Ro­bert nå­e­de top­pen - hans el­ske­de dø­de på vej ned

BT - - NYHEDER -

HØJDESYGE Au­stral­ske Ro­bert Gro­pel fø­ler sig an­svar­lig for, at hans ko­ne i sid­ste uge dø­de i for­sø­get på at nå top­pen af ver­dens hø­je­ste bjerg. AEg­te­man­den be­brej­der sig selv, at han ef­ter­lod hen­de syg og ud­mat­tet og selv fort­sat­te mod top­pen. Lør­dag i sid­ste uge fik den 36-åri­ge au­stra­li­er Ro­bert Gro­pel op­fyldt en af sit livs ab­so­lut stør­ste drøm­me: Efter fle­re da­ges stra­bad­se­ren­de bjeg­be­stig­ning stod han en­de­lig på top­pen af ver­dens hø­je­ste bjerg, Mo­unt Eve­rest.

Men i ste­det for at fø­le sig høj og lyk­ke­lig over en­de­lig at stå på top­pen af ver­den, føl­te han sig en­som og tom. Hans ko­ne var nem­lig ik­ke med ham. 34-åri­ge Ma­ria Stry­dom hav­de ik­ke kra­ef­ter­ne til at nå top­pen. Kort før top­pen - i den så­kald­te ’de­ath zo­ne’ over 8.000 me­ter - blev hun høj­de­syg om måt­te ven­de om.

»Da jeg nå­e­de top­pen af Eve­rest, be­tød det ik­ke no­get for mig, for­di jeg ik­ke hav­de hen­de der. Jeg gik ba­re op og ned, og det be­tød in­gen­ting,« forta­el­ler en gra­e­den­de Gro­pel til pro­gram­met Sun­day Night på au­stralsk tv’s Chan­nel Se­ven.

»Alt an­det vi gjor­de sam­men var me­get me­re spe­ci­elt,« til­fø­jer han grå­d­kvalt.

Det au­stral­ske ae­g­te­par var er­far­ne bjerg­be­sti­ge­re og ve­ga­ne­re. Sam­men vil­le de be­sti­ge ’De Syv Tin­der’ - de syv hø­je­ste bjer­ge på de syv kon­ti­nen­ter - og der­med be­vi­se, at ve­ga­ne­re, som hver­ken spi­ser kød, aeg el­ler ma­el­ke­pro­duk­ter, kan pra­este­re nøj­ag­tig det sam­me som al­le an­dre - og lidt til. Drøm­men slut­te­de For Ma­ria Stry­dom - blandt fa­mi­lie og ven­ner kaldte Ma­risa slut­te­de drøm­men få hund­re­de me­ter før top­pen. Hun var tra­et og ud­mat­tet og vil­le ha­ve, at aeg­te­man­den skul­le fort­sa­et­te uden hen­de:

»Det var en sur­re­el ver­den derop­pe. Jeg vil­le ik­ke skil­les fra hen­de. Jeg øn­ske­de, at hun skul­le gå vi­de­re, men jeg for­stod og­så, at hun vir­ke­lig var ud­mat­tet. Så jeg spurg­te hen­de, om det var i or­den, at jeg fort­sat­te, og hun sag­de: ’Ja, gå du vi­de­re. Jeg ven­ter på dig her.’«

Når bjerg­be­sti­ge­re van­drer op ad Mo­unt Eve­rest, sker det trin­vist ved at gø­re stop ved i alt fi­re lej­re. Lejr fi­re er sid­ste punkt, før trek­ker­ne går ind på det ab­so­lut van­ske­lig­ste og far­lig­ste sted på bjer­get: Nem­lig top­pen - om­rå­det over 8.000 me­ter, hvor der ik­ke er ret me­get ilt. Der­for har bjerg­be­sti­ge­re ilt­fla­sker med til at kla­re det sid­ste styk­ke, og nor­malt kan man ik­ke op­hol­de sig så højt op­pe i me­re end 15 ti­mer. Løb tør for ilt Da aeg­te­par­ret var ble­vet gen­for­e­net, tog det dem 31 ti­mer at nå til­ba­ge til lejr fi­re. Ma­ria Stry­dom var ble­vet høj­de­syg. Hun kun­ne selv gå, men det gik me­get lang­somt, og grup­pen, de var en del af, var lø­bet tør for ilt.

Imod al­le od­ds nå­e­de de lejr fi­re, hvor de igen fik ilt, og Ma­ria fik me­di­cin. På det tids­punkt var Ro­bert Gro­pel og­så selv ble­vet høj­de­syg. Grup­pen be­slut­te­de sig for at fort­sa­et­te mod lejr fi­re, for­di det ik­ke er mu­ligt at red­de folk nok fra bjer­get med he­li­kop­ter hø­je­re end lejr tre.

Ma­ria gik bag sin mand, og han forta­el­ler, at hun kla­re­de det fint. Det gik lang­somt, men hun gik fint.

Plud­se­lig - to ti­mers gang fra lejr tre faldt kol­lap­se­de hun og dø­de i ar­me­ne på sin mand.

»Jeg var hen­des mand, så det var min op­ga­ve at be­skyt­te hen­de og få hen­de hjem, og det er kun na­tur­ligt for mig at be­brej­de mig selv,« si­ger han gra­e­den­de i in­ter­viewet med au­stralsk tv.

Ro­bert Gro­pel blev red­det ned fra bjer­get med he­li­kop­ter og har til­bragt den se­ne­ste uge i den ne­pa­le­si­ske ho­ved­stad.

Ma­ria Stry­doms lig an­kom en­de­lig til Kat­h­man­du i sid­ste uge. Jeg øn­ske­de, at hun skul­le gå vi­de­re, men jeg for­stod og­så, at hun vir­ke­lig var ud­mat­tet

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.