Pas på den tav­se

Hvert år bli­ver fle­re tu­sin­de dan­ske­re ramt af en blod­prop i hjer­tet uden at kun­ne ma­er­ke det, vi­ser ny forsk­ning 10-15.000

BT - - NYHEDER -

SKJULT FARE af for­søgs­per­so­ner­ne ble­vet ramt af et re­gu­la­ert hjerteanfald, mens 317 per­so­ner hav­de få­et et tavst hjerteanfald. Hvis de ame­ri­kan­ske re­sul­ta­ter over­fø­res til dan­ske for­hold sva­rer det til, at op imod 6.750 dan­ske­re får et tavst hjerteanfald og alt­så ik­ke op­da­ger, at de har få­et en blod­prop i hjer­tet.

Iføl­ge Gun­nar Gisla­son ly­der det tal »lidt højt«, men han med­gi­ver, at det er et ud­bredt pro­blem her­hjem­me. Han an­slår, at op til en fjer­de­del af al­le blod­prop­per i Dan­mark kan va­e­re tav­se.

Net­op for­di de tav­se hjerteanfald ik­ke bli­ver op­da­get, når de ram­mer, ud­gør de en sa­er­lig stor ri­si­ko. Per­so­ner, der har en blod­prop i hjer­tet uden at vi­de det, får nem­lig ik­ke den nød­ven­di­ge be­hand­ling.

Det kan iføl­ge Gorm B. Jen­sen, der er pro­fes­sor og tid­li­ge­re over­la­e­ge på Hvi­d­ov­re Ho­spi­tal, få ka­ta­stro­fa­le føl­ger.

»Jo stør­re en blod­prop er, de­sto vold­som­me­re vil symp­to­mer­ne ty­pisk va­e­re. Ved tav­se hjerteanfald er der alt­så som of­test ta­le om min­dre blod­prop­per, men hvis ik­ke de bli­ver be­hand­let, kan det med­fø­re en lang ra­ek­ke an­dre al­vor­li­ge hjer­te­pro­ble­mer så­som hjer­tesvigt, hjer­te­stop og hjer­te­flim­mer,« for­kla­rer han.

Den po­in­te bak­ker de ame­ri­kan­ske for­ske­re op om. I stu­di­et for­kla­rer de nem­lig, at ri­si­ko­en for at dø af en hjer­te­syg­dom er tre gan­ge stør­re end nor­mal, hvis man har haft et tavst hjerteanfald. Vig­tigt at fore­byg­ge Ud­over be­hand­ling af sel­ve blod­prop­pen er det vig­tigt at be­gyn­de en fore­byg­gen­de be­hand­ling.

»Folk, der har haft en blod­prop, har 25-30 pro­cent stør­re ri­si­ko for at få en blod­prop igen på et se­ne­re tids­punkt. Der­for er det ut­ro­lig vig­tigt, at pa­tien­ten får blod­for­tyn­den­de me­di­cin og even­tu­elt ko­leste­rolsa­en­ken­de me­di­cin, hvis ko­leste­rol­tal­let er for højt,« for­kla­rer forsk­nings­chef Gun­nar Gisla­son.

Han un­der­stre­ger, at nog­le af de tav­se hjer­te­til­fa­el­de fak­tisk kan op­da­ges, hvis man er til­stra­ek­ke­lig op­ma­er­k­som:

»Nog­le blod­prop­per er helt uden symp­to­mer, og de er selv­føl­ge­lig umu­li­ge at op­da­ge. Men langt de fle­ste blod­prop­per vil i en el­ler an­den grad med­fø­re symp­to­mer. Der­for bør man va­e­re op­ma­er­k­som på selv små for­an­drin­ger i ens hel­bred og så kon­tak­te en la­e­ge, hvis man fryg­ter at va­e­re ramt af en blod­prop,« si­ger han.

Kom­mer du i gang med at be­va­e­ge dig, kan du nedsa­et­te din ri­si­ko for hjer­te-kar-syg­dom med over 30 pct. Hjer­te­for­e­nin­gen an­be­fa­ler, at du be­va­e­ger dig mindst en halv ti­me hver dag. God kon­di­tions­tra­e­ning er f.eks. løb, cykling, svømning el­ler stav­gang. En blod­prop i hjer­tet får man som re­gel, for­di der i for­vej­en er åre­forsna­evring i krans­pulsår­en (det vil si­ge af­lej­rin­ger af fedt­stof­fer (ko­leste­rol) i blodå­rer­nes va­eg­ge). Åre­forsna­evrin­gen star­ter i 20-års al­de­ren og ud­vik­ler sig grad­vist med al­de­ren. Er man over­va­eg­tig, dyr­ker for lidt mo­tion el­ler spi­ser us­undt kan man for­va­er­re forsna­evrin­gen. Forsna­evrin­gen for­an­drer blodå­rens op­rin­de­ligt glat­te in­der­si­de. Uja­evn­he­der­ne kan få blod­pla­der­ne til at kli­stre sam­men. Hvis nok blod­pla­der kli­strer sam­men, kan de luk­ke af for blod­strøm­men i åren, som for­sy­ner hjer­tet med ilt. På grund af den mang­len­de ilt vil hjer­temus­k­len bli­ve sva­ek­ket. Hvis ik­ke blod­prop­pen fjer­nes, dør mu­skelva­e­vet, og hjer­tet stop­per med at pum­pe. Små ska­der ma­er­ker man of­te ik­ke til, men en stør­re blod­prop kan sva­ek­ke hjer­tet va­rigt. Det skyl­des, at der dan­nes ar­va­ev i hjer­tet, som øde­la­eg­ger hjer­tets ev­ne til at tra­ek­ke sig sam­men. Stress gi­ver høj puls og for­hø­jet blod­tryk, øger ind­hol­det af for­skel­li­ge fedt­stof­fer i blo­det og på­vir­ker blo­dets ev­ne til at størk­ne. For­søg der­for at re­du­ce­re din stress mest mu­ligt. Giv dig tid til ting, du sa­et­ter pris på. Dyrk mo­tion og hold fast i di­ne so­ci­a­le kon­tak­ter. Ry­ger du me­re end 15 ci­ga­ret­ter om da­gen, har du fi­re gan­ge stør­re ri­si­ko end an­dre for åre­forsna­evring i hjer­tet. Men og­så få ci­ga­ret­ter dag­lig øger ri­si­ko­en ved at pres­se pul­sen op og få pulsår­er­ne til at tra­ek­ke sig sam­men. Skru der­for ned for to­bak­ken. Ta­ber du dig, fal­der dit blod­tryk og ko­leste­rol­tal og der­med blod­prop-ri­si­ko­en. Din ri­si­ko for syg­dom øges, hvis din over­va­egt pri­ma­ert sid­der på ma­ven frem for om­kring hof­ter­ne. Det skyl­des, at fedt om­kring de in­dre or­ga­ner er far­li­ge­re for hjer­tet end fedt an­dre ste­der på krop­pen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.