Ga­ver in­gen vil ha’

BT - - INHOLD -

I den for­gang­ne uge dis­ku­te­re­de go­de kol­le­ger og jeg, hvor­for livskri­ser of­te en­der i forta­el­lin­ger om, at li­vet er ble­vet me­get bed­re – på den an­den si­de af en fy­ring, syg­dom el­ler skils­mis­se. Som én spurg­te: ’Hvor­for ta­ler folk, der har haft kra­eft, om syg­dom­men som en ga­ve? Det er ik­ke en ga­ve, men en pi­vuri­me­lig, lor­te­syg­dom!’ Den tyg­ge­de vi lidt på... Ob­jek­tivt set er der ik­ke me­gen grund til at jub­le over hver­ken kra­eft, fy­ring el­ler døds­fald. Men nog­le gan­ge er de ga­ver, man bli­ver gla­dest for, dem man på in­gen må­de hav­de øn­sket sig... I den­ne uge forta­el­ler bå­de Met­te Gl­ar­gaard og Ma­til­de Tro­beck om at mi­ste. Met­te Gl­ar­gaards far be­gik selv­mord, mens Ma­til­de Tro­becks bror dø­de kun 23 år gam­mel. Døds­fal­de­ne brag­te beg­ge kvin­der i kri­se – af den slags, der be­stemt ik­ke er pa­ent pak­ket ind. Det tog må­ne­der – og år, men beg­ge kvin­der over­le­ve­de. Og en dag op­da­ge­de de, at de igen kun­ne gla­e­des. Må­ske en­der livskri­ser fak­tisk i stør­re livs­gla­e­de. Ik­ke for­di man er glad at få kra­eft, bli­ve skilt, fy­ret el­ler mi­ste. Men for­di dét at ma­er­ke, hvor dybt kri­sen krad­ser – helt na­tur­ligt gør, at man bli­ver lidt gla­de­re og me­get me­re tak­nem­me­lig, når man igen kan ma­er­ke so­len på hu­den, sma­ge ma­den el­ler fø­le ka­er­lig­he­den.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.