Tyg­ge­gum­mi

BT - - SPORTEN -

høj­re, som han op­rin­de­ligt be­slut­te­de. Han ram­mer elen­digt. Bol­den går to me­ter ved si­den af stol­pen.

Må­l­mand Török skri­ger i ju­bel. De un­gar­ske spil­le­re ser ud, som om de selv har sco­ret. El­lers er der dødstil­le på Fla­mi­nio Sta­dion. Flem­m­ing Ni­el­sen gem­mer an­sig­tet i ha­en­der­ne og går til­ba­ge mod mid­ten. Poul Jensen kom­mer hen til ham.

»Vi sco­rer igen, så går det li­ge op,« si­ger han.

Tom­my Tro­el­sen la­eg­ger ar­men om skul­dre­ne på Flem­m­ing. In­gen be­brej­der ham. Al­le har prø­vet at fejle. Al­le ved, hvor­dan han har det. Og­så Ar­ne Sø­ren­sen. Han kan na­e­sten la­e­se Flem­m­ings tan­ker: »Hvis vi ta­ber nu, er det min skyld.« »Det gør ik­ke no­get, Flem­m­ing. Vi ta­ber ik­ke. Kom igen. Vi har dem,« rå­ber han ind på ba­nen.

Men dan­sker­ne har dem ik­ke. Un­ga­rer­ne har få­et det men­tale over­tag. De sid­der på spil­let nu. Det dan­ske hold er ry­stet. Det er Flem­m­ing Ni­el­sen, der skal hol­de sam­men på spil­let på mid­ten, men han har tabt over­blik­ket. Han har glemt at va­e­re hold­spil­ler. Styr­ter rundt for at få fat på bol­den, så han kan gø­re ska­den god igen. Ale­ne. Det har ka­ta­stro­fa­le føl­ger.

Få mi­nut­ter ef­ter det bra­end­te straf­fes­park spil­ler un­ga­rer­ne rundt i det dan­ske felt. Gyu­la Ráko­si la­ver et tra­ek mod bag­linj­en. Poul ’Lø­ve’ An­der­sen ka­ster sig ind i en ta­ck­ling, men alt for sent. Han fa­el­der un­ga­re­ren med et klok­ke­rent bens­pa­end. Dom­mer Le­a­fe er ik­ke i tvivl. In­gen er i tvivl. Straf­fes­park.

»Nu ta­ber vi,« ta­en­ker Ar­ne Sø­ren­sen for før­ste gang i kam­pen.

Spil­ler­ne kan ik­ke rej­se sig men­talt ef­ter et bra­endt straf­fe og en ud­lig­ning in­den for få mi­nut­ter. Sø­ren­sen ser den un­gar­ske anfører, Pal Var­hi­di, span­ku­le­re frem fra det cen­tra­le for­svar. Af en el­ler an­den grund hu­sker han plud­se­lig at ha­ve la­est, at Var­hi­di har spar­ket toog­tre­di­ve straf­fes­park i tra­ek uden at bra­en­de. Det står na­e­sten al­le­re­de 1-1. Det er Var­hi­di mod Hen­ry From.

Hen­ry From er ra­sen­de. Han er nor­malt en gent­le­man på ba­nen, men han har be­ma­er­ket un­ga­rer­nes psy­ko­lo­gi­ske krig mod Flem­m­ing Ni­el­sen li­ge før. Han ser Var­hi­di selvsik­kert la­eg­ge bol­den til ret­te og ta­en­ker:

»Han kom­mer ik­ke til at sco­re. De skal få igen af sam­me skuf­fe.«

Li­ge idet Var­hi­di la­eg­ger an til til­løb, ra­ek­ker Hen­ry From ar­men i vej­ret og går frem på kan­ten af det lil­le felt.

»Hvem skal spar­ke?« spør­ger han dom­mer Le­a­fe.

Dom­me­ren er sta­dig tå­l­mo­dig­he­den selv, må­ske vur­de­rer han, at den dan­ske må­l­mand ik­ke er den kvik­ke­ste i ver­den. Han pe­ger på Pal Var­hi­di, der al­le­re­de står ved bol­den.

From ven­der sig og går lang­somt til­ba­ge mod stre­gen. Så gør han det, der si­den skal bli­ve hu­sket al­ler­mest fra den kamp. Han går over til den ene si­de af må­let og sa­et­ter sit tyg­ge­gum­mi fast på stol­pen. Så går han på plads på stre­gen.

Over for den­ne op­vis­ning i aar­hu­si­ansk cool­ness gi­ver Var­hi­dis kon­cen­tra­tion ef­ter. Hans spark er dår­ligt pla­ce­ret mel­lem From og stol­pen og en lil­le me­ter over jor­den – hver­ken fladt el­ler højt.

Hen­ry From har på for­hånd lagt sin plan. Han kig­ger på Var­hi­dis ben, vil se ’bags­vin­get’. Med sin lan­ge er­fa­ring reg­ner han ud, i hvil­ken si­de skud­det vil fal­de, og ka­ster sig ned. Han får he­le krop­pen bag bol­den og gri­ber den i fav­nen.

Flem­m­ing Ni­el­sen og Poul ’Lø­ve’ styr­ter hen mod den dan­ske må­l­mand. De­res fejl, det bra­end­te straf­fes­park og det be­gå­e­de er så at si­ge op­ha­e­vet. Men From vil ik­ke vi­de af ju­bels­ce­ner. Han ka­ster til Jørn Sø­ren­sen. Kam­pen går vi­de­re.

Nu er dan­sker­ne men­talt oven­på igen. Spil­let fly­der som i før­ste halv­leg.

Seksog­halvfjerds mi­nut­ter spil­let. Poul Pedersen fin­der Ha­rald Ni­el­sen nog­le me­ter uden for det un­gar­ske felt. Ha­rald sa­et­ter fart ind i fel­tet med sit ka­rak­te­ri­sti­ske løb. En un­garsk for­sva­rer lig­ger ta­et på ham. Un­ga­re­ren tør ik­ke ta­ck­le, men han pres­ser Ha­rald ud i høj­re si­de. Ha­rald ta­ger et tra­ek mod bag­linj­en. Det er li­ge ved at bli­ve for langt, men han når den på sel­ve linj­en, får sig dre­jet rundt. Ser, at Enok­sen, som han skal, har søgt po­si­tio­nen for­an mål, når Ha­rald tra­ek­ker va­ek. Han la­eg­ger af­le­ve­rin­gen. Enok­sen kom­mer i fart, mod­ta­ger bol­den på kan­ten af det lil­le felt. I he­le kam­pen, hvor han sad på ba­en­ken mod Tu­nesi­en, så han bol­de­ne til ven­stre ben, hans skar­pe ven­stre. Nu får han en­de­lig bol­den, men til det kol­de høj­re­ben. Det høj­re­ben, som jour­na­li­ster­ne me­ner ik­ke kan sco­re.

Må­l­mand Török ka­ster sig ned for at blo­ke­re et hårdt, fladt skud, men Enok­sen ram­mer den ik­ke rent. Han na­er­mest sko­v­ler bol­den i en høj bue over den lig­gen­de må­l­mand. Dan­mark fø­rer 2-0.

Med­spil­ler­ne over­fal­der Enok­sen, der for al­vor har meldt sig ind i den olym­pi­ske tur­ne­ring på det helt rig­ti­ge tids­punkt.

Flem­m­ing Ni­el­sen, der sta­dig er ma­er­ket af det bra­end­te straf­fes­park, kan ma­er­ke let­tel­sens tå­rer. Re­sten af kam­pen lø­ber han små­gra­e­den­de rundt.

Un­ga­rer­ne er ryste­de, men de er for godt et hold til at va­e­re slå­et. Et hur­tigt mål vil gø­re dan­sker­ne nervø­se, og der er et kvar­ter end­nu.

Ar­ne Sø­ren­sen kal­der Bent Han­sen la­en­ge­re til­ba­ge på ba­nen. Og­så Poul Pedersen bli­ver me­re de­fen­siv. Men de skal beg­ge sta­dig med frem. Ik­ke no­get med at la­de sig pres­se helt til­ba­ge.

Un­ga­rer­nes chan­ce kom­mer. [...] Dan­sker­ne er bedst til slut. Kom­bi­na­tio­ner­ne kø­rer som i de bed­ste pe­ri­o­der i før­ste halv­leg. Le­a­fe fløjter. Dan­mark er i fi­na­len. Ar­ne Sø­ren­sen styr­ter ind på ba­nen. Den før­ste, han mø­der, er Flem­m­ing Ni­el­sen. »Ar­ne, jeg kun­ne tu­de.« Det gør han al­le­re­de. Det sam­me gør Jo­hn Da­ni­el­sen, der har sid­det syg på ba­en­ken. Ha­rald Ni­el­sen kom­mer hen til sin tra­e­ner. Hans stem­me kna­ek­ker. Så tu­der Sø­ren­sen og­så.

Ne­de i om­kla­ed­nings­rum­met er der ka­os, spil­le­re, le­de­re, jour­na­li­ster. DBUs for­mand, Eb­be Schwartz, ta­ger or­det:

»I har ka­stet glans over det lil­le Dan­mark. Jeg vil ba­re tak­ke jer – ik­ke ale­ne på DBUs veg­ne, men fra alt, hvad der hed­der dansk fod­bold. Skal vi rå­be et hur­ra for dansk fod­bold?«

Så rå­ber de. Spil­le­re, le­de­re, jour­na­li­ster. Tre­fol­digt hur­ra. Alt nid og nag er va­ek. Den un­gar­ske tra­e­ner kom­mer ind for at øn­ske til­lyk­ke. Det var fortjent, si­ger han. Dan­sker­ne var bedst. Han har al­drig set no­get lig­nen­de. Ar­ne Sø­ren­sen stik­ker ham en gul­døl fra Carls­berg, og de skå­ler.

Da de kom­mer ud fra sta­dion, står de dan­ske til­sku­e­re sta­dig og ven­ter. Spil­ler­ne ser, at he­le AGFs hold er der og na­e­sten he­le Es­b­jergs. Det er he­le dansk fod­bolds af­ten.

Spil­ler­ne bry­der sig egent­lig ik­ke om de rang­li­ster, som Ek­stra Bla­dets ’Jul­le’ ple­jer at la­ve ef­ter kam­pe­ne, men den­ne gang er de eni­ge, da de na­e­ste dag ser avi­sen. »Num­mer et: Dem al­le,« står der. »Det er den bed­ste kamp, et dansk lands­hold no­gen­sin­de har spil­let,« si­ger Ar­ne Sø­ren­sen, da de sid­der i re­stau­ran­ten i den olym­pi­ske by. »Si­den jeg selv var med,« til­fø­jer han. »Det var den­gang, Ha­rald Blå­tand var ven­stre wing og Svend Tve­ska­eg kla­re­de et straf­fes­park,« si­ger Flem­m­ing Ni­el­sen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.