Slap af og va­er ga­est N

BT - - KENDER DU DET? -

u må folk sim­pelt­hen spa­en­de hjel­men med de­res sinds­sy­ge mad­for­s­kra­ek­kel­se. Jeg har få­et nok af glu­ten­fri, la­cto­se­fri, kal­o­ri­e­fri di­a­e­ter! For­le­den fik jeg be­søg af en ve­nin­de, og jeg tog mig i at spør­ge: »Nå men hvad er det NU, du ik­ke spi­ser for ti­den.« Jeg tror, hun syn­tes, det var lidt uforskam­met, men al­le er til­sy­ne­la­den­de på bizar­re di­a­e­ter, som al­le sam­men er for­skel­li­ge. Så må den ene ik­ke spi­se kul­hy­dra­ter, men skal helst have bjer­ge af fedt, mens den an­den ta­el­ler kal­o­ri­er, og den tred­je kun spi­ser rød­be­der i uli­ge uger. Fa­el­les for al­le er, at de ik­ke drik­ker al­ko­hol, så in­gen vin til ma­den. Des­sert er og­så no go, for selv da­delka­gen har kul­hy­dra­ter, kal­o­ri­er og an­den ond­skab, li­ge­som der ga­ran­te­ret er van­vit­ti­ge ma­eng­der la­cto­se i sky­ren. Så sid­der man der og hyg­ger sig med af­tens­ma­den: et dej­ligt glas lun­kent vand med en ski­ve bi­o­dy­na­misk ci­tron og li­ster sig i smug ud på wc’et og spi­ser af den sandwich, man klog af ska­de fra tid­li­ge­re be­søg har gemt mel­lem hånd­kla­e­der­ne. I bund og grund må folk jo så­dan set spi­se, hvad de vil. Det, der ge­ne­rer mig, er, at jeg skal in­vol­ve­res. Jeg kan ik­ke få lov at til­be­re­de et la­ek­kert må­l­tid til mi­ne ga­e­ster, for de har selv de­res bøn­ne­pas­ta og af­ve­je­de broc­co­li med. Med et opof­ren­de blik be­dy­rer de li­den­de, at det jo ik­ke er no­get, de har lyst til, men hvis de bry­der ku­ren, så ven­der al­le de­res symp­to­mer som op­pu­stet­hed, tra­et­hed og hu­mør­sving­nin­ger til­ba­ge. Selv­føl­ge­lig kan I ma­er­ke, at I får det bedre, når I be­gyn­der på je­res vi­dun­der­kur! For I er plud­se­lig su­per­be­vid­ste om, hvad I spi­ser. Som en føl­ge der­af er je­res blod­suk­ker sta­bilt, je­res tar­me har det bedre, og i kraft af, at I gør no­get godt for jer selv, får je­res psy­ke det og­så bedre. Men der er in­gen grund til at va­e­re hyste­risk. Stop med at pak­ke små Tup­perwa­re­bok­se med je­res eg­ne gu­le­rød­der. Det er sim­pelt­hen for lat­ter­ligt. Og i øv­rigt ham­ren­de uop­dra­gent. Som min sa­lig mor vil­le have sagt: »AEd hvad der bli­ver ser­ve­ret, og lad som om du kan li­de det!« Når man er ga­est, så in­d­ord­ner man sig hu­sets reg­ler. Så la­der man va­er­ten ser­vi­ce­re, og man la­e­ner sig til­ba­ge og ny­der at va­e­re ga­est. Jeg el­sker at have ga­e­ster. Det er skønt at for­be­re­de en mid­dag, som man gla­e­der sig til, at ga­ester­ne skal sma­ge. Li­ge­som det og­så er dej­ligt at va­e­re ga­est og ta­ge imod den ga­ve, det er, når an­dre har gjort sig uma­ge for

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.