ELVEDE

BT - - NYHEDER -

er en kom­pli­ka­tion af bal­lon­ud­vi­del­sen, der fo­re­gik via en stor blodå­re i ly­sken, hvor der for­ment­lig er ble­vet re­vet hul på åren.

»Da jeg tog hjem, var den på stør­rel­se med en halv blom­me, og jeg fik at vi­de, den vil­le gå i sig selv. Nu er den på stør­rel­se med en halv håndbold. Og i mor­gen (i dag, red.) skal jeg ha­ve den ope­re­ret va­ek. Men det er ik­ke sik­kert, at smer­ter­ne går va­ek. Det gør de må­ske al­drig«, si­ger han og kig­ger et langt øje­blik ud ad vin­du­et.

For to må­ne­der si­den valg­te han at drop­pe den la­e­ge­or­di­ne­re­de mor­fin, der skal ta­ge smer­ter­ne. Selv om smer­ter­ne er sta­er­ke, så tur­de han ik­ke fort­sa­et­te med mor­fi­nen.

»De er jo va­nedan­nen­de. Det kun­ne jeg ma­er­ke, da jeg tog dem. Og jeg har jo Nor­d­eu­ro­pas stør­ste mis­brugs­gen, så jeg tør ik­ke spi­se det«, forta­el­ler Olsen og un­der­stre­ger, at han af sam­me grund al­drig har tur­det ta­ge stof­fer.

Der­for har han valgt at le­ve med de sta­er­ke smer­ter, selv om det og­så har sin pris.

»Jeg kan ik­ke sove, i for­vej­en har jeg ik­ke det bed­ste sove­hjer­te. Så jeg har dul­met det med rød­vin og vod­ka. Det du­er jo ik­ke. Og jeg er tra­et nu. Tra­et af at ha­ve ondt. Tra­et af ik­ke at få søvn. Og tra­et af at va­e­re på ski­de­ren«, si­ger han.

For et er de kon­stan­te fy­si­ske smer­ter, som han ik­ke tør dul­me, og som er år­sag til, han hel­ler ik­ke har va­e­ret i stand til at ar­bej­de si­den da­gen før 28. novem­ber sid­ste år. En an­den ting er de sva­e­re lom­mes­mer­ter. For selv om ka­e­re­sten Britt, som han bor sam­men med i hen­des le­je­de bo­lig, har ar­bej­de i en bu­tik, så er det me­get sva­ert at få en­der­ne til at ha­en­ge sam­men. For når han ik­ke er med­lem af en a-kas­se, kan han nem­lig ik­ke få sy­ge­dag­pen­ge. Kas­sen er tom »Si­den vi måt­te luk­ke i Ti­vo­li, har kla­ve­ret sim­pelt­hen ik­ke spil­let så godt, at jeg har haft råd til at for­sik­re mig. Nu er kas­sen tom.«

»Ja, det ved jeg ik­ke,« si­ger han og slår op­gi­ven­de ud med ar­me­ne.

»Jeg er be­gyndt at sa­el­ge ud af mi­ne ting, jeg har måt­tet lå­ne, og jeg har få­et hja­elp af ven­ner og min eks­ko­ne.«

Men der er ik­ke me­get, som ty­der på, at det snart lys­ner for Den skal­de­de kok. For selv om ca­te­ring­fir­ma­et af sam­me navn, som han dri­ver på bed­ste vis sam­men med sin eks­ko­ne, så er det kun af navn og ik­ke af gavn, han kan bi­dra­ge, når han ik­ke må løf­te over to kg el­ler kø­re bil. Der­for har ind­tje­nin­gen i fir­ma­et kun da­ek­ket løn­nen til hans part­ner. Men Olsen hå­ber, at det lys­ner efter ope­ra­tio­nen, selv om han kan se frem til at va­e­re ind­lagt i syv da­ge og bag­ef­ter skal gå til genop­tra­e­ning.

»Jeg fø­ler mig na­er­mest lyk­ke­lig over at skul­le ope­re­res i mor­gen. Og jeg hå­ber, det får smer­ter­ne til at gå va­ek,« ly­der det trods alt op­ti­mi­stisk fra Den skal­de­de kok. Si­den vi måt­te luk­ke i Ti­vo­li, har kla­ve­ret sim­pelt­hen ik­ke spil­let så godt, at jeg har haft råd til at for­sik­re mig. Nu er kas­sen tom.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.