’In­tet er me­re per­fekt end im­per­fek­tio­nis­me’ M

BT - - KENDER DU DET? -

it BMI er alt for højt. Mit hår er for tyndt. Mi­ne sko er fra for­ri­ge år. Mi­ne øj­ne er ik­ke li­ge sto­re, og jeg har fla­ek­ket lidt af en tand. Men blom­ster­ne blom­strer på min al­tan. Jeg har købt en ny halska­e­de, hvor der står ’mom’ i en lil­le fir­kant, og der er og­så en di­a­mant. So­len skin­ner, og det er som­mer. Des­u­den har jeg li­ge va­e­ret i Jor­dan med min dat­ter. Vi så den ar­ka­e­o­lo­gi­ske by Pe­tra. Snak­ke­de om stor­he­den, om tro­en på no­get, der er stør­re end os selv. Jeg prø­ve­de at la­e­re hen­de om li­vets vig­ti­ge va­er­di­er. Vi­ste hen­de no­get, som jeg hå­be­de vil im­po­ne­re hen­de me­re, end når end­nu en blog­ger vi­ser ’dagens look’ på YouTu­be. Men det vig­tig­ste, jeg gav hen­de, var en uge med sin fa­et­ter og ku­si­ne. Den op­le­vel­se har hun med sig for evigt. Og min­det om Pe­tra. Og hun fik brug for det... Al­le­re­de få da­ge ef­ter vi kom hjem, kom hun gra­e­den­de ud fra ba­de­va­e­rel­set. Med tå­rer­ne tril­len­de for­tal­te hun, hvor­dan en dreng i hen­des klas­se hav­de sagt, at hun vil­le se klam ud i biki­ni. Og så hav­de han spurgt hen­de, om hun over­ho­ve­det kun­ne se si­ne eg­ne fød­der. Det er ik­ke en ud­ta­lel­se, som kan dre­jes til no­get po­si­tivt – over­ho­ve­det. Helt ae­r­ligt! Hun er ni år. Og ’out­sha­m­in­gen’ af krop­pen er al­le­re­de be­gyndt i hen­des be­vidst­hed. Det er da for­ban­det, at vi al­le sam­men er sla­ver af et sygt ide­al. Vi er så hjer­ne­va­ske­de, at vi syn­tes, at den sven­ske 43 år, fored­rags­hol­der og iva­er­ksa­et­ter. Har bl.a. stå­et bag Run­ning­din­ner.dk, ’ Mi­chel­les Mis­sion’ på DR1 og har skre­vet bø­ge­ne ’Skru op for li­vet’ og ’Råstyr­ke’. Mi­chel­le bor med si­ne to børn i Kø­ben­havn og har en ka­e­re­ste. kron­prin­ses­se var smuk­ke­st, da hun var mest spi­se­for­styr­ret og tyn­dest... No­gen bur­de la­e­re den dreng no­get an­det end at slå folk i ho­ve­d­et med ord. For ord bli­ver til hold­nin­ger. Og hold­nin­ger bli­ver til vir­ke­lig­hed. Han bur­de pas­se sin egen bu­tik og spør­ge sig selv, hvor­for han har be­hov for at ned­gø­re an­dre. For det bli­ver hver­ken han – el­ler an­dre – stør­re af. Jeg trø­ste­de hen­de, knu­ge­de di­a­man­ten om min hals og gjor­de mig tan­ker om, hvor­dan jeg vil va­e­re – som mor. Min dat­ter skal vi­de, at hun hos mig al­tid har hel­le. For mig er hun al­tid den smuk­ke­ste pi­ge i ver­den, uan­set hvor­dan hun ser ud. Jeg hå­ber, at hun hur­tigst mu­ligt la­e­rer, at ud­se­en­de kan stå i vej­en for så me­get smukt. For hun skal selv va­e­re med til at ska­be det smuk­ke – med sin hjer­ne og si­ne ha­en­der. Jeg hå­ber, hun la­er­te me­get

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.