Flot far­vel

BT - - KULTUR -

MU­SIK

Kent ’Då som nu för al­l­tid’ Po­pro­ck **** **

ned­t­ur, som kun­ne dul­me smer­ten ved den kends­ger­ning, at der her­ef­ter ik­ke er me­re fra Kent.

Men de kan li­ge så godt for­be­re­de sig på den fø­lel­se af tab, der ven­ter for­u­de, for den nye ski­ve skuf­fer på in­gen må­de. Den dri­ver af sven­sker­nes van­te føling for det umid­del­bart me­lo­di­ø­se. Vi er langt fra den gu­i­tartun­ge in­di­ero­ck, fra den­gang provins­by­en Eskilstu­na sta­dig var de­res an­slag, men det har vi va­e­ret de se­ne­ste ti år. Er ble­vet sel­viro­ni­ske Kent har for la­engst trans­for­me­ret sig til tids­ty­pisk stor­by-synt­hpop med den go­de me­lo­di i be­hold, og det er og­så her, de slut­ter. Trans­for­ma­tio­nen kul­mi­ne­rer i Bergs grad­vi­se for­vand­ling fra sky po­et til en ae­r­lig forta­el­ler, der ik­ke la­en­ge­re gem­mer sig bag me­ta­fo­rer.

Han be­skri­ver i san­gen ’Gi­gi’ pra­e­cist, hvad han ser i spej­let:

’Jeg ser på dig, jeg ser et barn. Med dyrt tøj, bil­lig smag. En ud­bra­endt stjer­ne uden sce­ne. Et ur af guld og et hjer­te af sten’.

Kent er end­da ble­vet sel­viro­ni­ske, som i san­gen ’Vi är för al­l­tid’, der be­gyn­der stor­s­kry­den­de om al­le de bø­ger, film og san­ge, der vil bli­ve skre­vet om det sto­re band, men så suk­ker Jo­cke Berg: »Jeg pjat­ter ba­re, in­gen vil skri­ve bø­ger.«

Kent be­gynd­te som drøm­men­de out­si­de­re, men er endt som fol­ke­li­ge og uden il­lu­sio­ner. De er ble­vet som vi an­dre. Og det er me­re end godt nok.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.