Pog­ba og det gyld­ne ba­el­te

Frank­rig er hjem­me­ba­ne­fa­vo­rit i dén EM-tur­ne­ring, de spar­ker i gang i af­ten. Det er va­ert­s­na­tio­nen blandt an­det på grund af Paul Pog­ba og det om­rå­de, hvor­fra su­per­stjer­nen stam­mer. BT har be­søgt Pog­bas barn­dom­s­klub og Pa­ris ’gyld­ne ba­el­te’

BT - - EM I FRANKRIG 2016 - BT I FRANK­RIG Sø­ren Hang­høj Kri­sten­sen | srkr@spor­ten.dk

»Bonjour mon­si­eur«.

Bør­ne­ne kom­mer én ef­ter én hen og si­ger god­dag, tryk­ker hånd og sa­et­ter med et ge­nert smil på la­e­ben kurs mod den mør­ke­rø­de grus­ba­ne få me­ter va­ek.

BT er i Rois­sy-en-Brie. En for­stad i den øst­li­ge ud­kant af Pa­ris. 30 ki­lo­me­ter fra No­tre Da­me, Lo­u­v­re og Eif­feltår­net - og langt fra det Pa­ris, den al­min­de­li­ge turist ken­der. Det na­er­me­ste, man på dis­se kan­ter kom­mer Ho­tel Ritz, er et Ibis Bud­get ved mo­tor­vejs­ud­flet­nin­gen, mens Mo­na Lisas sted­fortra­e­der er po­li­tisk og kunst­ne­risk graf­fi­ti un­der tog­bro­er­ne.

Rois­sy-en-Brie er en ban­lieue nøj­ag­tig som så man­ge an­dre af de hund­red­vis af for­sta­e­der, der om­gi­ver Pa­ris. Pra­e­cis som de fle­ste an­dre af ver­dens stor­by­er, spa­en­der den fran­ske ho­ved­stads en­tou­ra­ge af for­sta­e­der fra det over­dre­vent vel­ha­ven­de til det fat­ti­ge og pro­blem­fyld­te. Rois­sy-en-Brie er hver­ken fugl el­ler fisk.

Ik­ke de­sto min­dre er det her – mel­lem cre­me­far­ve­de be­ton­byg­ge­ri­er og lang­hå­re­de gra­es­pla­e­ner – ar­nen til Frank­rigs drøm­me om EM-guld be­fin­der sig.

EMs sto­re su­per­stjer­ne Når Frank­rig i af­ten åb­ner EM i en af Pa­ris’ øv­ri­ge for­sta­e­der, St. De­nis, er det med Paul Pog­ba som den sto­re stjer­ne. Den 23-åri­ge midt­ba­ne­spil­ler fra ita­li­en­ske Ju­ven­tus er en af år­sa­ger­ne til, at fransk­ma­en­de­ne reg­nes som fa­vo­rit­ter, in­den det he­le går løs med en må­neds fod­bold­fest. Pog­ba er driv­kraf­ten, dy­na­mo­en og dril­lepin­den på det fran­ske lands­hold, og EM kan me­get vel bli­ve tur­ne­rin­gen, hvor den far­ve­ri­ge fransk­mand løf­ter sig fra su­per­stjer­ne til al­le­mand­se­je.

Det bå­de hå­ber og tror hans lands­ma­end, der om en må­ned har ud­set sig net­op Pog­ba til at løf­te EMtro­fa­e­et som be­vi­set på end­nu en stor fransk tur­ne­rings­sejr på hjem­me­ba­ne.

Rois­sy-en-Brie er Paul Pog­bas hjem­me­ba­ne. For 10 år si­den var det ham, der med et hånd­tryk sag­de pa­ent god­dag til bå­de tra­e­ne­re, le­de­re og frem­me­de på US Rois­sy-en-Bri­es an­la­eg, Sta­de Paul Bes­su­ard, for der­ef­ter at lø­be ud på grus­ba­nen og tra­e­ne det i dag så dø­de­li­ge høj­re­ben. Fra han var seks år, til han som 13-årig tog skrid­tet til først na­bo­by­en Tor­cy og si­den Le Hav­re, Man­che­ster Uni­ted og Ju­ven­tus, gik Pog­ba to gan­ge om ugen de 500 me­ter fra hjem­met i bo­lig­byg­ge­ri­et Re­nar­dière til tra­e­ning i Sam­bou Ta­tis klub.

»Paul var an­gri­ber, da han var lil­le. Den­gang kun­ne han ta­ge bol­den, drib­le for­bi halv­de­len af mod­stan­der­hol­det og sco­re uden pro­ble­mer. Da han var 12 år, spil­le­de han med spil­ler­ne på 15, for­di han i ho­ve­d­et var så langt for­an,« hu­sker Sam­bou Ta­ti, der bå­de den­gang og i dag har ti­tel af for­mand i US Rois­sy-en-Brie.

»Paul ha­der at ta­be. Han vil vin­de hver gang. Jeg kan hu­ske mas­ser af gan­ge, hvor hans ryg­te var lø­bet i for­vej­en, men mod­spil­le­re og fora­el­dre på det an­det hold trak ham ned ved at kal­de ham en dår­lig spil­ler. Det skul­le de al­drig ha­ve gjort. Det gjor­de ham ked af det, men det var ik­ke det ene­ste, der ske­te. For når han kom ud til an­den halv­leg, var han en an­den spil­ler. Og så vandt han kam­pe­ne for os helt ale­ne,« fort­sa­et­ter den sol­bril­le­ba­e­ren­de, mi­dal­dren­de fransk­mand over for BT.

Ba­el­tet, der kan vin­de EM Paul Pog­ba fra Rois­sy-en-Brie er net­op nu kro­nen på va­er­ket i en ny ge­ne­ra­tion af fran­ske fod­bold­spil­le­re, der gen­nem det se­ne­ste år el­ler to har ind­ta­get Eu­ro­pa som kun Na­po­leon og Bor­deaux-vi­ne­ne tid­li­ge­re har gjort det.

Anthony Mar­ti­al og N’Go­lo Kanté er net­op nu blandt de stør­ste stjer­ner i Pre­mi­er Le­ague, Kings­ley Co­man er en ynd­ling i Bay­ern Mün­chen, og den no­get ae­l­dre Blai­se Ma­tu­i­di har sin del af ak­tier­ne i, at Pa­ris St. Ger­main nok skal kom­me ud med skin­det på na­e­sen - og­så uden Zla­tan Ibra­him­ovic. Den kom­men­de må­ned skal de fin­de sam­men med den gal­li­ske ha­ne på bry­stet og den fran­ske na­tio­nalsang, Mar­seil­lai­sen, i stru­be­ho­ve­det.

Fa­el­les for de fi­re, Paul Pog­ba og fle­re an­dre på det fran­ske lands­hold er de­res op­hav. Ik­ke ba­re er de børn af im­mi­gran­ter fra det cen­tra­le og ve­st­li­ge Afri­ka el­ler Ca­ri­bi­en – de stam­mer al­le fra det sam­me 20 ki­lo­me­ter bre­de ba­el­te om­kring Pa­ris.

Et ba­el­te af for­sta­e­der, der hol­der buk­ser­ne op­pe på bå­de frem­ti­dens fran­ske lands­hold og de tri­kol­ore­far­ve­de EM-for­håb­nin­ger, der får frit løb op til af­te­nens åb­nings­kamp mod Ru­ma­e­ni­en.

En bra­ek­ket arm Cir­ka en sy­ven­de­del af Frank­rigs be­folk­ning bor i det­te ba­el­te, men som geo­gra­fisk op­hav for knap halv­de­len af Frank­rigs star­top­stil­ling er over­re­pra­e­sen­ta­tio­nen til at få øje på. Her – i ba­el­tet, der be­ma­er­kel­ses­va­er­digt nok ik­ke kan luk­kes i den vel­ha­ven­de, ve­st­li­ge del af Pa­ris - ly­strer

Paul ha­der at ta­be. Han vil vin­de hver gang. Jeg kan hu­ske mas­ser af gan­ge, hvor hans ryg­te var lø­bet i for­vej­en, men mod­spil­le­re og fora­el­dre på det an­det hold trak ham ned ved at kal­de ham en dår­lig spil­ler. Det skul­le de al­drig ha­ve gjort. Det gjor­de ham ked af det, men det var ik­ke det ene­ste, der ske­te. For når han kom ud til an­den halv­leg, var han en an­den spil­ler. Og så vandt han kam­pe­ne for os helt ale­ne Sam­bou Ta­ti, for­mand for US Rois­sy-en-B rie

bør­ne­ne of­te­re nav­ne som Mous­sa og Ma­ma­dou end Ar­nau og Ale­xan­dre. Det gør de og­så i Rois­sy-en-Brie, hvor tra­e­nin­gen er be­gyndt for øj­ne­ne af Sam­bou Ta­ti, der og­så selv har afri­kan­ske rød­der. »Når du bor i for­sta­e­der­ne, går du i sko­le og spil­ler fod­bold. Det er det, du la­ver. Og det sted, du spil­ler, er på le­ge­plad­sen. Når du spil­ler på le­ge­plad­sen, spil­ler du fem­mod-fem, og på den må­de ar­bej­der du bå­de med din tek­nik, din fy­sik og din men­ta­li­tet. For du spil­ler ik­ke ba­re med de an­dre små kna­eg­te. Du spil­ler og­så med de sto­re børn,« si­ger for­man­den om for­sta­e­der­nes tag-selv-bord af fod­bold­ta­lent. Ved si­den af ham jong­le­rer en ot­te­årig ude­luk­ken­de med sit dår­li­ge ven­stre­ben, og på den an­den si­de slås en lidt ae­l­dre dreng med at få syv tun­ge mål over et me­tal­hegn. Dren­gen har bra­ek­ket sin ene arm, der der­for er i slyn­ge, men han hver­ken be­kla­ger sig el­ler be­der om hja­elp. Ver­dens bed­ste Ar­bejds­mora­len, de­di­ka­tio­nen og respek­ten for au­to­ri­te­ter skin­ner igen­nem blandt de små spil­le­re i US Rois­sy-en-Brie, der tra­e­nes og hja­el­pes af spil­ler­ne fra klub­bens ae­l­dre hold, mens en nu tid­li­ge­re spil­ler le­ve­rer in­spira­tio­nen.

»Paul Pog­ba er ble­vet ek­stremt vig­tig for om­rå­det. Han er sto­re­bro­de­ren for bør­ne­ne, der al­le vil va­e­re ham,« ly­der det fra Sam­bou Ta­ti, in­den han un­der­stre­ger, hvor­for net­op dét er et mål, der er me­re end va­erd at sti­le ef­ter.

»Hans ka­rak­ter ad­skil­ler ham fra al­le an­dre. Han sig­ter al­tid ef­ter na­e­ste mål. Da han var her i Rois­sy, sag­de han, at han vil­le va­e­re pro­fes­sio­nel. Det blev han, da han kom til Le Hav­re. Der­ef­ter sat­te han sig et nyt mål. Han vil­le til en stor­klub. To år se­ne­re spil­le­de han i Man­che­ster Uni­ted og se­ne­re i Ju­ven­tus. Hvad så, ta­enk­te han? Nu vil­le han va­e­re U20-ver­dens­me­ster som an­fø­rer for Frank­rig. Det blev han. Men det be­tød og­så, at han skul­le sti­le ef­ter no­get nyt. Det blev VM i Bra­si­li­en. Han var med og spil­le­de he­le tur­ne­rin­gen. Nu si­ger han, at han vil vin­de Bal­lon d’Or som ver­dens bed­ste fod­bold­spil­ler. Ma­erk dig mi­ne ord. Det kom­mer til at ske. Det lover jeg,« be­dy­rer for­man­den med en fin­ger i vej­ret. Brødre­ne Pog­ba Kort tid for­in­den har Ta­ti brugt selv­sam­me fin­ger til at ud­pe­ge de tro­fa­e­er, Pog­ba bi­drog til at vin­de, in­den han som ung te­e­na­ger for­lod Rois­sy­en-Brie. Klub­ben har ik­ke tro­fa­e­ska­be nok til at hu­se de man­ge po­ka­ler, hvor­for og­så top­pen af tra­e­ner­nes kø­le­skab er over­så­et med sølv­tøj.

På en va­eg i sam­me rum ha­en­ger ik­ke ba­re Pog­bas un­der­skrev­ne trø­je fra Ju­ven­tus. Her ha­en­ger og­så trø­jer fra tre an­dre na­e­sten ja­ev­nal­dren­de spil­le­re fra US Rois­sy-en-Brie, der i dag er pro­fes­sio­nel­le. De to af dem har for­nav­ne­ne Fl­oren­tin og Mat­hi­as, og li­ge­som de­res be­røm­te lil­le­bror ba­e­rer og­så de ef­ter­nav­net ’Pog­ba’.

»Det er til dels på grund af de­res far, de al­le tre er nå­et der­til. Fa­de­ren fik ik­ke selv lov til at spil­le fod­bold af sin far, for­di han vil­le ha­ve, han skul­le stu­de­re. Det sid­der sta­dig i ham. Så han har sagt til si­ne børn: Ar­bejd hårdt i sko­len, men giv og­så fod­bol­den alt, hvad I kan,« forta­el­ler Sam­bou Ta­ti om Pog­ba-brød­re­nes far, Fas­sou An­to­i­ne Pog­ba. Mo­tor­ring A86 Blandt an­det med fa­de­rens hja­elp gjor­de Pog­ba-brødre­ne det, som man­ge børn og de­res fora­el­dre i de pa­ri­si­ske for­sta­e­der hå­ber på og drøm­mer om – og som en del af dem op­når. De blev pro­fes­sio­nel­le fod­bold­spil­le­re og har al­le spil­let land­skam­pe. Paul for det fran­ske na­tio­nal­mand­skab, og de min­dre ta­lent­ful­de brød­re for fora­el­dre­nes hjem­land, Gu­i­nea.

»Al­le fora­el­dre vil ger­ne ha­ve, at de­res børn får suc­ces som fod­bold­spil­le­re. Men det sker kun for to-tre styk­ker af dem, vi har igen­nem,« un­der­stre­ger Ta­ti.

På den an­den si­de af Pa­ris – i for­sta­den Les Ulis – har én en­kelt klub skabt bå­de Thier­ry Hen­ry, Pa­tri­ce Evra og se­ne­st Anthony Mar­ti­al. Men med Paul Pog­ba er Rois­sy-enBrie og­så ble­vet en for­stad, stor­klub­ber­ne hø­ster i.

»Har vi en god spil­ler, har vi og­så ta­lentspej­de­re i dø­ren med det sam­me. De har va­e­ret her før og ta­get go­de spil­le­re med her­fra til sto­re klub­ber som Pa­ris St. Ger­main, AS Mo­na­co og Bor­deaux,« forta­el­ler Ta­ti, der ik­ke har sendt sin sid­ste spil­ler vi­de­re i syste­met med kurs mod det fran­ske lands­hold.

»Der er kun én Paul Pog­ba, men li­ge nu har vi to spil­le­re i klub­ben, som har hans ta­lent. De har ta­len­tet, men det er først, når de bli­ver 15, vi for al­vor kan vur­de­re, om de og­så kan gå vi­de­re og bli­ve pro­fes­sio­nel­le og me­re til. De skal ha­ve men­ta­li­te­ten,« slut­ter han.

Net­op men­ta­li­te­ten skal Sam­bou Ta­ti dog na­ep­pe ha­ve som sin stør­ste be­kym­ring. Rois­sy-en-Brie og de om­kring­lig­gen­de pa­ri­si­ske for­sta­e­der er ble­vet ar­ne­ste­det for fransk lands­holds­fod­bold af en grund. Det er her, et barn med en bra­ek­ket arm løf­ter tun­ge mål uden at kny, og det er her, bør­ne­ne hil­ser på voks­ne men­ne­sker med et respekt­fuldt hånd­tryk.

Mar­ti­al, Kanté, Co­man, Ma­tu­i­di og Pog­ba har al­le fy­sik­ken og tek­nik­ken til at brin­ge Frank­rig langt ved EM. Men med sig fra ho­ved­sta­dens

ban­lieue’er har de nye stjer­ner og­så tan­ke­gan­gen, respek­ten og ar­bejds­mora­len, der kan fø­re va­ert­s­na­tio­nen helt til tops på Sta­de de Fran­ce om en må­ned. Sker det, bør tri­umf­to­get ik­ke gå ned ad Pa­ris’ be­røm­te Champs-Élysées. Det bør i ste­det hen­la­eg­ges til Mo­tor­ring A86, der ska­e­rer igen­nem by­ens for­sta­e­der.

LA­ES ME­RE PÅ NA­E­STE SI­DE

Paul Pog­ba ind­led­te fod­bold­kar­ri­e­ren i Rois­sy-en-Brie, hvor for­hol­de­ne er no­get me­re be­sked­ne end på Sta­de de Fran­ce, hvor Frank­rig i af­ten ta­ger hul på EM i fod­bold. På fjer­de bil­le­de fra ven­stre ses Sam­bou Ta­ti, for­mand for Pog­bas barn­dom­s­klub, og på fem­te bil­le­de står Pog­ba ved si­den af sin tra­e­ner på hold­fo­to­et før en kamp med US Rois­sy-en-Brie. FO­TO: REU­TERS, SØ­REN HANG­HØJ KRI­STEN­SEN, SAM­BOU TA­TI

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.