AN­NET­TE HEICK SØSTRE, HVOR ER I?

BT - - SØNDAG -

Jeg har en hel del ve­nin­der og be­kend­te, som er er­kla­e­re­de fe­mi­ni­ster. De har al­le sam­men det til­fa­el­les, at de sid­der i go­de job. De er res­sour­cesta­er­ke. Stort set al­le sam­men bor i Kø­ben­havn og Nord­s­ja­el­land (et par en­kel­te bor i Aar­hus). De har de­res me­nin­gers mod og der­med og­så min respekt. Men jeg til­la­der mig at stil­le spørgs­må­let: Er det i vir­ke­lig­he­den en gra­tis om­gang? Det er jo nemt at sid­de bag com­pu­ter­ska­er­men og yt­re me­nin­ger, som in­gen kan va­e­re ue­ni­ge i: li­ge løn for li­ge ar­bej­de. De er of­te ak­ti­ve i de­bat­ten om kvo­ter. Og de er med til at gø­re op­ma­er­k­som på nog­le ska­evvrid­nin­ger – det er godt! Men flyt­ter de no­get? Så­dan rig­tigt? JEG OP­LE­VER MAN­GE af mi­ne klo­ge ve­nin­der pla­e­de­re for fle­re kvin­der i be­sty­rel­ser og på di­rek­tør­gan­ge­ne, og jeg ved, at fle­re af dem selv ger­ne vil be­fin­de sig dis­se ste­der. For det er am­bi­tiø­se kvin­der. Og­så det el­sker jeg dem for. Men ram­mer de ho­ve­d­et på søm­met i de­bat­ten? El­ler mis­ser de? Er det en ge­ne­rel be­kym­ring hos dan­ske kvin­der? El­ler er det en dis­kus­sion for eli­ten? JEG SPØR­GER BA­RE. Jeg fø­ler mig nem­lig ik­ke spe­ci­elt ramt. Jeg er iva­er­ksa­et­ter og har va­e­ret selv­sta­en­dig er­hvervs­dri­ven­de i snart 20 år. Jeg el­sker det. Men gad jeg sid­de med tun­ge be­sty­rel­ses­po­ster? Nej tak. Jeg har ri­ge­ligt med an­svar. Og jeg op­le­ver, at man­ge kvin­der har det li­ge­så­dan. Ik­ke der­med va­e­re sagt, at det så er li­ge­gyl­digt, om der er kvin­der i topem­be­der, for det tror jeg ik­ke, det er. Men pro­ble­met kan godt frem­stå me­get eli­ta­ert og uvig­tigt for mas­ser­ne. TIL GEN­GA­ELD VIL jeg ger­ne på­pe­ge en sag, som jeg sy­nes, vi kvin­der over­ser to­talt, hvor­for vi svig­ter en vig­tig mu­lig­hed for rent fak­tisk at aen­dre vo­res sam­fund. Og den­ne sag stod som mejs­let i gra­nit, da jeg sid­ste tors­dag sad og så DR do­ku­men­ta­ren ’Kvin­de kend din plads’ (som sta­dig kan ses på DRs hjem­mesi­de). Den hand­le­de om, hvor­dan pi­ger og kvin­der af an­den et­nisk op­rin­del­se un­der­tryk­kes med fy­sisk og psy­kisk vold i de­res hjem og i de små pa­ral­lel­sam­fund rundt om­kring i Dan­mark. JEG VIL MINDE om rød­strøm­per­ne, en an­ti­au­to­ri­ta­er grup­pe af kvin­der, der i mid­ten af 70’er­ne agi­te­re­de for, at kvin­der skul­le ud på ar­bejds­mar­ke­det. At kvin­der skul­le ha­ve ret til pra­e­ven­tion og til abort - med an­dre ord: Kvin­der skul­le ha­ve lov at be­stem­me over de­res eget liv. Det er prin­cip­per, som vi ta­ger for gi­vet i da­gens Dan­mark. Men jeg kan hil­se at si­ge, at prin­cip­per­ne ik­ke ga­el­der for al­le dan­ske kvin­der. I hvert fald ik­ke dem, der kom­mer fra de før­na­evn­te pa­ral­lel­sam­fund. Vil man vi­de me­re om det, kan jeg varmt an­be­fa­le, at man la­e­ser den frem­ra­gen­de bog ’Sort land’ af Ah­mad Ma­h­moud. JEG VED IK­KE, hvor­dan vi får ta­get hul på den sag, men jeg fø­ler mig 100 pct. over­be­vist om, at nøg­len til en bed­re in­te­gra­tion lig­ger hos de et­ni­ske kvin­der. Kun­ne vi hja­el­pe dem me­re ef­fek­tivt med at ka­em­pe den sag, som rød­strøm­per­ne ka­em­pe­de for min ge­ne­ra­tion, så vil­le vi må­ske kun­ne ska­be en bed­re til­va­e­rel­se for kom­men­de ge­ne­ra­tio­ner af bå­de ma­end og kvin­der. RØD­STRØM­PER­NE PROVOKEREDE OG brug­te sig selv i me­get ty­de­li­ge kampag­ner. De an­vend­te hu­mor, og de fik med ti­den støt­te fra bå­de di­rek­tør­fru­er­ne i Hel­lerup og fra de hård­t­ar­bej­den­de kvin­der (min mor­mor var en af dem), som føl­te sig hørt og set på en ny må­de. DER ER SIK­KERT mas­ser af go­de, ved­kom­men­de og vig­ti­ge sa­ger, som bli­ver ta­get op af dem, som i dag kal­der sig fe­mi­ni­ster. Men jeg sav­ner ba­re det go­de gam­le be­greb: Søster­so­li­da­ri­tet, hvor det ik­ke hand­ler om at me­le egen ka­ge men der­i­mod om at hja­el­pe dem, der un­der­tryk­kes af pa­tri­ar­ka­tet. hvor der er brug for en ti­meout. Jeg har set det lyk­kes for man­ge ae­g­te­folk. Men pau­se i et så kortva­rigt og nyt for­hold, det tror jeg ik­ke på. Han er ik­ke pa­rat til at bin­de sig, og han er nok hel­ler ik­ke helt så fo­rel­sket i dig, som du er i ham. Det er trist at skul­le si­ge så­dan, men var han det, så hav­de han jo ik­ke bedt om en pau­se al­le­re­de. Jeg tror, du for din egen skyld skal an­se for­hol­det for at va­e­re slut. Må­ske sker der mirak­ler, men regn ik­ke med det og håb ik­ke på for me­get. Du skal pas­se på dig selv, og det gør du bedst ved at kom­me vi­de­re uden ham her. Der fin­des – tro det el­ler ej – man­ge an­dre sø­de og

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.