AN­NET­TE HEICK Hvem vil va­e­re mil­li­o­na­er? ANNETTES UGE PÅ In­s­ta­gram

BT - - SØNDAG -

På bor­det i min en­tré lig­ger li­ge nu et skra­be­lod. Der har jeg 25 kro­ner til go­de. Det er jeg glad for, for så er der pen­ge nok til at kø­be end­nu et skra­be­lod og der­med end­nu en chan­ce for at vin­de en mil­li­on. Jeg hø­rer el­lers ik­ke til dem, der spil­ler lot­to, selv­om jeg en gang imel­lem drøm­mer om den sto­re ge­vinst. Det si­ger jeg, desu­ag­tet at jeg fak­tisk me­ner, der bur­de va­e­re et ge­vin­st­loft, så­le­des at en stor pul­je kun­ne for­de­les mel­lem fle­re vin­de­re. Men der fin­des sik­kert en lo­gisk for­kla­ring på, hvor­for et så­dant ge­vin­st­loft ik­ke for la­engst er ble­vet ind­ført. OG SÅ ER der spørgs­må­let, om man over­ho­ve­det bli­ver lyk­ke­li­ge­re af pen­ge. Til det vil jeg si­ge, at det af­ha­en­ger af al­ter­na­ti­vet. Jeg tror ik­ke, man bli­ver lyk­ke­li­ge­re af at ha­ve 100 mil­li­o­ner frem­for 20 mil­li­o­ner. Men hvis al­ter­na­ti­vet til at ha­ve 20 mil­li­o­ner er slet ik­ke at ha­ve no­get el­ler må­ske ba­re li­ge nok til da­gen og vej­en, så tror jeg, det gør en va­e­sent­lig for­skel. Jeg tør i hvert fald godt si­ge, at jeg vil­le va­e­re bå­de en bed­re mor, en bed­re hu­stru og en bed­re kol­le­ga, hvis der li­ge var det der øko­no­mi­ske over­skud til at drys­se krym­mel ud over hver­da­gens lag­ka­ge. JEG KAN SAG­TENS ska­le­re pen­ge­spørgs­må­lets om­fang op el­ler ned. Li­ge nu står vi i den si­tu­a­tion, at vi har in­ve­ste­ret alt, hvad vi ejer og har i en ny virk­som­hed for at ska­be nye mu­lig­he­der for min mand, som tid­li­ge­re på året blev er­kla­e­ret 2/3 in­va­lid. Jeg kan hil­se at si­ge, at det gi­ver man­ge søvn­lø­se na­et­ter. Men det er klart, at sam­men­lig­ner jeg med fat­ti­ge el­ler han­di­cap­pe­de men­ne­sker, der ik­ke har øko­no­misk rå­de­rum til at gø­re som vi, ja, så frem­står mi­ne nat­li­ge spe­ku­la­tio­ner jo som re­ne luksuspro­ble­mer. ’PEN­GE ER IK­KE alt’, si­ger man, og det er jo så sandt så sandt, men det er og­så no­get, vi er go­de til at si­ge, for­di vi ved, hvor sva­ert det er at kom­me til pen­ge. DER ER NO­GET for­budt over at si­ge: Jeg vil ger­ne ha­ve fle­re pen­ge, el­ler jeg vil ger­ne va­e­re mil­li­o­na­er. Og der­for var det for­fri­sken­de at la­e­se om in­struk­tør Ni­co­las Win­ding Refn i Bør­sen, sid­ste we­e­kend. Han sag­de uden blu­sel: »Mit na­e­ste mål er, at jeg vil va­e­re me­ga­rig og tje­ne 100 mio. dol­lars«. Det er am­bi­tiøst sagt af en mand, som har prø­vet at stå med en per­son­lig ga­eld på 5 mil­li­o­ner. Men lur mig, om ik­ke hans ta­lent ra­ek­ker til at brin­ge ham i ret­ning af drøm­men. JEG SYN­TES, DET var be­fri­en­de at la­e­se, for­di vi of­te dyr­ker det ne­ga­ti­ve bil­le­de af folk med øko­no­mi­ske am­bi­tio­ner. De om­ta­les som re­gel som grå­di­ge. Og lot­to­mil­li­o­na­e­rer­ne hø­rer vi mest om, når de en­ten har bra­endt he­le ge­vin­sten af på tos­se­ri­er el­ler har sat al­le mil­li­o­ner­ne i ban­ken for al­drig no­gen­sin­de at bru­ge af dem (den slags men­ne­sker bur­de i øv­rigt for­by­des ad­gang til lot­to­kupo­ner!) I den sam­men­lig­ning vil man hel­le­re til­hø­re den ja­ev­ne flok. JEG KAN NA­E­STEN hø­re et hel­ligt kor mes­se: ’Hel­le­re va­e­re fat­tig og lyk­ke­lig end rig og ulyk­ke­lig’. Og det kan jeg ik­ke va­e­re ue­nig i. Pen­ge kan ik­ke kø­be lyk­ke, men pen­ge kan gi­ve ad­gang til sa­er­li­ge be­hand­lin­ger i et syg­doms­for­løb. Og pen­ge kan gi­ve mu­lig­hed for at tra­ek­ke stik­ket og hol­de fri i en la­en­ge­re pe­ri­o­de, hvis man har be­kym­rin­ger, der tyn­ger. DER SKAL NOK va­e­re nog­le her, der mista­en­ker mig for at va­e­re for­bla­en­det af pen­ge. Det sy­nes jeg nu ik­ke, men li­ge i dag til­la­der jeg mig at si­ge det helt for­bud­te: Pen­ge er mu­lig­vis ik­ke alt, men de er saftsu­se­me ra­re at ha­ve.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.