KROP UMULIG

BT - - DANMARKS SPORTSAVIS -

SLUT MED FOD­BOLD om. Da­ni­el Ag­ger om­be­stem­mer sig ik­ke, si­ger han.

Ef­ter­føl­gen­de er han imø­de­kom­men og sva­rer re­flek­te­ret over de spørgs­mål fra pres­sen, han i må­neds­vis har for­søgt at und­gå:

Hvad brin­ger frem­ti­den? Hvor­for er det slut nu? Er der no­get, han for­try­der? Og hvad med lands­hol­det og ryg­ter­ne om et even­tyr i Tyr­ki­et?

Pres­se­mø­det har han selv ar­ran­ge­ret i barn­dom­s­klub­ben Ro­sen­høj i fø­de­by­en Hvi­d­ov­re på den kø­ben­havn­ske ve­s­tegn. Det er van­te ram­mer. Det be­ty­der no­get for ham.

»Ro­sen­høj er det, jeg står for. Det er der, jeg kom­mer fra. Beg­ge mi­ne børn spil­ler her. Så det er en klub, der sta­dig be­ty­der me­get. Det var her, jeg star­te­de, og der­for er det og­så me­get pas­sen­de, at det er her, jeg slut­ter,« si­ger han.

Fa­mi­li­en er og­så mødt op. Bror, sø­ster, mor og far. Sym­bolsk har de sat sig bag Ag­ger og de op­stil­le­de mi­kro­fo­ner på de grøn­ma­le­de bord­ba­en­kesa­et ud til den kridt­ma­le­de gra­es­pla­e­ne. De har hans ryg, om­end de ik­ke har haft den sto­re ind­fly­del­se på hans valg.

»Det er helt hans eget,« forta­el­ler lil­le­søste­ren Step­ha­nie.

»Jeg har kun vidst det i godt 24 ti­mer.« I tvivl til det sid­ste Det er nu ik­ke, for­di Da­ni­el Ag­ger har gå­et og rut­tet med sand­he­den. Han har op­rig­tigt va­e­ret i tvivl helt til det sid­ste, på­står han.

»Det er først her til sidst, hvor jeg, hver gang jeg gik det igen­nem, ta­enk­te fand­me nej. Jeg skal ik­ke fal­de i ni­veau. Jeg skal ik­ke fal­de la­en­ge­re ned. Jeg er her, jeg er til­freds med det, jeg har op­nå­et. Jeg sy­nes, det er o.k., det ni­veau jeg har nu, men når det ik­ke er me­re end o.k., så er det og­så på ti­de at stop­pe,« si­ger Ag­ger.

Han er ma­et, krop­pen er slidt og sin­det tyn­get af fol­kets for­vent­nin­ger.

»Den helt sto­re for­skel bli­ver, at pres­set ik­ke er der me­re. Det bli­ver der selv­føl­ge­lig ik­ke talt så me­get om i fod­bold, men det er no­get af det, der er sva­e­rest at hånd­te­re. Når jeg har sid­det ude med ska­der, har pres­set for at kom­me til­ba­ge hur­tigst mu­ligt sta­dig va­e­ret der. Og det vil si­ge, at nu når jeg sid­der på tri­bu­nen, kan jeg la­e­ne mig til­ba­ge og ny­de kam­pen.«

Ag­gers bed­ste tid lig­ger fle­re år til­ba­ge, in­drøm­mer han. Lands­hol­det og mu­lig­he­den for end­nu et uden­land­se­ven­tyr i tyr­ki­ske Fe­ner­ba­h­ce har truk­ket i den mod­sat­te ret­ning, og an­gi­ve­ligt for­søg­te land­stra­e­ner Åge Ha­rei­de så sent som tid­li­ge­re på da­gen in­den pres­se­mø­det at ta­le sin an­fø­rer fra sin be­slut­ning. Men da hav­de Da­ni­el Ag­ger få­et nok fod­bold. Den sidst gnist blev sluk­ket i Brønd­by.

»Jeg er re­sul­ta­t­o­ri­en­te­ret. Re­sul­ta­ter­ne be­ty­der me­get for mig, og det er og­så der­for, jeg har va­e­ret skuf­fet over det, vi har le­ve­ret der­u­de. Det er selv­føl­ge­lig og­så en af grun­de­ne til, at jeg stop­per,« forta­el­ler Ag­ger. Kan se sig selv i spej­let Al­li­ge­vel for­try­der han ik­ke, at han vend­te hjem. Som de an­dre be­slut­nin­ger han har truf­fet i sin kar­ri­e­re, var det den rig­ti­ge i øje­blik­ket,

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.