A

BT - - SONDAG -

»Ja, det er. Du har al­tid va­e­ret mit for­bil­le­de, for­di du har over­vun­det di­ne pro­ble­mer og er kom­met sta­er­kt til­ba­ge igen, selv når du har va­e­ret langt ne­de,« lød det i den an­den en­de af rø­ret.

Stem­men var hans lil­le­sø­ster Met­te Nør­gaard Sta­bell Ed­vards­ens. Det var ons­dag den 11. maj om af­te­nen. An­ders hav­de rin­get sin sø­ster op med be­ske­den om, at han blev nødt til at tra­ek­ke stik­ket fuld­sta­en­dig for en tid. Sim­pelt­hen for­di han mang­le­de over­skud­det til at va­e­re der for re­sten af fa­mi­li­en. I ste­det vil­le han prø­ve at gø­re no­get for si­ne to dren­ge, Aske på ti år og sy­våri­ge Hjal­mer.

»Jeg har ik­ke ud­ret­tet no­get for dem,« sag­de han dybt ulyk­ke­lig. Det var dét, der fik Met­te til at re­a­ge­re. »De bor godt nok ik­ke på et slot, men du har al­tid va­e­ret der for dem,« sva­re­de hun.

»Du har gi­vet vi­de­re til di­ne børn, at man skal gø­re tin­ge­ne fuldt ud og ka­em­pe for det, man tror på og øn­sker at op­nå. Og det be­un­drer jeg dig for.«

30-åri­ge Met­te Sta­bell hu­sker sam­ta­len ned til mind­ste de­tal­je. Og hun kom­mer na­ep­pe no­gen­sin­de til at glem­me den.

For det var sid­ste gang, hun hør­te sin el­ske­de brors stem­me.

Ef­ter et be­søg hos sin mor og sted­far på går­den i Bak­b­jerg lidt syd for Sil­ke­borg den 20. maj for­svandt An­ders Sta­bell spor­løst. Da­gen ef­ter slog den be­kym­re­de fa­mi­lie alarm. Men da var det desva­er­re for sent. Po­li­ti­et fandt ham i na­er­he­den af sit ko­lo­ni­ha­ve­hus i Aal­borg. An­ders hav­de ta­get sit eget liv. Han blev kun 34 år.

De daemoner, som var be­gyndt at mart­re An­ders’ sind ef­ter ud­sen­del­ser­ne til Irak og Af­g­ha­ni­stan, hav­de vun­det kam­pen over den livs­gla­de dreng, der var rejst tu­sin­der af ki­lo­me­ter va­ek for at gø­re en for­skel som ud­sendt sol­dat.

Ama­tør­ag­tigt

Søste­ren Met­te Sta­bell, eks­ko­nen Je­an­ne Lind­hards­en og sted­moren Li­se Lyng­by har midt i de­res dy­be sorg over ta­bet af An­ders valgt at forta­el­le hans hi­sto­rie i det håb, at den vil sa­et­te fo­kus på ve­te­ra­ner­nes si­tu­a­tion, så an­dre kan få den hja­elp, An­ders ef­ter de­res me­ning ik­ke fik i ti­de af det land og de po­li­ti­ke­re, der send­te ham i krig.

’’

»Der har over­ho­ve­det ik­ke va­e­ret fulgt nok op på, hvor­dan An­ders hav­de det ef­ter si­ne ud­sen­del­ser. Med nog­le gan­ske små aen­drin­ger af den må­de, der ta­ges hånd om ve­te­ra­ner­ne på, vil­le An­ders al­drig va­e­re kom­met så langt ud. Så var det her al­drig sket,« si­ger Met­te Sta­bell.

For­svars­mi­ni­ste­ri­et skri­ver el­lers på dets hjem­mesi­de om en om­fat­ten­de op­følg­ning til de hjemvend­te sol­da­ter med blandt an­det psy­ko­log­s­am­ta­ler og spør­ge­ske­maun­der­sø­gel­ser i lø­bet af det før­ste hal­ve år med hen­blik på at få ud­pe­get dem, der kan va­e­re i ri­si­kozo­nen.

Men de til­bud ek­si­ste­re­de ik­ke, da An­ders Sta­bell vend­te hjem fra sin før­ste ud­sen­del­se i Irak i 2006.

»For at si­ge det li­geud, var hjem­ta­gel­sen sta­dig ama­tør­ag­tig. Sol­da­ter­ne blev sendt ud

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.