, at Al­ter­na­ti­vet skal ha­ve ve­to­ret i den øko­no­mi­ske po­li­tik, så må de va­el­te os”. Det er en for­nuf­tig ad­var­sel at ud­ste­de, som slår nog­le spil­le­reg­ler an for frem­ti­den. Men mon ik­ke de­bat­ten i ste­det kom­mer til at hand­le om to­nen og sam­ar­bejds­for­men. Den slags ple­jer at gav­ne Al­ter­na­ti­vet. Og mon ik­ke bå­de SF, En­heds­li­sten og De Ra­di­ka­le og­så gør sig en lil­le men­tal no­te til frem­ti­den. HEN­RIK SASS LAR­SEN og An­ders Fogh Ras­mus­sen kan tra­e­de i pe­da­ler­ne med en styr­ke, der er få forundt. Ven­stres mest suc­ces­ful­de stats­mi­ni­ster no­gen­sin­de og So­ci­al­de­mo­kra­ter­nes for­ment­lig kom­men­de fi­nans­mi­ni­ster - hvor­for er de to ma­end ik­ke op­pe på en stør­re klin­ge?

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.