Mag­tak­sen i dansk po­li­tik

S, DF og V er den na­tur­li­ge ak­se i dansk po­li­tik. De an­dre kan ’sup­ple­re sig ind’ iføl­ge Hen­rik Sass Lar­sen

BT - - DEBAT - Søs Ma­rie Serup, er BTs po­li­ti­ske kom­men­ta­tor og di­rek­tør i kom­mu­ni­ka­tions­bu­reau­et BY SERUP

Spørgs­må­let er, om de gam­le magt­par­ti­er ev­ner og øn­sker en så mar­kant kul­tu­ra­en­dring?

SO­CI­AL­DE­MO­KRA­TER­NES grup­pe­for­mand Hen­rik Sass Lar­sen har be­gå­et end­nu et in­ter­es­sant in­ter­view i for­bin­del­se med sin 50 års fød­sels­dag, den­ne gang til Fy­ens. En af po­in­ter­ne er, at dansk po­li­tik er vendt til­ba­ge til nor­ma­len, hvor sto­re og bre­de for­lig skal ind­gås hen over mid­ten. SELV­OM DANSK PO­LI­TIK må­ske nok er re­tur til en ’nor­mal’, med en re­ge­ring, som må sø­ge si­ne fler­tal i fle­re ret­nin­ger, så sker det og­så i en tid, hvor par­ti­er som Li­be­ral Al­li­an­ce, Al­ter­na­ti­vet og En­heds­li­sten står sta­er­kt. Og hvor de tra­di­tio­nel­le magt­par­ti­er til­sam­men fyl­der min­dre i det po­li­ti­ske land­skab. Ove­ni kan man så la­eg­ge de­bat­ter om løf­te­brud, po­li­ti­ke­res la­ve tro­va­er­dig­hed og va­el­ger­nes ud­pra­e­ge­de le­de over­for etablis­se­men­tet. DET IN­TER­ES­SAN­TE ER ik­ke di­ag­no­sen, men vej­en ud af pro­ble­mer­ne for de gam­le magt­par­ti­er. Skal de gø­re sig re­ne og kla­re i hold­nin­ger og kom­mu­ni­ka­tion, som for ek­sem­pel Li­be­ral Al­li­an­ce og En­heds­li­sten, skal de gø­re sig la­e­kre og in­nova­ti­ve som Al­ter­na­ti­vet, el­ler skal de knok­le sig ud af det i fa­el­les­skab og sam­ar­bej­de. Det sid­ste er ik­ke så en­kelt som det ly­der, for sam­ar­bej­de kra­e­ver kom­pro­mis­ser. Den slags ko­ster som re­gel på de må­l­ba­rem aer kes ager, på løf­te­bruds kon­to­en og på mu­lig­he­den for at be­fa­e­ste sig i hver sin skyt­te­grav. Spørgs­må­let er, om de gam­le magt­par­ti­er ev­ner og øn­sker en så mar­kant kul­tu­ra­en­dring? AT DE GAM­LE par­ti­er øn­sker po­pulist­par­ti­er, fløj­par­ti­er og mo­de­par­ti­er hen hvor pe­be­ret gror, er der ik­ke me­get tvivl om. De er for­styr­ren­de for den an­svar­li­ge for­valt­ning. Men ud­for­drin­gen er, at ét af de tre par­ti­er i ak­sen, nem­lig Dansk Fol­ke­par­ti, sta­dig på lan­ge stra­ek op­fat­tes som til­hø­ren­de ’de an­dre’, hvis det da ik­ke li­ge var for de­res im­po­ne­ren­de stør­rel­se. Men bå­de i S og V ved man, at DF er den stør­ste bå­de mu­lig­hed og trus­sel. Der­for la­der de i øje­blik­ket som om, DF er en af dem. EGENT­LIG ER S, DF og V eni­ge om, at de ud­gør mag­tak­sen i dansk po­li­tik. Det na­e­ste spørgs­mål er, hvil­ken po­li­tik de er eni­ge om. Og der er fak­tisk enig­hed på lan­ge stra­ek­nin­ger: Fort­sat ud­vik­ling af vel­fa­er ds sam­fun­det, stram ud la­en d in­ge po­li­ti­ko­gen ri­me­ligt an­svar­lig øko­no­misk po­li­tik. Der­ef­ter kom­mer spørgs­må­let om, hvem der skal stå i spid­sen for ak­sen. Hvis mag­tak­sen valg­te stats­mi­ni­ster ef­ter, hvem der har flest re­for­mer un­der ba­el­tet, skul­le de va­el­ge Løk­ke. Hvis de valg­te ef­ter, hvem der får flest per­son­li­ge stem­mer, skul­le de va­el­ge Kri­sti­an Thu­le­sen Da­hl (der mang­ler dog sam­men­lig­ning med Met­te Fre­de­rik­sen som for­mand). Og hvis po­sten gik til det par­ti, der er størst, så skul­le Met­te Fre­de­ri­sen ha­ve po­sten.

DEN ENE­STE LO­GI­SKE løs­ning er den, Sass Lar­sens pe­ger på, nem­lig at den blok, der er størst, får stats­mi­ni­ster po­sten. Men hvis det bli­ver den stør­ste magt, man vil de­le med støt­te­par­ti­er­ne i blok­ken, så kan stats­mi­ni­stre i Dan­mark godt be­gyn­de at vaen­ne sig til trus­ler om at bli­ve va­el­tet af min­dre par­ti­er på min­dre sa­ger. Må­ske er hå­bet, at det og­så kan flyt­te stem­mer ’hjem’ til de sto­re magt­par­ti­er.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.