En sø­gen ef­ter de bra­en­den­de am­bi­tio­ner

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

JEG FOR­STÅR PÅ min go­de kol­le­ga, der i dis­se da­ge er rejst med det dan­ske lands­hold på tra­e­nings­tur til Ja­pan, at man tris­ser rundt på en gra­es­pla­e­ne, der er så la­ek­ker og plan, at det na­e­sten er til at gra­e­de over.

In­drøm­met, det er vir­ke­lig ik­ke ver­dens største ting, men det er dog en god lil­le nyhed. For det er sjove­re at gø­re sig dyg­tig, når man har no­get or­dent­ligt ud­styr. Og lands­hol­det har brug for at gø­re sig dyg­ti­ge­re.

Mens he­le Eu­ro­pa er ved at gø­re klar til de eu­ro­pa­mester­ska­ber, som vi ik­ke skal va­e­re en del af, er Åge Ha­rei­de rejst om på den an­den si­de af klo­den for at fort­sa­et­te op­byg­nin­gen af det lands­hold, han skal for­sø­ge at få frem til ver­dens­mester­ska­ber­ne i Rusland i 2018.

Det bli­ver så­ma­end sva­ert nok, er jeg ban­ge for. NÅR JEG FIK lyst til helt ind­led­nings­vist at na­ev­ne den ba­ne, de tra­e­ner på i Ja­pan, hand­ler det først og frem­mest om at ud­stil­le den fø­lel­se, hvor­med jeg ik­ke kan undgå at kig­ge på den­ne rej­se ud til so­lens ri­ge:

Lands­hol­det er ta­get på en art team­bu­il­ding i fod­bol­dens va­er­k­sted, hvor ud­byt­tet af det, der fo­re­går rundt om kam­pe­ne, kan vi­se sig langt me­re be­tyd­nings­fuld end net­op kam­pe­ne.

For os, der ser på, kan det for­ment­lig for en stor dels ved­kom­men­de va­e­re lidt sva­ert at ma­er­ke den bra­en­den­de nød­ven­dig­hed af det, der fo­re­går, når vi nu skal se hol­det spil­le to kam­pe de kom­men­de da­ge - før­ste gang i dag. JEG TROR IK­KE, Dan­mark kom­mer til at spil­le to sto­re land­skam­pe. Ja jeg er så­dan set en lil­le smu­le nervøs for, at det i ner­ve kan kom­me til at min­de om nog­le af de liga­lands­holdskam­pe, vi en­gang så. Vi kom­mer med tra­et­te spil­le­re ef­ter lan­ge sa­e­so­ner. Und­skyld mig, men det duf­ter ik­ke af så me­get.

Men der­for er det al­li­ge­vel ab­so­lut ri­me­ligt at for­ven­te, at der fo­re­går be­tyd­nings­ful­de ting rundt om kam­pe­ne. I det, jeg alt­så her kal­der for fod­bold­va­er­k­ste­det. Der, hvor land­stra­e­ner Ha­rei­de på tra­e­nings­ba­nen kan ar­bej­de med si­ne af­tryk og ide­er og fort­sa­et­te ar­bej­det med at for­me et lands­hold, der skal ha­ve no­get me­re ap­pel på den sid­ste tred­je­del af ba­nen. OG SÅ ER det og­så ste­det, hvor han uden for ba­nen kan la­e­re sin grup­pe bed­re at ken­de. Hvor­dan er dy­na­mi­k­ker­ne? Hvem kan flyt­te ener­gi­er­ne i den rig­ti­ge ret­ning?

Det sid­ste be­ty­der enormt me­get for land­stra­e­ne­ren, for­tal­te han mig, da vi i vin­ter mød­tes på en café på hav­nen i Mal­mø til kaf­fe og en lang snak om, hvad han isa­er skul­le bru­ge si­ne før­ste må­ne­der i job­bet på. Her sag­de han blandt an­det: »Det er vig­tigt for mig at ma­er­ke de­res am­bi­tio­ner. Al­le skal ha­ve en am­bi­tion og et dri­ve. Vi skal ska­be en tro på, at vi kan gø­re det. Vi får fem tra­e­nings­kam­pe, før det ga­el­der mod Ar­me­ni­en, og dem skal vi bru­ge godt. Vi skal fin­de vo­res sy­stem og vo­res for­ma­tion, og vi skal te­ste, hvor­dan spil­ler­ne fun­ge­rer bedst sam­men, og så skal vi fin­de ud af, hvem af de gam­le der har am­bi­tio­ner. Vi kan kun bru­ge spil­le­re, som har am­bi­tio­ner, hvis vi skal til VM. Vi kan kun kø­re med spil­le­re, som har am­bi­tio­ner om at kom­me til VM. Rundt om det kan vi så få nye og yn­gre an­sig­ter ind på hol­det og­så.«

Der er for­ment­lig ik­ke en ene­ste af de lands­holds­spil­le­re, som Ha­rei­de sid­der over­for, som ik­ke si­ger, at han har sto­re am­bi­tio­ner knyt­tet op på sin til­ste­de­va­e­rel­se på lands­hol­det. Det er et af den slags ud­sagn, hvor man fak­tisk ik­ke kan si­ge det mod­sat­te. LAND­STRA­E­NE­RENS OP­GA­VE BLI­VER der­for ik­ke ba­re at hø­re spil­ler­ne si­ge, at am­bi­tio­nen er der, men og­så at se og ma­er­ke, om den er der. I jour­na­li­stik ta­ler vi om ’show it, don’t tell it.’ Det hand­ler isa­er om de ’gam­le’ spil­le­re. Vi­ser de Ha­rei­de i he­le de­res ka­rak­ter og at­ti­tu­de, at de kan dri­ve Ha­rei­des ide­er igen­nem? Kan de dri­ve de un­ge spil­le­re frem, og kan de dri­ve de øn­sker, Ha­rei­de måt­te ha­ve om at aen­dre på kul­tu­ren, igen­nem?

Det hand­ler om spil­le­re som Wil­li­am Kvist, Si­mon Kja­er, Chri­sti­an Erik­sen og Kas­per Sch­mei­chel.

Tre af dem har haft lan­ge, hår­de sa­e­so­ner på hø­je­ste ni­veau, men de må ud­sky­de som­mer­fe­ri­en en uge end­nu og ik­ke ba­re si­ge, at de har lands­hold­sam­bi­tio­ner, men og­så vi­se, at de har det ved at gå for­re­st i Ja­pan.

Kja­er, Erik­sen og Sch­mei­chel bli­ver helt cen­tra­le fi­gu­rer i den kom­men­de kampag­ne, og alt in­di­ke­rer, at Tho­mas Dela­ney, Pi­er­re-Emi­le Højb­jerg og Ni­co­lai Jør­gen­sen bli­ver det sam­me. OG TILLOD JEG mig i den nav­ne­op­rems­ning så ba­re at glem­me Da­ni­el Ag­ger og Ni­ck­las Bendt­ner, der for ik­ke så la­en­ge si­den var de to ty­de­li­ge le­de­stjer­ner for lands­hol­det?

Ja, Bendt­ner, det fø­les sta­dig vildt langt va­ek. Og det er godt, at land­stra­e­ne­ren har va­e­ret klar her.

Ag­ger duk­ke­de in­den af­rej­sen til Ja­pan op på lands­hol­dets ho­tel og sag­de far­vel og øn­ske­de god tur, in­den han selv gik hjem for at ta­en­ke vi­de­re over fod­bold­frem­ti­den.

Man kan la­eg­ge li­ge nøj­ag­tigt, hvad man vil i den lil­le de­tal­je.

En­ten at Ag­ger vil vi­se sin for­bun­det­hed til he­le pro­jek­tet og in­di­ka­tion af, at han net­op er en del af hol­det.

El­ler at Ag­ger net­op sag­de far­vel til hol­det. JEG HAR IN­GEN in­di­ka­tio­ner i no­gen som helst ret­ning af, hvad Ag­ger kom­mer til at gø­re.

Men jeg sy­nes, at det gi­ver mest me­ning, hvis han stop­per kar­ri­e­ren her. Af to grun­de:

For det før­ste kun­ne krop­pen ik­ke hol­de til Su­per­liga­en. Jeg kan ik­ke få øje på, at det skul­le va­e­re bed­re i en hår­de­re uden­land­sk liga.

Og for det an­det er der et spørgs­mål om, hvor­dan Ag­ger ser på sig selv, og hvor­dan han har det med ik­ke igen at nå det ver­dens­klas­se­ni­veau, han hav­de en­gang. Han sag­de selv så­dan her søn­dag:

»Det er sva­ert at gå fra et ni­veau, man ved, man har, og ned til et an­det.«

Ag­gers am­bi­tions­ni­veau bli­ver al­drig hans ud­for­dring, hel­ler ik­ke hvis han fort­sa­et­ter på lands­hol­det. Hans ud­for­dring bli­ver, om han kan le­ve med sit eget fy­si­ske ni­veau. BENJAMIN MUNK LUND, BTs SPORT­S­CHEF

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.