Me­get me­re end sød

BT - - NAVNE -

40 I MOR­GEN la­e­ser ind i os. Det kan godt va­e­re, der er nog­le rol­ler, jeg ved, jeg vil­le kun­ne spil­le fan­ta­stisk, men hvis in­struk­tø­ren ik­ke kan se det for sig el­ler ser no­get an­det i mig, så er det jo desva­er­re så­dan, det er,« for­kla­re­de hun Ber­ling­s­ke for et par år si­den.

Et gen­nem­gå­en­de ad­jek­tiv, an­mel­der­ne ha­ef­ter på hen­de, er »sød«, men al­tid i sam­men­ha­eng med no­get an­det og me­re: trods og tvivl, op­rør og tem­pe­ra­ment. Hun har i det he­le ta­get for­må­et at und­gå ru­bri­ce­ring, når hun er gå­et til de man­ge for­skel­lig­ar­te­de op­ga­ver med et lidt al­vor­spra­e­get spil­le­ta­lent, som fra til­sku­er­ra­ek­ker­ne ser ud som om, det er bå­ret af bå­de stor loy­a­li­tet over for fo­re­stil­lin­gen og de­di­ke­ret vil­jestyr­ke. Ind imel­lem har ne­top den­ne fa­er­di­ge ’dyg­tig­hed’ lu­ret på hen­de som en fa­re, der kun­ne ha­em­me ind­sat­ser­ne, men når hun har va­e­ret bedst, har hun spil­let sig ud over den. Ale­ne på den sto­re sce­ne På te­a­tret har hun få­et lov til at prø­ve kra­ef­ter med alt mel­lem him­mel og jord. Bil­le­der­ne flim­rer for­bi: Den køn­ne, klo­ge In­ger i Kaj Munks ’Or­det’, den op­rør­ske, men snart ku­e­de Ma­ri­an­ne i ’Wi­e­ner­bal­la­der’, den ga­le Ofe­lia, helt ale­ne på Sku­e­spil­hu­sets sto­re sce­ne, den psy­ki­a­tri­ske pa­tient ’Sa­bi­ne S’, som vrider sig på sto­len. Fra TV hu­sker man hen­de isa­er som den des­pe­ra­te mor til det kid­nap­pe­de barn i tred­je om­ba­e­ring af ’For­bry­del­sen’. Og på bi­o­gr­af­la­er­re­det fik hun en rig­tig god og sva­er rol­le i Nils Malm­ros-fil­men ’Sorg og gla­e­de’, hvor hun for­lø­ste en kvin­de, som i sin fød­sels­de­pres­sion ta­ger li­vet af sit eget barn, med stor og over­be­vi­sen­de ind­le­vel­se.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.