’Jeg hå­ber, vi ser

BT - - EM I FRANKRIG 2016 -

gen­lyd al­le ste­der. Det gjor­de de som så­dan hel­ler ik­ke hos mig, in­den jeg tid­li­ge­re på ugen lan­de­de i Pa­ris for før­ste gang i år. Men bliv ha­en­gen­de et øje­blik end­nu, så ved du med sik­ker­hed, i hvil­ken ret­ning det går. I ter­r­or­an­gre­bets fod­spor Fra Rue Bi­chat van­dre­de jeg til­ba­ge over den sto­re Pla­ce de la Re­pu­blique og ned ad Bou­le­vard Vol­tai­re, som de se­ne­ste da­ge er ble­vet min ho­ved­fa­erds­elsåre. Det er her, jeg har fun­det en stamcafé, hvor jeg bå­de kan spi­se og ar­bej­de, og det er her jeg tra­ek­ker ma­ven ind, når jeg et par gan­ge om da­gen ta­ger den al­tid over­fyld­te me­tro.

250 me­ter la­en­ge­re ne­de ad bou­le­var­den lig­ger Ba­ta­clan. Den sor­te mar­ki­se er syn­lig, men re­sten af spil­le­ste­det er gemt va­ek bag pre­sen­nin­ger, hegn og stil­lad­ser. For må­ne­der til­ba­ge var her sko­ve af blom­ster og ta­end­te lys. Nu er ba­re to vis­ne blom­ster og ét sluk­ket stea­rin­lys til­ba­ge.

Fra Ba­ta­clan gik jeg vi­de­re ned mod Se­i­nen, ind­til jeg ef­ter i alt en lil­le ti­mes gå­tur – di­stra­he­ret af en en­kelt utilsigtet om­vej – nå­e­de ru­tens sid­ste punkt på Rue Cha­ron­ne og bi­stro­en La Bel­le Équipe, hvor ik­ke et ene­ste af de run­de café­bor­de var le­digt.

Den 13. novem­ber sid­ste år – for snart syv må­ne­der si­den – blev 19 men­ne­sker dra­ebt på La Bel­le Équipe, 89 på Ba­ta­clan, 15 på Le Ca­ril­lon og over for, på Le Pe­tit Cam­bod­ge, og fem på Café Bon­ne Bière i et ter­r­or­an­greb, vi al­le sta­dig hu­sker.

Jeg gik der­for tu­ren for at se, hvor me­get ter­r­or­an­gre­bet dén fre­dag af­ten i novem­ber i dag fyl­der hos fransk­ma­en­de­ne og pa­ri­ser­ne, på et tids­punkt hvor EM igen til­tra­ek­ker bå­de po­si­tiv og ne­ga­tiv op­ma­er­k­som­hed på Frank­rig og Pa­ris.

Pa­ri­ser­ne hu­sker, men de la­der sig ik­ke pra­e­ge af de fryg­te­li­ge at­ten­ta­ter, der kom 10 må­ne­der ef­ter by­en før­ste gang stir­re­de ind i ter­r­orens an­sigt, da den sa­ti­ri­ske ugea­vis Char­lie Heb­do kom un­der an­greb.

»Vi er fransk­ma­end. Vi er trod­si­ge,« som re­cep­tio­ni­sten på mit ho­tel si­ger.

Han var på ar­bej­de dén novem­ber-af­ten, da han gen­ne­de folk i sik­ker­hed min­dre end 500 me­ter fra, hvor tre af an­gre­be­ne fandt sted. Blandt an­det dét på Ba­ta­clan.

Hver­ken han el­ler de øv­ri­ge pa­ri­se­re sy­nes ban­ge. De spi­ser, hvor de vil, drik­ker, hvor de vil – og flir­ter, hvor de vil, som han un­der­stre­ger. Det ba­e­rer by­en og­så pra­eg af. Bort­set fra de vis­ne blom­ster ved Ba­ta­clan og en ro­se på va­eg­gen ved si­den af Le Pe­tit Cam­bod­ge med tit­len fra en ma­le­risk Edith Pi­af-sang og ’Pa­ris’ skre­vet un­der­ne­den, er det på ger­nings­ste­der­ne sva­ert umid­del­bart at spot­te, hvad der ske­te for syv må­ne­der si­den. Fryg­ten for et nyt an­greb Bort­set fra Ba­ta­clan, der åb­ner igen i novem­ber med en kon­cert med Pe­te Do­her­ty fra The Li­ber­ti­nes, er al­le de øv­ri­ge caféer og ba­rer åb­net

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.