DEN STØR­STE

BT - - NYHEDER -

DØDS­FALD Muham­mad Ali er død. 74 år gam­mel tab­te man­den, der er ble­vet ud­råbt til ver­dens bed­ste bok­ser no­gen­sin­de, den sva­e­re­ste af al­le kam­pe: 32 års kamp mod den fryg­te­li­ge neu­ro­lo­gi­ske syg­dom par­kin­son. Om­gi­vet af sin ko­ne Lon­nie og fle­re af si­ne døtre sov leg­en­den tid­ligt i går mor­ges dansk tid ind på Scotts­da­le He­alt­hca­re Ho­spi­tal i Scotts­da­le, Arizo­na. Blot et døgn ef­ter, at han var ble­vet ind­lagt med vej­rtra­ek­nings­pro­ble­mer, sag­de krop­pen stop.

»Gud har hen­tet sin me­ster,« sør­ge­de bok­se­kol­le­ga Mi­ke Ty­son på Twit­ter.

Men det var langt­fra kun bok­se­ver­de­nen, der blev sendt til ta­el­ling ved nyhe­den om Muham­mad Alis død.

He­le ver­den sør­ge­de, og de so­ci­a­le me­di­er svøm­me­de over med re­ak­tio­ner fra he­le ver­den. Li­ge fra al­min­de­li­ge voks­ne ma­end til pra­esi­den­ter, der som dren­ge var ble­vet lidt me­re ma­end på grund af Muham­mad Ali og hans uku­e­lig­hed.

»Som al­le an­dre på den­ne pla­net sør­ger Mi­chel­le og jeg over hans død,« skrev pra­esi­dent Oba­ma:

»Han var ik­ke kun ta­lent­fuld på ord og i rin­gen. Han var en mand, der ka­em­pe­de for sand­he­den. En mand, der ka­em­pe­de for os. Sam­men med King og Man­dela stod han fast, selv når det var hårdt, tal­te, når an­dre var tav­se.

Muham­mad Ali ru­ske­de op i ver­den. Og ver­den er ble­vet et bed­re sted af det. Vi er al­le ble­vet bed­re men­ne­sker af det .... Vi be­der til, at den stør­ste figh­ter af dem al­le en­de­lig kan hvi­le i fred.« ’The Gre­a­test’ At Muham­mad Ali var født med et helt sa­er­ligt ta­lent for kam­pen i rin­gen, er uomt­vi­ste­ligt. Om ame­ri­ka­ne­ren var den bed­ste bok­ser no­gen­sin­de, er en evig de­bat, men at han blev den stør­ste - The Gre­a­test - er ha­e­vet over en­hver tvivl. For Muham­mad Ali var me­get me­re end en bok­ser. Fuld af hold­nin­ger, og med en ev­ne til at ud­tryk­ke dem, ka­em­pe­de han en bit­ter og nå­des­løs kamp for far­ve­des ret­tig­he­der.

Cas­si­us Mar­cel­lus Clay Jr. - som der står på hans dåb­sat­test - blev født som den ae­ld­ste af to søn­ner i by­en Lou­isvil­le, Ken­tucky. Hans far var skil­te­ma­ler, hans mor hus­hja­elp, og hav­de det ik­ke va­e­ret for en stjå­len cy­kel, hav­de søn­nen sand­syn­lig­vis og­så valgt en lidt me­re yd­myg frem­tid.

Men 12 år gam­mel blev han ed­der­s­pl­in­tren­de ra­sen­de over den stjå­l­ne cy­kel og svor, at han vil­le fin­de og ban­ke syn­de­ren. ’Så må du hel­le­re la­e­re at slås først’ lød de vi­se ord fra en lo­kal po­li­ti­be­tjent, som til­fa­el­dig­vis og­så var tra­e­ner i en af by­ens bok­se­klub­ber.

Al­le­re­de se­ne­re sam­me år ka­em­pe­de han sin før­ste ama­tør­kamp. Og han nå­e­de at vin­de 100 kam­pe - og blot ta­be fem - før han, umid­del­bart ef­ter at ha­ve vun­det guld­me­dalj­en ved OL i 1960, ryk­ke­de over i de pro­fes­sio­nel­les ra­ek­ker. Kon­ver­te­rer til is­lam Fi­re år - og fle­re tit­ler - se­ne­re cho­ke­re­de han ver­den ved at skif­te navn til Muham­mad Ali. In­spi­re­ret af men­ne­ske­ret­tig­heds­ak­ti­vi­sten Malcolm X kon­ver­te­re­de han til is­lam.

»Cas­si­us Clay er mit sla­ve­navn,« lød hans ud­ta­lel­se til pres­sen om det nye sa­et men­tale bok­se­hand­sker, han ifør­te sig.

End­nu me­re op­sigt og po­styr vak­te det dog, da Muham­mad Ali - ef­ter de fle­stes me­ning - vend­te USA ryg­gen ved at na­eg­te at la­de sig hver­ve til den ame­ri­kan­ske ha­er, som på det tids­punkt ka­em­pe­de i Viet­nam, en krig han ik­ke bak­ke­de op om.

»Min fjen­de er den hvi­de mand, ik­ke VietCong. VietCong har al­drig kaldt mig nig­ger.«

Det stand­punkt ko­ste­de ham en dom, en fra­ta­gel­se af tit­len som ver­dens­me­ster og tre år ude af rin­gen.

Uden­for tove­ne hav­de Muham­mad Ali dog og­så travlt med at stif­te fa­mi­lie. I 1970 - hvor han vend­te til­ba­ge til bok­se­rin­gen - var han al­le­re­de i gang med stif­te sin fa­mi­lie num­mer to, i 1977 gik han i gang med den tred­je og i 1986 den fjer­de. Den­ne gang med barn­doms­ve­nin­den Lon­nie fra Lou­isvil­le. På det tids­punkt hav­de han al­le­re­de syv døtre og en søn. Sam­men adop­te­re­de de en dreng.

Det var al­le­re­de i 1984 - to år før ae­g­te­ska­bet med Lon­nie - at Muham­mad Ali, der 19 gan­ge for­sva­re­de tit­len i sva­er­va­egt, i en al­der af kun 42 år fik stil­let di­ag­no­sen Par­kin­son, en syg­dom der ik­ke kan ku­re­res. Kun hol­des i skak. For en tid.

Nor­malt ram­mer den 60-70 åri­ge, men net­op kar­ri­e­ren som bok­ser og de utal­li­ge slag på ho­ve­d­et - 2.900 iføl­ge hans eg­ne ud­reg­nin­ger - me­ner man­ge var en af de va­e­sent­lig­ste år­sa­ger til, at Muham­mad Ali blev ramt i så ung en al­der. Plud­se­li­ge rystel­ser tog over Og selv gav han lands­man­den Lar­ry Hol­mes’ slag den 2. ok­to­ber 1980 skyl­den.

»Hvis jeg hav­de vidst, at Hol­mes vil­le ban­ke mig og ska­de min hjer­ne, vil­le jeg ik­ke ha­ve ka­em­pet mod ham,« har han ud­talt i et in­ter­view.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.