ENHAGEN .... !

BT - - 1942 - 2016 -

SØN­DAG 5. JU­NI 2016 lan­det rundt og pra­e­di­ker for al­le de un­ge på de stør­ste uni­ver­si­te­ter .... om tro...om stolt­hed...va­er­dig­hed...tel­ling ’em...folks got­ta love all folks...

.... de si­ger, jeg er en skam­plet for mit land...de stja­e­ler mil­li­o­ner dol­lar fra mig i sag­fø­rer-ho­nora­rer...so what!!...man in the stre­et be­un­drer mig .... yea­hh, i walk tall, but I also talk tall .... spørg li­ge­me­get hvem du mø­der...who’s the champ...og de forta­el­ler dig .... MUHAM­MAD ALI! .... AINT NO DOUBT ABOUT IT ....

Hans sid­ste ord til mig over te­le­fo­nen den dag i 68 er .... dont wor­ry, Kurt...tell your co­un­try-men...I will be ba­ck ....

Jeg sen­der ham avi­sen med en over­sa­et­tel­se...en uge se­ne­re får jeg et brev, skre­vet i hån­den, af ham selv ....

To my fri­end, Kurt .... jeg skri­ver al­drig bre­ve selv...det har jeg folk til ........ men dit brev var så fyldt med hjer­te, jeg var nødt til selv at skri­ve di­rek­te til dig .... jeg kan la­e­se, du er et yd­mygt men­ne­ske, det er et be­vis på, du ba­e­rer Gud in­de­ni dig, for det gør de yd­my­ge .... d e t ved jeg, for jeg er selv yd­myg og ved, det er Guds ind­fly­del­se .... your per­so­nal fri­end, always .... Wor­ld Heavy-weight Champ, Muham­mad Ali ....

.... fra­ser?? .... tom­me ord?? .... født i et sen­ti­men­talt se­kund, hur­tigt glemt?? .... sådan er det jo, for man­ge men­ne­sker .... .... ik­ke for Ali. To år se­ne­re, da han får sin li­cens til­ba­ge og skal mø­de Jer­ry Qu­ar­ry i sit for­ry­gen­de co­me­ba­ck, har han en sa­er, mystisk va­ne .... han går rundt med en trans­porta­bel te­le­fon...du kan ik­ke rin­ge tll ham...han rin­ger til dig, hvis han har lyst...ove­ralt har han sin lil­le la­e­der-map­pe med te­le­fo­nen med sig .... vil han snak­ke, fin­der han et sted og ja­ger stik­ket ind og kal­der op...og når han er fa­er­dig... så for­svin­der bå­de Ali og te­le­fo­nen.

Da nyhe­den om hans co­me­ba­ck ram­mer ver­den, er BTs or­dre til mig en­kel og for­nuf­tig .... find din ny ven.

Det ta’r 24 ti­mer...så ved jeg, han er on the 50th on the La­ke Mo­tel i Chi­ca­go...i receptionen na­eg­ter de, Ali er der...svagt hø­rer jeg ham spør­ge... who’s cal­ling .... og de si­ger...it’s a guy... Kurt from Co­pen­ha­gen .... og Ali brø­ler .... ohhhh, I k n o w him .... og igen luk­ker han mig ind i sin ver­den...ta­et, ta­et, ta­et .... Kurt, my fri­end, what can I do for you ...... Kurt from Co­pen­ha­gen ....

3.ja­nu­ar 71 er jeg igen på jagt ef­ter The Champ .... han skal mø­de Joe Fra­zi­er i en VM-fight .... be­lej­ret af repor­te­re fra he­le ver­den er Ali umu­lig at få fat i .... men da jeg en­de­lig ram­mer hans tra­e­ner An­ge­lo Dun­dee .... i tra­e­nings-lej­ren i Mi­a­mi .... og han rå­ber ud i lo­ka­let .... heyyy champ...it’s this guy again .... Kurt from Co­pen­ha­gen, wants to talk to you...så er han der igen .... fri­end, let’s talk ....

.... og han fy­rer brok­ker om, at samt­li­ge champs i ver­dens-hi­sto­ri­en sam­men­lig­net med ham kun er en flok plat-fo­de­de va­ske­ko­ner!

.... og han ler .... og han gri­ner...dont you think it’s one cool show I’m run­ning, Kurt .... you know its all just for fun... spe­ci­el­le magi­ske ver­den.

Ali glem­mer ik­ke ven­ner, han har luk­ket ind i sin helt spe­ci­el­le, magi­ske cir­kel.

...En gang ac­cep­te­ret...always part of the show...

.... i 1979 er han i Kø­ben­havn...da han stik­ker mig på na­e­ven, smi­ler han mystisk .... Mi­ster Thy­boe. I pre­su­me...fi­nal­ly we me­et .....

.... se­ne­re kryd­ser vi spor...i Atlantic ci­ty, New York, rings­i­de til sto­re fights, i lob­by­en på ho­tel­ler, hvor vi al­tid fin­der et hjør­ne ...... og hver gang det­te bli­de smil, det fla­be­de glimt i øjet, hån­den let løf­tet...hey, I know You... Kurt from Co­pen­ha­gen ....

Det­te ’ud­tryk’, der hen gen­nem åre­ne blev en slags nav­le-streng for ham og jeg ....

Ef­ter en fight i Atlantic Ci­ty, sidst i 90er­ne, er jeg i det ma­eg­ti­ge rum til mor­gen­mad .... i en vrim­mel af ce­le­bri­tes fra al­le kan­ter af ver­den .... da der plud­se­lig bli’r helt stil­le...og al­le rej­ser sig i respekt...og det er et na­e­sten hel­ligt øje­blik...da Ali kom­mer sva­e­ven­de, vak­len­de, ha­er­get af Par­kin­son-syn­dro­met .... med to enor­me bo­dygu­ards, der støt­ter ham, for­di ba­lan­ce-ner­ver­ne er ramt hårdt .......... står jeg midt i den bre­de gang...da han går di­rek­te mod mig .... stand­ser .... står helt stil­le...så det li­sti­ge, stil­le smil...hey,I know you...Kurt from Co­pen­ha­gen!!

..... og jeg er lam­met af øje­blik­kets power .... respek­ten, be­un­drin­gen, der sum­mer i he­le rum­met...li­ke, an an­gel just flew by .... og jeg bli’r først be­vidst om, hvor jeg er, hvem jeg er, hvad der li­ge ske­te...da den smøg, jeg har haft i hån­den, bra­en­der helt ned og svir­per mig over fin­gre­ne ....

Og mens mit hjer­te gra­e­der i dag, han er død .... erin­drer jeg den stem­me, der en­gang ram­te ver­den som en pi­ske-snert...så er han for mig evi­gung...fros­set fast i ti­den .... et sted mel­lem 23 og 32 år ....

.... og jeg hu­sker sol­da­ten, der i si­ne me­moi­rer skrev om bruta­le er­fa­rin­ger ved fron­ten i 1. ver­denskrig...hvor han så så man­ge ven­ner bli­ve dra­ebt og dø...så rø­ren­de skrev ..... det var, som Gud greb dem, før de be­gynd­te at fal­de .....

...og jeg ved ba­re .... Gud greb min vi­dun­der­li­ge ven Muham­mad Ali tid­ligt den­ne mor­gen i ju­ni 2016 ....

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.