G

BT - - SPAR DIG RIG -

ra­es­set blev hø­je­re og hø­je­re. I fe­bru­ar ryk­ke­de vi telt­pa­e­le­ne op og flyt­te­de fra Nør­re­bro til en mu­rer­mester­vil­la i Sø­borg. Ef­ter ty­ve års lag-på-lag i lej­lig­hed er det en stor drøm om at bo i eget hus, der er gå­et i op­fyl­del­se. Men vi ejer ik­ke en gra­es­slå­ma­ski­ne, so­len skin­ne­de, og nu skul­le det gra­es alt­så slås. I min gam­le op­gang på Nør­re­bro kom vi hin­an­den ved. Mang­le­de jeg et aeg, lån­te jeg et af min na­bo. Så jeg gik ud på min nye vil­la­vej, spej­de­de mig om­kring og be­slut­te­de at prø­ve lyk­ken hos den na­bo, vi har talt mest med. Jeg rin­ge­de på, in­gen hjem­me. Men hov – var det ik­ke en gra­es­slå­ma­ski­ne– jeg kun­ne hø­re bag den ty­ske na­bos ha­ek?

Skal vi de­le din gra­es­slå­ma­ski­ne?

Jeg sy­nes, det er over­flø­digt, at vi skal eje vo­res egen gra­es­slå­ma­ski­ne. Li­ge­som jeg hel­ler ik­ke kan se, at vi skal eje vo­res egen trai­ler (hvil­ket min ka­e­re­ste dog er dybt ue­nig med mig i). Min mis­sion var at fin­de nog­le at de­le gra­es­slå­ma­ski­ne med.

»Hi, I could hear that you we­re mowing your lawn. Ehh, we don’t ha­ve a, a, a gra­es­slå­ma­ski­ne yet (kun­ne sim­pelt­hen ik­ke hu­ske det en­gel­ske ord, og de for­står en smu­le dansk). May­be I could bor­row yours?«.

Tavs­hed. Tan­ken om at de­le skrum­pe­de, som se­kun­der­ne gik. Jeg trå­d­te pi­ne­fuldt van­de, ro­ste de­res børn og fortrød na­e­sten mit fore­ha­ven­de, da jeg en­de­lig hør­te de for­lø­sen­de ord: ’Well, yeah, I gu­ess you can.’

Jeg slog gra­es­set så hur­tigt, jeg kun­ne, og sat­te to fla­sker vin ved de­res dør som tak for lån. Ugen ef­ter hav­de vi be­søg af mi­ne svi­ger­fora­el­dre. Jeg for­tal­te om mit mis­lyk­ke­de de­le­ord­nings­e­ven­tyr. Da­gen ef­ter fik vi en sms fra svi­ger­far, der hav­de be­slut­tet at gi­ve os en gra­es­slå­ma­ski­ne. Det var dej­ligt, og ga­ver er be­stemt en må­de at spa­re pen­ge på. Men sa­gen er, at jeg ik­ke kun er ude på at spa­re pen­ge, men og­så at le­ve me­re ba­e­re­dyg­tigt.

Da jeg skri­ver til den dan­ske eks­pert på om­rå­det Claus Skyt­te, pe­ger han straks på de­leø­ko­no­mi­ens po­ten­ti­a­le til at lø­se et af ver­dens sto­re pro­ble­mer:

»Det er en bed­re og grøn­ne­re må­de at bru­ge vo­res fa­el­les res­sour­cer på, så vi kan få en grøn­ne­re pla­net.«

Jeg er enig. Men det kan vir­ke en ken­de be­sva­er­ligt, og er det over­ho­ve­det lov­ligt? I og med at de­leø­ko­no­mi­en er så ung, er vi i en ’wild west pe­ri­o­de’, hvor der eks­pe­ri­men­te­res, be­gås fejl, og hvor nog­le plat-

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.