Nadia Nadim - coolere end cool

NADIA NADIM ER megacool. Eller coolere end cool. Helt oppe på Zlatan-skalaen. Måske ikke i fysisk fodboldforstand, for hvem er det? Ej heller i økonomisk henseende. Men i selvtillid, fremtoning, historie og personlighed. Og om tre semestre, når hun lige får tid til at laese mellem saesonerne i den amerikanske liga, er hun laege. ELLER SOM SKUESPILLEREN Nicolaj Kopernikus udtrykker det hen over en frokost med Nadia i en pause fra et underholdningsprogram på Kanal5. Med kniv og gaffel og et henkastet og høflighedskonverserende: »Hvad er det du laeser til eksamen til?« mens han lettere fravaerende tygger videre.

»Jeg laeser medicin. Har lige afsluttet niende semester,« og Kopernikus drejer hovedet i et ryk og stirrer naermest paralyseret respektfuldt på hende: »DU ER HALVT laege?« »Mere end halvt. Jeg mangler tre semestre.« det vildt, hvor er det vildt »NEJ, HVOR ER mand.«

I studiet har vaerten Carsten Bang praesenteret hende ved at konstatere: »Jeg har laest, at du har flere følgere på Facebook end resten af landsholdet til sammen«, og Nadia svarer fra hoften og sit karakteristiske smil: »De elsker mig. Hvad kan jeg sige ...?« CITATERNE ER FRA den fire afsnit lange dokumentarserie på DR3 ’Nadia Nadim Angriber’, der kører over skaermen de kommende fire torsdage, men som allerede nu kan streames på dr.dk. Og nok har jeg fulgt kvindelandsholdet i fodbold til lidt mere end til husbehov. Også sådan fragmentarisk med i Nadia Nadims karriere og tilstedevaerelse i totalbilledet, men jeg åd de fire afsnit i rap onsdag aften.

Kaeft, en sej tøs. Sådan omtaler man ikke en kvinde på 28 år, men hun ville nok formulere sig i nogenlunde samme ordlyd. Måske endda med et tilsat ’fårking’, som er så grimt, og som alle og enhver, undertegnede inklusive, sniger ind i hver fjerde saetning. Såmaend, troende muslim, men ikke så indre missionsk, at det gør noget. Hun har bedetaeppet med i Portland, og app’en, der udpeger retningen mod Mekka, på telefonen, men hun ligger ikke på knae efter forskrifterne fem gange om dagen. Mest om morgenen, og så beder hun for sin mor og sine tre søstre hjemme i Danmark. En bøn om succes på fodboldbanen kunne ikke falde hende ind at inddrage de højere magter i, for det har hun selv indflydelse på. De kasser skal hun nok sparke ind af egen kraft. Eksempelvis et hattrick i sin første kamp for den amerikanske kvindestorklub Portland Thorns. ’Real Madrid’ titulerer hun den gerne. NADIA NADIM KOM til Danmark som 11-årig og flygtning fra Afghanistan. Med sin mor og tre søskende. Hendes far var ikke med. Han havde vaeret i haeren, men vendte en dag ikke hjem. Sportsmanden, hun havde set så voldsomt op til og leget med i haven, skudt af Taleban. Som hun lakonisk fortaeller med et kontrolleret knaek i stemmen på Algarve-kysten under en landsholdstur. Efter tre-fire års mareridt om natten, begyndte hun at bede. Mareridtene forsvandt. Så langt fra livskraften. »Jeg har altid kaempet, for min familie, for min fremtid, for mit hold - og for mit land. Jeg har et mål i livet. Jeg vil vaere den bedste til alt, hvad jeg laver,« som hun siger i indledningen til dokumentaren. Et succesfuldt integrationsprojekt? Nej, om end Nadia med blødende knae og langt ind i de mørke aftentimer på boldbanerne bag asylcentret i Aalborg sikkert personificerer lige netop det. I kød og blod, fraekhed og gåpåmod. Rasende irriterende, angriber-ego af en anden verden. Noget af en håndfuld. Også for landstraener Nils Nielsen, tydeligvis. Hun kan vinde kampe alene. Og tabe dem. Fylder. En Anja Andersen med accent og uddannelse, måske Elkjaersk. Som er sig sin fortid og status bevidst. Provokerende og storsmilende. Forurettet og afvaebnende ironisk, når hun ikke får sine frispark og straffespark: »Hvis jeg bare havde vaeret en blondine, havde jeg sikkert fået dem.« BABYSITTER, KASSEDAME I Fakta, avisbud i en fart op ad trapperne, så konditionen fik endnu et nøk: »Jeg var i sindssyg form dengang, draebte 3F Ligaen.« Fattigrøv blandt på Marselisborg Gymnasium. »Jeg skammede mig ikke over det.« Nadia sparede op til en kiosk. Solgte den igen. Og har lige vaeret til hofbal hos Dronningen.

»Jeg har nok lidt damp.« Jeps, men for fuld public service-damp er du mega-cool.

Coolere end cool. Zlatansk... Indonesia Open