Den tab­te fi­na­le var den stør­ste dag

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

SPØRG ALAN PARDEW, hvad han la­ve­de den 12. maj 1990. Det vil han kun­ne hu­ske. Li­ge­som al­le Crystal Pa­la­ces sup­por­te­re vil kun­ne. For den dag spil­le­de Crystal Pa­la­ce-ma­na­ge­ren nem­lig FA Cup-fi­na­le. For Crystal Pa­la­ce. Mod Man­che­ster Uni­ted. Kam­pen end­te 3-3 ef­ter for­la­en­get spil­le­tid og bli­ver an­set som den stør­ste dag i den lil­le Lon­don­klubs hi­sto­rie. Selv om Pa­la­ce ef­ter­føl­gen­de tab­te om­kam­pen med 0-1 og alt­så ik­ke vandt po­ka­len. Glem al­le de ud­ma­er­ke­de liga-pla­ce­rin­ger, end­da den for­nem­me tred­je­plads i sa­e­so­nen 1990/91.

Der er fle­re grun­de til, at FA Cup-fi­na­len mod Man­che­ster Uni­ted i 1990 har en så my­tisk plads i Crystal Pa­la­ces hi­sto­rie.

På det ge­ne­rel­le plan er en­hver FA Cup-fi­na­le, som en af de min­dre en­gel­ske klub­ber når frem til, en hi­sto­risk dag. For dis­se sup­por­te­re er en tur til Wem­bley den vå­de­ste drøm, for­di der er ta­le om den ul­ti­ma­ti­ve fest­dag. Ba­re spørg til­ha­en­ge­re af for ek­sem­pel Hull, Car­diff el­ler Mil­lwall, om de kan na­ev­ne den stør­ste dag. De vil al­le pe­ge på den FA Cup-fi­na­le, de var i for re­la­tivt ny­lig. Selv om de tab­te. SÅDAN GA­EL­DER DET for de min­dre klub­ber. For klub­ber som Man­che­ster Uni­ted, Chel­sea, Li­ver­pool og Ar­se­nal har en FA Cup-fi­na­le ik­ke helt den sam­me be­tyd­ning, for­di dis­se klub­ber jo som re­gel spil­ler med om mester­ska­bet og vel ser en fi­na­le i Cham­pions Le­ague som det hø­jest op­nå­e­li­ge. Crystal Pa­la­ce har al­drig vun­det en ti­tel og har al­drig va­e­ret i na­er­he­den af det en­gel­ske mester­skab, og det spil­ler selvsagt ind. Hvis man har vun­det FA Cup’en en hånd­fuld gan­ge, får en tabt fi­na­le ik­ke sam­me be­tyd­ning.

En­de­lig be­ty­der det og­så me­get, hvor­dan hol­det pra­e­sen­te­rer sig, for en FA Cup-fi­na­le er ik­ke ba­re en FA Cup-fi­na­le. Tag for ek­sem­pel Newcast­le, der var i FA Cup-fi­na­len bå­de i 1998 og i 1999, men i beg­ge til­fa­el­de tab­te ef­ter ut­ro­ligt tam­me ind­sat­ser. El­ler Aston Vil­la, der i sid­ste sa­e­son blev skilt ad af Ar­se­nal og tab­te 0-4. Sådan var det mil­dest talt ik­ke med Crystal Pa­la­ce i 1990, og det har stor be­tyd­ning for kam­pens plads i fan-folkl­oren.

Pa­la­ce var som i dagens FA Cup-fi­na­le det un­der­tip­pe­de hold, men Alan Pardew & co. fløj fra før­ste fløjt li­ge i stru­ben på Man­che­ster Uni­ted. Bag­ud 1-2 med 20 mi­nut­ter igen eks­plo­de­re­de det he­le, da Pa­la­ce-ma­na­ger Ste­ve Cop­pell ind­skif­te­de sin sto­re stjer­ne Ian Wright, der kun med nød og na­ep­pe var ble­vet lap­pet sam­men til fi­na­len. Ian Wright skul­le dog kun bru­ge tre mi­nut­ter på ba­nen, før han brag­te Pa­la­ce på 2-2, og da den ufor­lig­ne­li­ge Wright score­de til 3-2 i star­ten af den for­la­en­ge­de spil­le­tid, gik det he­le amok.

Even­ty­ret fik dog en en­de, idet Uni­ted ud­lig­ne­de til 3-3 og vandt den be­gi­ven­heds­lø­se om­kamp fem da­ge se­ne­re med 1-0. Al­li­ge­vel står myten om den fan­ta­sti­ske 3-3-kamp til­ba­ge. Spil­ler­ne fra den­gang er le­gen­der. Ian Wright, Mark Bright, Ni­gel Mar­tyn, Geoff Tho­mas. Og alt­så Alan Pardew, som den­gang var 28 år og spil­le­de på den cen­tra­le midt­ba­ne. DET FINESTE EK­SEM­PEL på, hvad FA Cup’en kan be­ty­de for en klub, er en sta­tue for­an Sta­di­um of Light i Sun­der­land. Det er en sta­tue af nu af­dø­de Bob Stokoe. I liga-sam­men­ha­eng kan man be­stemt ik­ke kal­de Stokoe for en af klub­bens sto­re ma­na­ge­re. De fle­ste af Stoko­es fi­re sa­e­so­ner i Sun­der­land blev til­bragt i den na­est­bed­ste ra­ek­ke, og da han en­de­lig ryk­ke­de klub­ben op i den bed­ste ra­ek­ke, gik det så dår­ligt, at han blev fy­ret i en fart.

Hvor­for så den­ne sta­tue? For­di Stokoe vandt FA Cup’en. Det gjor­de han til­ba­ge i 1973, og sta­tu­en har fore­vi­get pra­e­cis det øje­blik, da den lil­le mand lø­ber ud på ba­nen ef­ter sid­ste dom­mer­fløjt, iført par­ker-co­at og bow­ler-hat, med ar­me­ne løf­tet og fin­gre­ne spredt ud og med et na­er­mest hen­ført blik ret­tet mod him­len. Det stør­ste øje­blik i klub­bens hi­sto­rie.

Pe­ter Sch­mei­chel for­tal­te en an­den god FA Cup-hi­sto­rie i 6’erens stu­die for­le­den dag. Hi­sto­ri­en om Wi­gan At­hle­ti­cs, der i 2013 vandt FA Cup fi­na­len med 1-0 over Man­che­ster Ci­ty, hvor­ef­ter klub­ben tre da­ge se­ne­re ryk­ke­de ud af Pre­mi­er Le­ague. Wi­gan lig­ger ik­ke langt fra Man­che­ster, så Sch­mei­chel mø­der jo en del Wi­gan-fans på sin vej, men han har ik­ke mødt en ene­ste, der har gi­vet ud­tryk for, at de vil­le ha­ve byt­tet FA Cup-tri­um­fen med en plads i Pre­mi­er Le­ague. Spil­ler­ne og ma­na­ge­ren vil­le må­ske si­ge det mod­sat­te, men ik­ke til­ha­en­ger­ne. For dem var det den stør­ste dag, og den er der jo in­gen, der vil byt­te va­ek.

Om det he­le en­der så lyk­ke­ligt for Alan Pardew og Crystal Pa­la­ce, at de rent fak­tisk vinder FA Cup’en, er der jo in­gen, der ved, men i al­le til­fa­el­de skal Pardew ha­ve kre­dit for at ha­ve gå­et må­l­ret­tet ef­ter po­kal-suc­ce­sen. Pa­la­ce-ma­na­ge­ren kun­ne ved nytårs­tid kon­sta­te­re, at nedryk­ning umu­ligt kun­ne bli­ve et te­ma, og han var hel­ler ik­ke så naiv at tro, at en top­pla­ce­ring i Pre­mi­er Le­ague kun­ne bli­ve det, så han gav FA Cup’en top­pri­o­ri­tet. Det har fo­re­lø­bigt ud­løst sej­re over Sout­hamp­ton, Sto­ke, Tot­ten­ham, Re­a­ding og Wat­ford, og nu kom­mer alt­så fi­na­len mod Man­che­ster Uni­ted.

Vinder Pa­la­ce og­så den, er det ik­ke en umu­lig tan­ke, at man om no­gen år kan mø­de en sta­tue af Alan Pardew for­an Sel­hurst Park.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.