KURT FROM COP

BT - - MUHAMMAD ALI -

NE­KRO­LOG »Jeg er så slem...jeg gør me­di­cin syg!« »No vietcong ne­ver cal­led me nig­ger...you guys want me to fight in viet­nam...??...and i cant even use your fuck­ing toilet...?« Stem­men i den an­den en­de af te­le­fo­nen er blid, da­em­pet...

The Champs kvin­de Be­lin­da har en skri­gen­de un­ge i fav­nen...men hun er cool, af­slap­pet...og hun ler, over­ra­sket...glad .... Den­mark?? .... ohhh!! .... der er ik­ke man­ge, der rin­ger i den her tid ..... so you wan­na talk to Muham­mad..??...yea­hh??...men du må ven­te lidt .... he’s down in the drug-sto­re buying di­pers for the litt­le ones .... og baby-mad...men han er her igen om en halv ti­me...ska jeg be­de ham rin­ge??... giv mig dit num­mer...

Og så var te­le­fo­nen død .... og jeg ta­enk­te kun .... der røg den story på gul­vet!

Spor­tens stør­ste le­gen­de rin­ge til­ba­ge til mig??...Muham­mad Ali ta en te­le­fon-be­sked fra en ung, ukendt repor­ter i Dan­mark al­vor­ligt?? ..... den er lidt langt ude, right?? Så’n no­get sker sgu ik­ke, vel? Det er en tung, bly-grå dag .... i au­gust 1968 .... viet­nam-kri­gen ra­ser .... der er stu­den­ter-op­rør i Pa­ris...El­vis Pres­ley har iso­le­ret sig fra ver­den i sit gyld­ne bur, vil­la­en Gra­celand i Memp­his...og champ Ali er strip­pet for sin VM-ti­tel, tru­et med fa­engsel i fem år, fra­ta­get sit pas, na­eg­tet ret­ten til at bok­se .... og for­sva­re sit ver­dens­mester­skab i pro­fes­sio­nel, sva­er­va­egt .... na­eg­tet mu­lig­he­den for at tje­ne pen­ge på sit fag .... for­di han har af­vist at va­e­re sol­dat i Viet­nam...

Og på BTs sport­s­re­dak­tion dri­ver jeg rast­løs om­kring .... fra star­ten var ide­en umu­lig...men tan­ken har kva­er­net i hjer­nen...jeg vil rin­ge til The Champ og spør­ge, så’n .... du ved... hows your day .... selv om ae­l­dre, er­far­ne kol­le­ger, der har prø­vet det he­le, ken­der det he­le, mildt over­ba­e­ren­de .... har sagt til kna­eg­ten...glem det, ham får du al­drig fat i ....

Det var nu hel­ler ik­ke så nor­malt den­gang .... i jour­na­stik­kens ste­nal­der...ur­tid, na­er­mest .... set med nu­ti­dens hvirv­len­de, flim­ren­de ra­ce .... fan­ge en af de helt sto­re, be­røm­te .... over te­le­fo­nen .... tur­de tro, en le­gen­de vil ta’ sig tid til at ta­le med en hå­be­fuld, ung repor­ter...fra et fjer­nt, bet­te land ....

Den gam­le sport­s­chef Bør­ge Munk fik kaf­fen i den ga­le hals, da jeg et par da­ge før var slen­tret ind på hans kon­tor og lidt fla­bet henka­stet hav­de sagt .... jeg rin­ger li­ge til Ali og spør­ger ham, hvor­dan li­vet be­hand­ler ham ....

Men så strøg han fin­gre­ne gen­nem sin gråspra­eng­te man­ke og knur­re­de med det kø­ben­havn­ske svaj i stem­men, du al­drig glem­mer .... hvis du har ar­bej­det for ham.

»Den na­eg­ter jeg fan’me at tro på .... men gør det, gør det .... der er sgu me­re mel­lem him­mel og jord end godt er .... hvem ved?? .... du ka kun bli­ve til grin...el­ler be­rømt!«

To da­ge fra ma­na­ger til pro­mo­tor til New York-jour­na­li­ster, til Glea­sons Gym, til Ma­di­son Squa­re Gar­den .... i det­te hyste­ri­ske, ner­ve-si­tren­de, fra­e­sen­de de­tek­tiv-ar­bej­de .... en­hver repor­ter ken­der...når du jag­ter det gyld­ne num­mer, der luk­ker den magi­ske dør op .... fra en ven til en ven af en ven til en ven...så er den der! .... ring Chi­ca­go AB 48622 ....

Bos­sen stik­ker ho­ve­d­et ind .... nå, så han vil rin­ge til­ba­ge til dig?? .... er du ik­ke lidt naiv??

Selv­føl­ge­lig er ryg­tet su­set op og ned ad gan­ge­ne på BT .... om ham knejten, der tror, han så’n ba­re ka rin­ge til en champ og skaf­fe sin avis et ver­dens-scoop .... og jeg får man­ge sved­ne grin .... og ti­den tik­ker, tik­ker, tik­ker .... og jeg be­gyn­der at ta­en­ke på at fin­de et hjør­ne, hvor jeg kan lan­de blødt...blidt .... i skam.

Så rin­ger che­fens te­le­fon... ’Mun­ken’, som ven­ner kald­te ham, lyt­ter et par se­kun­der...ta­ber te­le­fo­nen, så kaf­fen va­el­ter ud over he­le bor­det .... stir­rer for­bløf­fet ud i rum­met...så run­ger hans brøl ned ad gan­gen .... Kurt, sa­tanstej­le­mig .... det er ham...!!

.... og han ka­ster te­le­fo­nen over til mig...

.... og jeg hø­rer den­ne blø­de syd­stats-ac­cent .... hi, I’m the Champ .... can i talk to Kurt...dat is...if he’s got ti­me!! Om j e g har tid...??! Vi ta­ler sam­men...la­en­ge...me­get la­en­ge .... om børn, fa­mi­lie, pri­vat­liv .... hund, kat, pa­pe­gø­jer...hvad vi nu har...og jeg ta­ler me­get...og han ta­ler end­nu me­re...og han er åben, ven­lig, nys­ger­rig, char­me­ren­de .... ut­ro­lig blid, yd­myg .... stem­men er fløjls-blød .... og han in­si­ste­rer...jeg er sta­dig The Champ...den ti­tel kan de ik­ke ba­re fjer­ne med et pen­ne­strøg, den kan jeg kun mi­ste i kamp i rin­gen...og in­gen har be­sej­ret mig. De kan tvin­ge mig i fa­engsel .... men de kan ik­ke for­hin­dre, at ver­den el­sker mig...jeg får langt me­re respekt nu, end den­gang jeg bok­se­de...bå­de blandt sor­te og hvi­de..mest blandt sor­te .... for­di jeg tur­de va­e­re en men­talt sta­erk mand, der ta’r et stand­punkt .... og hol­der fast ved det .... uan­set hvad det så ko­ster mig...

Mo­dent, hø­fligt, al­vor­ligt forta­el­ler han mig om sit nye liv .... jeg rej­ser SØN­DAG 5. JU­NI 2016

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.