KYLLINGENS SNYD ENLAERESTREG

Jakob Fuglsang hø­rer ni­veau­ma­es­sigt til li­ge un­der de stør­ste stjer­ner, men Giro d’Ita­lia-ryt­te­ren har al­drig over­ve­jet at dope sig i for­sø­get på at over­gå Chris Froo­me og kom­pag­ni

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS - Mads Kind­berg Ni­el­sen | ni­el@sporten.dk

Sprøjt for­bud­te stof­fer ind i krop­pen og få me­re suc­ces, end du el­lers vil­le va­e­re kom­met i na­er­he­den af. Do­ping fri­ster pro­fes­sio­nel­le udø­ve­re i ud­hol­den­heds-idra­ets­gre­ne som lan­grend og cyk­ling, for­di det for­bed­rer pra­e­sta­tio­nen be­trag­te­ligt.

Cy­kel­spor­ten isa­er sla­e­ber rundt på den ene skan­da­le ef­ter den an­den med ulov­li­ge stof­fer som epo, der øger pro­duk­tio­nen af rø­de blod­le­ge­mer og der­med mus­k­ler­nes mak­si­ma­le ilt­op­ta­gel­se. Der har va­e­ret så ri­ge­ligt med ek­semp­ler på ryt­te­re, som har snydt sig til kys fra po­di­epi­ger­ne, pen­ge­pra­e­mi­er og pre­sti­ge.

Jakob Fuglsang er ik­ke en af dem, lover han. Og den 31-åri­ge dan­sker har hel­ler al­drig følt sig fri­stet til at fyl­de ulov­ligt bra­end­stof på krop­pen, selv­om han drøm­mer om pra­e­cis det sam­me som al­le de an­dre ryt­te­re på hyl­den li­ge un­der de al­ler­stør­ste eta­pe­løbs­ryt­te­re som Chris Froo­me (Team Sky), Nairo Qu­in­ta­na (Mo­vistar) og Al­ber­to Con­ta­dor (Tin­koff). Nem­lig at vin­de en Grand Tour.

In­den be­gyn­del­sen på det igang­va­e­ren­de Giro d’Ita­lia, som Jakob Fuglsang del­ta­ger i for før­ste gang i kar­ri­e­ren, ind­vil­li­ge­de Asta­na-dan­ske­ren sig i et in­ter­view om do­ping og den mu­li­ge fri­stel­se for ulov­li­ge stof­fer i jag­ten på den øver­ste po­di­e­pla­ce­ring. Et in­ter­view, der ik­ke byg­ger på no­gen mi­stan­ke mod dan­ske­ren, men me­re det fak­tum, at Fuglsang med 5-10 pro­cent me­re i tan­ken kom­bi­ne­ret med lidt held må­ske vil­le ha­ve dét, der skal til, for at kø­re hur­ti­ge­re end de stør­ste ka­no­ner. Pro­cen­ter, som gan­ske sik­kert kun­ne hen­tes ved at dope sig sy­ste­ma­tisk.

Hur­tig af­vis­ning

Fuglsang af­vi­ser hur­tigt, at han har va­e­ret fri­stet til den slags.

»Det har jeg egent­lig ik­ke. En af grun­de­ne til det har nok va­e­ret, at det li­ge si­den den­gang, jeg kom på lan­de­vej­en (Fuglsang har en for­tid som suc­ces­fuld mo­un­tain­bi­ke-ryt­ter, red.), er gå­et over min egen for­vent­ning – må­ske for­di, at jeg nog­le gan­ge sa­et­ter mit eget lys un­der en ska­ep­pe. Der­for har der ik­ke va­e­ret brug for det,« si­ger Jakob Fuglsang, der ik­ke vil­le ha­ve mora­len til at om­gås reg­ler­ne.

»Jeg tror ik­ke, at jeg vil­le kun­ne sove om nat­ten. Der er mas­ser af an­dre ste­der, hvor du kan for­bed­re din pra­e­sta­tion uden at sny­de – ko­sten, din tra­e­ning og så vi­de­re.«

Fuglsang si­ger, at han al­drig er ble­vet til­budt do­ping i sin kar­ri­e­re.

Med ind­fø­rel­sen af det bi­o­lo­gi­ske pas og stren­ge­re reg­ler og straf­fe er det umid­del­bart ble­vet let­te­re at op­da­ge sny­der­ne, som vir­ker til at va­e­re fal­det i an­tal in­den for de se­ne­ste 10-15 år – i hvert fald udadtil. Det er net­op i den pe­ri­o­de, at Jakob Fuglsang er vok­set som ryt­ter, og da han bo­e­de i Ita­li­en i be­gyn­del­sen af sin kar­ri­e­re, gjor­de én op­le­vel­se isa­er ind­tryk på den på det tids­punkt un­ge ryt­ter.

Mi­cha­el ’Kyllingen’ Ras­mus­sen lå i 2007 til at vin­de Tour de Fran­ce, men han blev truk­ket ud af lø­bet af sit eget hold, Ra­bo­bank, der mista­enk­te ham for at ha­ve lø­jet om si­ne op­holds­ste­der in­den den fran­ske rund­t­ur, hvil­ket gjor­de det sva­e­re­re for do­ping-kon­trol­lan­ter at fin­de ham. Ras­mus­sen fik si­den­hen en to-årig ka­ran­ta­e­ne for at va­e­re ude­ble­vet fra tre do­ping-kon­trol­ler og in­drøm­me­de i 2013, at han hav­de kørt på kr­udt og ka­ny­ler den­gang og i stør­ste­delen af sin kar­ri­e­re i øv­rigt.

Den bed­ste la­e­re

For un­ge Fuglsang var det barskt at va­e­re på før­ste ra­ek­ke til Ras­mus­sens fald fra top­pen af Tou­ren. »Jeg så jo, hvor­dan det kun­ne gå, hvis man snød. Selv­om no­gen si­ger, det kun­ne va­e­re en op­for­dring til at ta­ge do­ping, vil jeg si­ge sna­re­re tva­er­ti­mod. Det var en la­e­re­streg: Hvis du bli­ver fan­get, mi­ster du alt, og di­ne re­sul­ta­ter er ik­ke no­get va­erd la­en­ge­re. Det var må­ske den bed­ste la­e­re, som jeg over­ho­ve­det kun­ne få,« si­ger Jakob Fuglsang. Fuglsang og Ras­mus­sen tra­e­ne­de sam­men og var ta­et­te på hin­an­den den­gang. Fuglsang bo­e­de på et tids­punkt i Mi­cha­el Ras­mus­sens ka­el­der, mens ’Kyllingen’ rej­ste om på den an­den si­de af de østrig­ske bjer­ge til den blod­cen­tri­fu­ge, som han hav­de købt an­part i. Ras­mus­sen be­skri­ver epi­so­den i sin bog ’Gul Fe­ber’ og skri­ver i sam­me om­ba­e­ring, at Fuglsang in­tet ane­de om det. No­get, som Fuglsang og­så selv har fast­holdt ef­ter­føl­gen­de.

Bjar­ne Ri­is, som fik Fuglsang un­der vin­ger­ne på Saxo Bank i 2009, syn­tes ik­ke, det var no­gen god idé, at Fuglsang tra­e­ne­de med ka­ran­ta­e­ne­ram­te Ras­mus­sen. Så han tog en ’stil­le og ro­lig snak’, som Ri­is for­mu­le­re­de det, med Fuglsang om det pro­ble­ma­ti­ske ved for­hol­det. Fak­tisk var det først, da Mi­cha­el Ras­mus­sen tog en stor del af ae­ren for Fuglsangs ud­vik­ling i et in­ter­view med Ek­stra Bla­det i 2010 og i sam­me om­ba­e­ring kald­te Fuglsangs råd fra an­dre ’hja­el­pe­lø­se og håb­løst ama­tør­ag­ti­ge’, at Fuglsang brød med ’Kyllingen’.

»Det var en stor drå­be,« sag­de Fuglsang om Ras­mus­sens ud­ta­lel­ser, som gjor­de ham godt sur.

Ven­der vi til­ba­ge til nu­ti­den og snak­ken om do­ping-fri­stel­sen, blev tra­e­nings­mak­ke­rens sny­de­ri pa­ra­doksalt nok en tungt­ve­jen­de grund til, at det ik­ke var at­trak­tivt for Fuglsang at sny­de sig bed­re – selv­føl­ge­lig kom­bi­ne­ret med de moral­ske skrup­ler og de hel­breds­ma­es­si­ge fa­rer, som er for­bun­det med do­ping. Fuglsang fo­re­tra­ek­ker med gi­gan­tisk mar­gin at kø­re rent og va­e­re stolt af de re­sul­ta­ter, som han kan op­nå på den må­de.

»Jeg vil hel­le­re kø­re 10-15 år på cy­kel med ha­e­der­li­ge re­sul­ta­ter i ny og nae som en tred­je­plads i Schweiz Rundt el­ler en sy­ven­de­plads i Tour de Fran­ce (Fuglsang blev num­mer syv i 2013, red.). Jeg kan kø­re he­le min kar­ri­e­re, og jeg kan tje­ne go­de pen­ge på det i for­hold til at stå på top­pen af po­di­et med en dår­lig smag i mun­den og så ri­si­ke­re at få det he­le fra­ta­get. Det er jo ik­ke kun kort­hu­set i din cy­kel­ver­den, der va­el­ter, men og­så i li­vet.«

Fuglsang ken­der ud­ma­er­ket til hi­gen ef­ter go­de re­sul­ta­ter og har og­så

Jeg tror ik­ke, at jeg vil­le kun­ne sove om nat­ten. Der er mas­ser af an­dre ste­der, hvor du kan for­bed­re din pra­e­sta­tion uden at sny­de – ko­sten, din tra­e­ning og så vi­de­re Det var Mi­cha­el Ras­mus­sens (tv.) brug af ulov­li­ge stof­fer, som fik Jakob Fuglsang til at be­slut­te, at han al­drig i sin kar­ri­e­re vil­le dope sig for at vin­de ha­e­der og be­røm­mel­se i cy­kel­spor­ten. Nu del­ta­ger den 31-åri­ge dan­sker i Giro d’Ita­lia, hvor han de­mon­stre­rer glim­ren­de form. FOTO: JEP­PE MI­CHA­EL JENSEN/HENNING BAGGER

til ti­der va­e­ret fru­stre­ret over, at han re­la­tivt sja­el­dent får lov at kø­re sin egen chan­ce på Asta­na, som rå­der over sta­er­ke ryt­te­re som Vin­cen­zo Ni­ba­li og Fa­bio Aru. Det er blandt an­det her, at der må­ske kun­ne lig­ge en do­ping-fri­stel­se for Fuglsang, for med end­nu bed­re ud­hol­den­hed kun­ne han må­ske over­gå de na­evn­te ryt­te­re på et me­re kon­stant ni­veau.

Sådan ser Fuglsang ik­ke på det – han un­drer sig over, at an­dre fal­der for de me­di­cin­ske fri­stel­ser.

»Jeg har sva­ert ved at for­stå, hvor­for per­so­ner, som kom­mer fra res­sour­cesta­er­ke lan­de som Dan­mark el­ler Spa­ni­en, ta­ger ri­si­ko­en og sny­der og kan se sig selv i øj­ne­ne ef­ter­føl­gen­de. I de lan­de er der mu­lig­hed for at la­ve no­get an­det og le­ve et godt liv på an­den vis. Hvis du nu for ek­sem­pel bor i Rusland, og din frem­tid er i fa­rens kar­tof­fel­mark til 500 rub­ler om må­ne­den, kan fri­stel­sen må­ske va­e­re der til at kom­me ud af den til­va­e­rel­se og le­ve som en ba­ron ved at sny­de,« si­ger han og fort­sa­et­ter:

»Mit mål er ik­ke at bli­ve na­evnt i hi­sto­ri­ebø­ger­ne, når jeg stop­per min kar­ri­e­re. Jeg tje­ner en fin løn, og det er me­re vig­tigt, at jeg har det godt.«

Fuglsangs eget hold, Asta­na, har va­e­ret ramt af fle­re do­ping-sa­ger in­den for de se­ne­ste år. I 2014 over­ve­je­de den in­ter­na­tio­na­le cy­ke­lu­ni­on UCI nø­je, om Asta­na skul­le til­de­les en Wor­ld Tour-li­cens for 2015-sa­e­so­nen, for­di fle­re Asta­na-ryt­te­re var ble­vet snup­pet med fin­gre­ne i do­ping-kruk­ken – blandt an­dre Fuglsangs tid­li­ge­re hold­kam­me­rat Va­len­tin Igl­in­skij, som det ka­sak­hi­ske hold selv fy­re­de ef­ter­føl­gen­de.

Fuglsang valg­te at bli­ve på Asta­na, som han har kørt for si­den 2013. Uden at ha­ve va­e­ret fri­stet af do­ping dér el­ler tid­li­ge­re i kar­ri­e­ren.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.